Læsetid: 3 min.

Film i tv

12. september 2003


(2. sektion)

*Bill Murray er i frydefuld misantropisk form som den kyniske tv-meteorolog, der skal dække en inferiør provinsbegivenhed – den årlig murmeldyrdag – og opdager, at dagen begynder forfra og forfra i det uendelige. Derved får han chancen for at handle herligt uansvarligt (for dagen begynder jo igen uden konsekvenser) men også for at revidere sit liv og forbedre det.
En original komedie fuld af surrealistisk leg med tid og rum og med et sandt eksistentialistisk tema, for her er valgsituationen så rendyrket, som tænkes kan: En ny dag truer, gør med den, hvad du vil! – Bill Murray placerer sit mageløse talent for det uforskammede i en passende ramme af lilleby-charme, og han danner et fint kontrastrigt par med den sødmefulde Andie MacDowell. Groundhog Day er instrueret af Harold Ramis.

Groundhog Day/En ny dag truer. TV3, lørdag kl. 21.00-23.00

*Spike Lee genskaber her en sydende sommervarme anno 1977, hvor New Yorks Bronx-kvarter skræmmes af seriemorderens Son of Sams ugerninger. Det er klart en af Lees bedste nyere film, selv om instruktøren til tider går over gevind i sin smag for improviseret super-realisme. – Det er dog ikke en kriminalfilm, men i sin kerne et ægteskabsdrama mellem den utro Vinny (John Leguizamo) og hans seksuelt utilfredsstillede kone Dioanna, der i Mira Sorvinos skikkelse ellers nok kan vække lyster. Vinny går mere og mere i opløsning, samtidig med at relationerne i parrets omgangskreds sættes under voldsomt pres af heden og frygten for morderen. – »Spike Lee holder et spejl op og viser, hvordan vi i pressede situationer slår fra os, fordi vi mister overblikket og evnen til at forstå og tolerere alt det fremmede,« skrev Christian Monggaard i sin begejstrede anmeldelse.

Summer of Sam. DR 2, lørdag kl. 23.00-01.15

*Kate Winslet og Harvey Keitel gennemspiller et erotisk drama, der slår gnister i mange retninger. Jane Campion, bedst kendt for Pianisten, veksler nemlig halsbrækkende og selvrådigt mellem det farceagtige og det inderlige i denne fabel fra 1999 om kønskrig og erotisk besættelse. En ægte auteur-instruktør pejler sig lidenskabeligt ind på det gamle, forslidte tema: det hudløse kærlighedsmøde mellem en ung pige og en moden mand, gennemsyret af had, foragt og paradoksal tiltrækning. Miljøet er en grotesk australsk parcelhus-fauna, hvorfra Ruth (Winslet) har taget flugten til Indien og er blevet grebet af en sekt, hvorfra hun vender hjem, lysende glad og tilsyneladende afklaret i sin nye tro. Familien udsætter hende for en fra USA importeret »exit-rådgiver«, den selvbevidste PJ Waters (Keitel), der påtager sig at normalisere vildførte sjæle. Guru-uddrivelsen foregår i den australske ørken, hvor PJ påtager sig at ’afkode’ Ruth på tre dage. Et had-kærlighedsforhold flammer op – begge er blakkede i motiverne, halsløse i handling og nøgent forsvarsløse i deres emotionelle, erotiske udsathed. Her er en kompleksitet i kønsdramaet, man ikke er forvænt med i moderne film. Kate Winslets Ruth er propfuld af modsætninger – kødelig og spirituel, snart varm, isnende ond, sårbar og faretruende stærk. Og Keitel sammenbidt tough og alligevel også underlig sart – både barsk businessmand og halvforblindet idealist. Og selvfølgelig besat som kun Keitel kan være det. I billederne dyrkes de overnaturligt klare farver, der stiliserer Ruths spraglede familie-menage, hvor fårene ikke skiller sig meget ud fra bukkene.

Holy Smoke. TV2, lørdag kl. 22.40-00.35

*Sidse Babett Knudsens mega-talent som karakterkomediant er det stabiliserende centrum for Jonas Elmers letbenede, flyvske komedie. Hun spiller den lettere forsagte og forhundsede kontordame Mona, nærmest lidt bolletyk og bovlam i uklædeligt 1960’er-kostume. Men øjnene kan stadig lyse opmærksomt levende og besnærende bag en maskering, som giver den bedst tænkelige baggrund for den senere forvandling, både til effektiv chef-erstatning og til forførerisk barkunde. Og en sekvens med Mads Mikkelsens drømmemand lever helt og holdent på hendes inderlige erotiske sødme. Hun efterstræbes ihærdigt af Thomas Bo Larsens bankrøver, som næppe kan gøre mange fluer fortræd – i den grad er han den gode viljes og det rene hjertes store dumme dreng midt i sine komisk-hektiske jagt på en ny fidus. Men han lærer Mona at give efter for sine lyster.
Filmen er desuden pudsigt befolket med satirisk tegnede bifigurer – fra Jesper Asholts spidsørede djævel af en reklamechef over Klaus Bondams egocentriske pornoskuespiller til Mette Agnete Horns ufravigeligt taktløse kontorkollega. De hvirvles ubesværet rundt i en fortælling, der dyrker bevægeligheden med samme konsekvens som Elmers debutfilm Let‘s Get Lost fra 1997 fastholdt langsomheden i sine billeder af stillestående eksistenser. Luftigt og lidt for forglemmeligt er det hele, men også charmerende og veloplagt.

Monas verden. TV2, søndag kl. 20.55-22.25

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her