FOLK
Helge Sander
*Videnskabsministeren taler 14.30 i det nye Teleankenævn for at fejre oprettelsen. Opretter de også nævn?
Lego-elskere
*I Billund Lufthavn afslører Prinsesse Alexandra et kunstværk af Jesper Dalgaard i LEGO-klodser, doneret af legetøjsfirmaet i Billund.
Slangsnakkere
*Nederen, fråderen, noieren siger børn og unge, når de mener trist, lækkert og uhyggeligt. Mere mystisk anser de en bjørnetjeneste for en stor tjeneste, iflg. sprogprofessor Lars Brink.
Roman Polanski
*Den polsk-amerikanske filminstruktør har fået den Oscar, han vandt tidligere på året for Pianisten, da Harrison Ford tog den med til Frankrig. Polanski har ikke været i USA siden 1978, da han forlod landet for at undgå fængselsstraf for sex med en 13-årig.
Marianne Jelved
*»Det er nemmere for kvinder at give plads til, at nogen kan tage æren for noget (...) når det i så mange år gik så relativt godt i samarbejdet mellem S og R, så handlede det blandt andet om, at Nyrup og jeg havde hver sit køn.« Reception for fredagens 60-års-fødselar bag disse vise ord.
Günter Wallraff
*Undercover-journalisten afviste i går indigneret nye spionanklager: »Der står i Stasis kartotekskort om mig, at det gennem Wallraff ikke er muligt at opnå oplysninger om andre personer«.
Jacob Asbæk
*Klar ved fadølsankeret: Den københavnske galleriejer, der sammen med sin kone gjorde ny kunst 80er-fashionabel, fylder 60 i dag.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »