Læsetid: 2 min.

Flyv ikke højere

Den islandske film ’Falcons’ er et sympatisk, men tonløst forsøg på at fortælle historien om venskabet mellem en livlig ung pige og en livstræt ældre mand
26. september 2003

(2. sektion)

Ny film
Den islandske instruktør Fridrik Thor Fridriksson har efterhånden portrætteret en del outsidere med både underspillet humor og solidaritet i sine film. Fra den japanske forretningsmand i Cold Fever (1995) til den skizofrene Paul i Universets engle (2000)
Også i sin seneste film, Falcons, fortæller Fridriksson om to ensomme eksistenser, der lever i udkanten af samfundet og drages mod hinanden.
Den amerikanske skuespiller Keith Carradine spiller den midaldrende Simon, der efter et fængselsophold rejser til Island, hvor hans familie kommer fra – og hvor han ikke har været i 30 år – for at tage livet af sig.
Her møder han den unge pige og kunstner Dúa, der tager sig af sin døende onkels hus, hunde og en skadet rovfugl, en sjælden islandsk falk.

På flugt med en falk
Simon bliver tiltrukket af Dúas livsglæde og hun af hans solide, venlige væsen. Hun er selv en sjælden fugl i det lille, intolerante samfund, hvor den lokale landbetjent, Johann, opfører sig som en bykonge og gerne vil af med hende og onklen. Johann ender med at drive Simon og Dúa på flugt, da Simon må redde hende fra Johanns alt for kraftige tilnærmelser.
Parret og falken tager flugten og ender i Tyskland, hvor Simon mod Dúas vilje prøver at få afsat den værdifulde falk, så de har noget at leve af.
Men det er lettere sagt end gjort, og den jordbundne Simon støder frontalt sammen med Dúa, der har en ukuelig tro på, at alt godt kommer til den, der venter.
Der er et eller andet fundamentalt galt med Keith Carradines replikhåndtering i Falcons. Måske skyldes det, at han som eneste amerikaner færdes blandt islændinge og tyskere. Måske skyldes det, at Fridrik Thor Fridriksson ikke har kunnet høre, at skuespillerens tonefald er helt forkert.

Dramaet udebliver
I hvert fald ødelægger det filmens troværdighed, at Carradines Simon ikke lyder, som om han mener, hvad han siger. I rollen som det flyvske naturbarn Dúa er Margrét Vilhjámsdóttir både køn og tilpas æterisk, men måske lidt for upåvirket af de voldsomme begivenheder, som følger det umage par.
På samme måde når Falcons heller ikke for alvor op i et gear, hvor den begynder at fænge. Det er svært at sige den sympatiske og indimellem også charmerende historie noget på – og af og til fornægter Fridrikssons lavmælte sans for humor sig ikke. Men filmen er meget forudsigelig og iscenesat så tonløst, at dramaet og de store følelser udebliver – også hos publikum.

*Falcons. Instruktion: Fridrik Thos Fridriksson. Manuskript: Fridrik Thor Fridriksson og Einar Kárason. Islandsk-tysk-norsk-britisk (Husets Biograf, København og Øst for Paradis, Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her