Læsetid: 4 min.

Film i tv

19. september 2003


(2. sektion)

*Tom Hanks spiller den amerikanske astronaut Jim Lowell, der i 1969 var med på rumfærd nummer to, Apollo 13 – den, der slog fejl. Det kunne lyde som en gevaldig nedtur, men Ron Howards ellers relativt neddæmpede film får selvfølgelig selve redningsaktionen vendt til rumprogrammets finest hour – hvad den vel egentlig også var, hvis man ser på de reddede menneskeliv. Da Hanks – sammen med sine to med-astronauter, spillet af Kevin Bacon og Bill Paxton – når til vejrs i vægtløs tilstand, kan han selvfølgelig ikke styre sit indre legebarn, men løftelsen er kortvarig: En iltbeholder eksploderer og beskadiger servicemodulet, og månelandingen må opgives. Hvorpå en bitter, kasseret astronaut trækkes ind i heltevarmen som den, der sørger for, at trioen reddes. Ron Howard har instrueret dygtigt og til tider sensitivt, og gode navne som Ed Harris, Gary Sinese og Kathleen Quinlan ses i biroller.

Apollo 13. DR 1, fredag kl. 21.40-23.55

*Milos Forman forelskede sig allerede i 1967 i musicalen Hair, som han så, da han som måbende tjekke var i USA første gang. Siden er Forman jo blevet i høj grad naturaliseret amerikaner. Han fik i 1979 chancen for at omskabe Hair til en film, der hylder den umiddalbare, sanselige livsglæde. Bondeknolden Claude oplever en Central Park, der syder og koger af sprælsk danseglæde og overdådig livsudfoldelse. Snart skal han til Vietnam som soldat, men inden forelsker han sig og bliver mere hip end hippierne.
Formans musikalske klippestil fejrer triumfer i smuk forening med den begavede koreograf Twyla Tharps ukonventionelle dansenumre. I hovedrollerne ses John Savage, Treat William og Bevery D’Angelo, og blandt numrene er selvfølgelig »Aquarius« og »Let the Sunshine In«.

Hair. Sverige 2, lørdag kl. 21.15-23.20

*George Lucas’ fine ungdomsfilm fra 1973 egner sig ikke udpræget til tv-skærmen. Med sine omhyggeligt farve-graduerede bredlærredsbilleder indfanger den de horisontale linjer i main street, hvor personerne glider frem og tilbage i deres store flotte fade på fire hjul og prøver at få en lørdag nat ud af det. Vi er i en mindre nord-amerikansk by anno 1962, high-school er overstået og hvad nu? Skal man blive i provinshullet eller drage videre ud og erobre verden? Richard Dreyfuss ses i sin gennembrudsrolle som klikens både ironisk og dagdrømmende iagttager, som slet ikke er så sikker på, at han partout skal rejse væk og på college – i modsætning til den pæne stræber Steve, der spilles af Ron Howard (han blev senere succesrig instruktør, se ovenfor ang. Apollo 13 ). De to er centrumsfigurer i et skægt tegnet galleri af relativt uskyldige teenagere fra The Beach Boys’ velklingende storhedstid – bipersoner spillet af senere mere kendte navne som Harrison Ford, Candy Clark og Kathleen Quinlan. Filmen startede en ny nostalgi-bølge med de tidlige 60’ere som det magisk svundne ungdomsland og var med til at sætte en ny standard for det flydende begreb ’ungdomsfilm’. Den fik enorm indflydelse, og en fortsættelse slap man heller ikke for. Filmens succes startede også George Lucas’ karriere i stort Stjernekrigs-format, men det er en anden og ikke helt så idyllisk historie.

Sidste nat med kliken. DR 2, søndag kl. 17.56-19.45

*Helle Ryslinge havde desværre ikke held med sin come-back-film Halalabad Blues, der kun samlede få roser sidste efterår. Måske fordi den ikke gav nok plads for instruktørens oplagte talent for hvas satire. Skarphed er der til gengæld masser af i Ryslinges Sirup fra 1990, hvor hun rister en tidstype over en lystigt knitrende ild. Peter Hesse Overgaard spiller performance-artisten Lasse Seerup, en selvoptagen, forfængelig og ærgerrig ikke-kunstner, der gør alt for at få sit kæmpestore ego og lillebitte talent tilfredsstillet. Han er på overfladen sød og rar og folder sig hjemmevant ud i et undergrundsmiljø, hvor kvarte og halve kunstnere kæmper for at nå op over jordoverfladen. Men jeg vil påstå, at kun en kvindes klarsyn kan gennemskue et skvat af en mand så befriende skånselsløst og usentimentalt, som det sker her – intet af medlidenhedens linde fløde hældes ud over denne uforbederlige nar og åndelige svindler. Man ser gysende til, også når Lasse går ned med flaget og råber sin på én gang oprigtige og beregnende kvide ud mod den hårdt prøvede samlever. Kirsten Lehfeldt. For Hesse Overgaard gør det kup også at fremstille Lasse som en på mange måder tiltalende fyr fuld af gode forsætter og tilsyneladende ærlige bestræbelser. Og så kan han snakke fanden et øre af, en vigtig ting, for velvalgte ord og gode miner tæller i det miljø. Sirup er ikke noget unikum af en historie, men den er et perlende veloplagt og frækt fortalt stykke satire, og så smykkes den af en hel fauna af fine biroller f.eks. af Inger Hovman som den med god grund luvslidte hønemor for kunstkollektivet, hvor Lasse slår sine folder.

Sirup. DK 4, mandag kl. 20.30-22.20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu