Læsetid: 3 min.

Film i tv

26. september 2003


(2. sektion)

*Woody Allen lavede i 1977 den film, der gav ham gennembruddet som seriøs instruktør. Annie Hall er ganske vist en komedie som de fleste af hans film, men her blandede han for første gang humor og alvor på en måde, der gjorde begge dele skarpere. Det er også en af hans personligste film med en hovedperson, komikeren Alvy Singer, der har adskillige træk til fælles med sin skaber.
Alvy har været gift to gange, er nu single og går på 16. år til psykoanalyse. Den rastløse fuldblods-newyorker forelsker sig i den sårbare pige fra landet Annie, der satser på en usikker fremtid som sangerinde. Begge er neurotiske, så hvad der starter som en nervøs idyl, udvikler sig til noget mere kompliceret, efterhånden som Annie får mere selvtillid.
Filmen rummer masser af Woody Allen-jokes, men også melankoli og reflektion, og så har den Diane Keaton i sin første store rolle som Annie, sødmefuldt forvirret og lattermildt sexet. Og birollerne er meget stærkt besat med navne som sangeren Paul Simon, Christopher Walken, Shelley Duvall og Janet Margolin.

Annie Hall/Mig og Annie. Sverige 2, lørdag kl. 21.15-22.45

*Coen-brødrene efterligner her med stor opfindsomhed de Hollywoodske 30’er-komedier.
Hovedpersonen er den tungnemme unge Norville Barnes, der finder på et nyt uanseligt design, som resulterer i noget så smågenialt som hulahopringen og frisbee’en. Vi er i 1958, og Norville får ansættelse helt nede i Hudsucker-koncernens kulkælder, hvor lønslaverne sorterer post. Men bestyrelsen har brug for en stråmand, så Norville oplever pludselig forfremmelse til chefstolen samt en sindelagsændring mod det selvtilfredse og hårdhudede. Uskylden ryger sig en tur. Men hulahopringens ’gode cirkel’ bliver et poetisk-visuelt varemærke en hel film igennem, f.eks. som aftrykket af en kaffekop eller som engleglorien over Paul Newmans storkapitalist Hudsucker, der »fusionerer med evigheden«, da han springer ud ad et vindue. Og Hudsucker-koncernens store urskive angiver selvfølgelig også, at tiden er cirkulær.
Coen-brødrene leverer en pastiche over Frank Capras og ikke mindst Preston Sturges’ komedier om den naive provinsbos konfrontationer med forretningshøge og smarte manipulatorer. Men sentimentale bliver brødrene aldrig, selv om de til slut åbner et håb for Norville, der ikke tilfældigt er næsten-navnebroder til hovedpersonen i Preston Sturges’ The Miracle of Morgan Creek.
Filmen skaber et lækkert surrealistisk bylandskab og har en guddommelig sekvens om hulahop-modens gennembrud i USA – samt dygtige snarere end charmerende præstationer af Tim Robbins i hovedrollen og Jennifer Jason Leigh og Paul Newman som henholdsvis kynisk journalistpige og excentrisk topchef.

The Hudsucker Proxy/Det store spring. TV2, lørdag kl. 00.05-01.55

*Louis de Funès er efterhånden blevet en sjælden gæst på tv-skærmene. Så der er grund til at minde om, at han kunne være en meget morsom mand. Han blev kendt og vandt enorm folkeyndest som sydende manisk hidsigprop – en elskværdig parodi på den evigt gestikulerende og ophidsede franskmand.
Undskyld vi flygter fra 1966 blev hans største succes, ikke mindst fordi den fint placerer ham over for hans modsætning, den flegmatiske Bourvil. De spiller to franskmænd, der bliver kastet ud i nogle halsbrækkende eventyr under Anden Verdenskrig. Louis de Funès er en temperamentskogende dirigent, Bourvil en stilfærdig maler, og de hjælper tre engelske faldskærmssoldater med at nå frem til den frie zone sydpå.
Gérard Oury har instrueret den gag-fyldte film, med inspiration fra Gøg og Gokke. Og som engelsk soldat ses komikeren Terry-Thomas – lige så britisk, som de Funès er fransk.

Undskyld vi flygter. DR 2, søndag kl. 17.21-19.20

*Zelig er navnet på hovedpersonen i en af Woody Allens mest originale stiløvelser.
Allen spiller selv det selvudslettende menneske, der er så uselvstændig, at han fuldstændig tager farve af de omgivelser, han befinder sig i. Filmen er udformet som en slags pseudo-dokumentarfilm om den kameleon-agtige, af Allen selvopfundne figur, der trods sin manglende personlighed bliver berømt og har en særlig evne til at befinde sig i begivenhedernes centrum. Vi er i 20’erne og 30’erne, så Zelig ses selvfølgelig sammen med Hitler, men også med Scott Fitzgerald og paven. Filmen er lavet med stort vid og betydelig teknisk snilde i anvendelsen af datidige news reels. Mia Farrow spiller også med, for filmen er fra 1983, da romancen Mia-Woody var i fuldt flor.

Zelig. Sverige 2, tirsdag kl. 22.30-23.50

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her