Læsetid: 1 min.

Folk

1. september 2003


Studiestart 2003

Tintin
*Filminstruktøren Anders Østergaard, der af Hergés arvinger overraskende fik adgang til Tintin-arkiverne, mener selv, det bl.a. skyldes, at han ikke tilhører en bestemt Tintin-lejr eller fraktion. Deraf kan sluttes, at der splittes vældige bramsejl, når album-læserne disputerer.

Birthe Wilke
*Sangerinden, der i 1957 sammen med Gustav Winckler, bragte Danmark på en tredjeplads i Melodi Grand Prix, er på banen igen. Holder foredrag i Senior Universitetet i København i november.

Knut Hamsun
*Ny Hamsun-biografi i Norge i den kommende uge kører op på, at Hamsun som ældre lod sig sterilisere i håb om at opnå et halvevigt liv. Og sådan kan man blive ved.

Caroline Avlund
*Sammen med ligesindede på Rasmus Nielsens Kollegium på Amager har danskstuderende Caroline Avlund, dannet en kattehaderklub. Vuf herfra.

Michael Moore
*Efter 10 mdr. i bio er Bowling for Columbine omsider udkommet på DVD. Moore skriver om begivenheden på sin hjemmeside, www.michaelmoore.com. Det fremgår, at 8.000 var mødt op, da han besøgte universitetet i Denver.

Benny Andersen
*De samlede digte i hardback blev en kæmpe bestseller. Borgens Forlag følger op dette efterår med Samlede Noveller.

Popstars
*Så er tiden inde, hvor Danmarks ungdom melder sig under håbets faner. Udsendelsen Popstars er i luften på TV 2 med Anette Toftgård og Timm Vladimir som værter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu