(2. sektion)
Når film skal sælges
Den film kan jeg da godt sælge. Det var den danske producent Mikkel Bondesens første tanke efter at have set en videokopi af Klatretøsen fra sin amerikanske arbejdsbase. Bondesen har været bosat i Los Angeles siden 1996 og holder som en del af sit arbejde øje med, hvad der sker på det skandinaviske marked; der kunne jo være en film med potentiale i en ny, amerikansk version.
Bondesen fattede interesse for Klateretøsen, da han under en ferie i Danmark så filmens plakat i Palads. Den lovede spænding og underholdning, og filmen indfriede forventningerne. Efter Bondesens mening var filmen egnet som genindspilning pga. en række let salgbare elementer.
»Klatretøsen bygger på et ekstremt godt koncept, som er virkelig originalt. Man har jo ikke rigtigt set børne-kupfilm på den måde, og det var nyt og anderledes. Samtidig var historien stærk. Der var ikke så meget, som skulle laves om. Man kunne tage filmen, som den var, og det er en stor styrke, at man ikke skal i gang med en større proces. Både konceptet og eksekveringen af det var meget overbevisende.«
Dansk på amerikansk
Amerikanske remakes af europæiske film er langtfra et nyt fænomen. Siden lydfilmens gennembrud har europæiske film på andre sprog end engelsk haft et indbygget handicap på det internationale marked. Der var f.eks. ikke stor opmærksomhed omkring Gustav Molanders svenske film Intermezzo fra 1936, men en amerikansk version med samme skuespillerinde i hovedrollen blev tre år senere et internationalt hit og gjorde Ingrid Bergman til stjerne.
De sidste år har der især været fokus på amerikanske genindspilninger af franske succeser og efter Ole Bornedals Miramax-version af Nattevagten i 1997 også på dansk film. Den eneste ene er siden blevet lavet i engelsk regi, og senest er teenagegyseren Midsommer solgt til et amerikansk selskab. Der kan være gode penge i at sælge sin filmhistorie en ekstra gang, og ifølge Mikkel Bondesen bør man som dansk producent inddrage den mulighed fra starten.
»Der snakkes meget om remake-problematik, men jeg synes ikke, der er tale om en problematik. Jeg synes, man som skandinavisk producent skal tænke muligheden ind, for det kan give en merindtægt, hvis man er heldig. Og det er muligt at lave remakes på den fede måde. Selvfølgelig er der mange eksempler på remakes, som ikke har holdt, men der har altid været mange personligheder involveret, og halvdelen af processen handler om at sætte de rigtige mennesker sammen.«
Afgørende informationer
Mikkel Bondesens job handler i høj grad om at sætte mennesker sammen. Som managing producer indebærer hans arbejde at finde de rigtige mennesker til de rigtige projekter, og det gør man ved at vide, hvad der sker i branchen.
»50 procent af arbejdet herovre er at have informationer. At vide hvem, der er ledig, og hvem der ikke er. Hvem, der er den rigtige forfatter, og hvem der ikke er. Den information har vi i vores selskab, fordi vi arbejder med alle studier, agentbureauer og producere. Og det gør så også, at jeg kan se en skandinavisk film og finde en strategi, der passer, i forhold til den amerikanske branche.«
I forhold til Klatretøsen handlede strategien blandt andet om at finde det ideelle salgstidspunkt.
»Jeg så Klatretøsen i marts, men jeg solgte den først i august, fordi jeg ventede på det rigtige tidspunkt. I USA bestemmer markedet og billetsalget, hvad der er på mode. Sommeren er en god periode for familiefilm, mens foråret traditionelt ikke er. Jeg ventede, til den succesfulde familiefilm Scooby-Doo havde haft premiere, så Klatretøsen lå klar til studiecheferne, når de kom tilbage efter filmens åbningsweekend og sagde til deres ansatte: Hvor er vores Scooby-Doo? Hvorfor er det ikke os, der har den i biograferne?«
Strukturel sundhed
Den amerikanske version af Klatretøsen er ifølge Bondsen meget tro over for den danske, men den er i kraft af sit budget blevet større.
»Der er en del mere knald på vores version. F.eks. i den afsluttende go cart-jagt. Vi har helikoptere og masser af politibiler og den slags, som man gerne ville have haft råd til i Danmark. Rent actionsmæssigt er filmen blevet større, men ellers er det kun småting i karaktererne, der er blevet lavet om.«
De fleste andre danske film kræver større justeringer for at blive tilpasset det amerikanske marked. F.eks. mener Bondesen at Rembrandt er en fed film, men betydeligt sværere at sælge.
»Set fra et amerikansk producent-synspunkt er grundideen ekstremt komisk, men filmen er realiseret på en måde, hvor den tonemæssigt sætter sig lidt mellem to stole og er både drama og komedie. Måske ikke for et skandinavisk publikum, men amerikanerne ville kræve, at den blev meget mere komisk.«
Generelt er det imidlertid blevet lettere at komme anstigende med en dansk film i USA. Der er kommet mere fokus på skandinavisk film. Efter Mikkel Bondesens mening ikke så meget på rund af dogmedønninger og filmpriser, men helt enkelt fordi danske film er blevet mere kommercielle.
»Danske og skandinaviske film er blevet bedre. Filmene er begyndt at blive mere strukturelt sunde. Man kan vælge at sige, at de er blevet mere amerikanske, men det vigtigste er nok, at man er holdt op med at lave film om finske bønder og i stedet laver film, som er mere universelle.«
Alligevel er det svært at finde et publikum til originalversionerne, og hvorvidt remakes eller bedre markedsføring er vejen frem, er et af emnerne, som bliver behandlet på filmfestivalen Busters afsluttende seminar om marketing og alternativ distribution af børne- og ungdomsfilm.
