Læsetid: 4 min.

Fugleoplevelser og finanslov

Det kan være ganske interessant at se førstebehandlingaf finansloven på tv
12. september 2003

(2. sektion)

Fjernsyn
Hvor uheldig har man lov til at være? Har man for eksempel lov til at være så uheldig at, når man i sidste øjeblik lader sig invitere til at skrive her i klummen på et afbud, så havne på den dag, hvor tv-programmerne er dominerede af førstebehandling af finansloven i Folketinget? Nej, vel?
Man kunne selvfølgelig prøve at se det interessante i at iagttage nogle af de vandbærere, der ellers sjældent viser sig på talerstolen, men som i denne anledning – Herregud, det er kun førstebehandling af statens budget for 2004, det handler om, og det hele er jo aftalt på forhånd – i den anledning får lov til at føre cigaren lidt højere end ellers. Det kunne jo være at der imellem dem afslørede sig en kommende stjerne. Og stjerner er der ikke for mange af på den himmel.
Det er dog også ganske morsomt at se de drevne og mere erfarne ulve forsøge at gøre sig usynlige over for tv-kameraerne, mens de lusker sig hen til de vagthavende ulveunger og afleverer deres tips for, at de håbefulde kan komme helskindet fra næste optræden på talerstolen.
Hvordan gør man sig i øvrigt usynlig foran folketingssalens tv-kameraer, når man som finansminister har forladt sin faste plads for at aflevere en depeche til den yngre og ikke helt sikre partikollega, der optræder som finansordfører? Jo, man kigger op i loftet og lader som ingenting. Ser næsten ud som om man fløjter (men det gør man nok ikke). Ligner en, der var lige ved at blive grebet med fingrene i kagedåsen, men har fået hånden til sig i sidste øjeblik. Så, uden at se hverken i retning af kameraerne eller i retning af adressaten for sin henvendelse, lister man sit papir ned på ungersvendens bord, hvor det omgående blir bragt nederst i bunken, mens man selv skynder sig uendelig langsomt tilbage til sin plads.

Aftensvaler
Det fik mig til at tænke på et syn jeg engang så i Californien: et ørnepar, der optrænede deres unger i flyvende angrebsteknik. Den ene af de voksne ørne spillede vordende bytte, den anden demonstrerede, hvordan man skulle angribe det. De to unger efterlignede så angrebet, en opvisning, der blev repeteret igen og igen. Jeg ved ikke hvorfor jeg kom til at tænke på det, for ørnene fløj faktisk ganske højt, hvilket man ikke kan sige om ret meget af det der foregik i folketingssalen hin tirsdag.
Hvilket igen fik mig til at tænke på en anden fugleoplevelse jeg havde for ganske nylig. Fra min altan har jeg udsigt over det meste af Hauchsvej der, som enhver ved, forbinder Gammel Kongevej med Frederiksberg
Allé. Eller omvendt måske, for det er den vej den er ensrettet. Det interesserer nu ikke de små trafikanter jeg iagttog henunder aften engang i august. Trafikanterne var nemlig aftensvaler, bysvaler tror jeg de hedder, på insektjagt under det frederiksbergske himmelstrøg frem og tilbage mellem den gamle kongevej og den smukke allé. Hauchsvej er for resten også en allé, jeg ved ikke af hvilken slags træer. Men træerne i sig selv sikrer et rigt insektliv som tiltrækker svalerne.
Hauchsvej er tohundrede meter lang. Det tar en svale femethalvt sekund at flyve med åbent næb fra den ene ende af vejen til den anden. Det vil sige at den flyver med 130 km i timen. Uden at sætte farten ned flyver den ind i sin rede under tagskægget, hvor den standser på ti centimeter og nul-komma-jeg-ved-ikke-hvor-lidt sekund. Ret ufatteligt.

Underdrivelse
130 km i timen er den hastighed, et flertal af den tidligere her på siden omtalte forsamling har besluttet at bilister må køre på en stor del af landets motorveje fra 1. april næste år. Det blir netop når svalen vender tilbage fra – ja, hvorfra? Det ved vi ikke, og vi ved heller ikke hvad en svale tænker. Men måske tænker den sådan her når den ser ned på de væsner, der såmænd nok skal overhale den: »Altså, jeg vejer 20 gram. Så jeg skal nok få standset i tide hvis der kommer noget i vejen. Men hvad med Jer, der vejer femogtres tusinde gange så meget? I kan da vist ikke stoppe på 10 centimeter uden at det kan ses på Jer.«
Måske tænker sådan en svale lidt ’understated’. Men det er dog intet imod det understatement, som oberst Niels-Jørgen Kvist fra Hærens Operative Komando leverede i middagsradioavisen tirsdag som kommentar til det, der på det tidspunkt var det seneste granatangreb på den danske militærforlægning i Irak. Han sagde ordret: »Jeg tror, at man ønsker at demonstrere, at man er utilfreds med coalition forces.«
Kunsten at bruge understatements var ikke rigtig gået op for de talere, der tirsdagen lang ytrede sig om landets kommende budget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her