Læsetid: 2 min.

Farlige venner

22. september 2003

Spot
Endnu husker jeg flovheden, da jeg kom til at tabe byttepengene ned i oberstens kaffekop, da jeg som ung rekrut skulle gøre tjeneste i officersmessen en enkelt dag. Kaffen sprøjtede op på hans nystrøgne uniformsjakke. Det gav anledning til latter blandt de omkringsstående, men ikke til forfremmelse.

Det danske forsvar har for sin lidenhed altid været let at kæde sammen med latter, ikke blot i film som Soldaterkammerater, hvor det kluntede havde kronede dage, for hvordan holder man egentlig på et gevær?
»Du ta’r jo på det, som en nonne ta’r på en vis ting,« brølede sergenten med stor fornøjelse, når een i flokken tog for slapt på skydevåbenet. Og hvad vej skal egentlig sådan et løb vende?

Poul Schlüter fik smilene frem, da han med formuleringen, »halvdelen af Danmarks Flåde«, sendte et enkelt skib til Irak i forbindelse med den første krig, og Mogens Glistrup fik også latteren på sin side, da han ville erstatte det danske forsvar med en telefonsvarer.
Jeg er heller ikke sikker på, at vi ville være specielt effektive, hvis Ivan – russerne – pludselig var kommet, dengang under Cubakrisen, hvor vi lå i mørke på vore køjesenge med fuld feltmæssig på-klædning og ventede i timer på kasernen i Århus. Mange skarpe skud havde vi ikke haft anledning til at prøve os af med, også den gang skulle der spares.
Et ikke ualmindeligt spørgsmål, der i øvrigt optog de 18-19-årige drenge:
»Ville du virkelig skyde, hvis der pludselig stod et andet menneske overfor dig?«
Et spørgsmål, der dengang ikke blev aktuelt. Svaret kunne typisk lyde:
»Ja, hvis det var ham eller mig.«

Nu er det ikke mere sjov, men alvor, når danske soldater optræder i krigene i Afghanistan og Irak, hvor der har været nogle af de eksempler på død ved ’friendly fire’, som det hedder med et af de udtryk, moderne tænkning har beriget os med.
Dræbt ved en fejl af egne tropper, javist, men ordet, ’friendly’, virker malplaceret. Ikke mindst må det forekomme sådan for de pårørende, som aftenens udsendelse bl.a. handler om. At dø i krig er slemt nok, men at dø ved et fejlskud er dobbelt bittert.

Fænomenet er kendt fra andre krige – hele kolonner og enkelte pressefolk har været i skudlinjen. Det må ikke forekomme, men tager man krigslitteraturen fra Erich Maria Remarque til Norman Mailer og Jan Stage, undrer man sig egentlig ikke.
Bag uniformerne og den strømlinede teknologi er der en flok drenge, der er bange for at dø.

*TV 2 kl. 22.45: »Friendly fire – krigens fatale fejl«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her