(2. sektion)
Ny film
I Johnny Depps skikkelse og som en blanding af Keith Richards og en pløret dragqueen svindler charmer og fægter den frygtede sørøverkaptajn Jack Sparrow sig gennem Gore Verbinskis energiske og underholdende sørøveractionfilm, Pirates of the Caribbean.
Der er langt, meget langt fra Depps Sparrow der mest af alt ligner en beskidt påfugl med for megen makeup til Errol Flynn og Burt Lancasters frække og frejdige sørøvere, der hærgede alverdens filmlærreder for snart mange år siden. Sparrow er et produkt af sin tid og et vellykket forsøg på at opdatere piratklicheen med et ironisk glimt i øjet, så også vore dages forvænte ungdom gider kigge med.
Men Sparrow kan stadig svinge kården, sejle et skib og narre de mindre kloge, og ligesom forbillederne har han et hjerte af guld og ender naturligvis med at hjælpe filmens egentlige helt, den ret-skafne smedelærling Will Turner (Orlando Bloom).
Will er af sørøveræt, men har levet lovlydigt hele sit liv og er nu manden, der skal hjælpe den skønne Elizabeth (Keira Knightley), da hun bliver kidnappet af den onde Kaptajn Barbossa (Geoffrey Rush) og hans besætning af endnu ondere pirater.
Barbossa og co. er ramt af en forbandelse, der forvandler dem til skeletter, når de rammes af månelys, og de lever en ussel skyggetilværelse uden at kunne nyde vinen, de drikker, kvinderne, de voldtager, og skattene, de røver.
Nøglen til ophævelse af forbandelsen viser sig at være Will, og en jagt af de vildere sætter ind, da også Elizabeths far, guvernøren, og hendes forlovede, søofficeren Norrington, begynder at blande sig.
Ikke sparet på noget
Gore Verbinski debuterede for små fem år siden med den meget morsomme komedie Mouse Hunt, der overlevede på en blanding af slapstick og instruktørens sans for groteske og opfindsomt iscenesatte optrin. Siden lavede han den kedelige The Mexican, og nu har han altså kastet sig over den farlige sørøverfilm, der har resulteret i mangen et ynkeligt skibbrud. Tænk bare på Roman Polanskis Pirates og Renny Harlins stort opsatte, men ujævne Cutthroat Island.
Pirates of the Caribbean er ikke nogen elegant, akrobatisk film af den gamle skole men den er bestemt flot, og det går over stok og sten med drabelige dueller, skumsprøjt, kapringer, entringer, barsk piratsnak og skumle rombuler.
Den er også ganske morsom de spidse replikker fyger gennem luften, ikke mindst når Sparrow taler og Verbinski kender nok til genren til at vide, hvilke elementer man bør have med, både de visuelle og de indholdsmæssige, for at det ligner en rigtig sørøverfilm.
Der er så sandelig ikke sparet på noget, og man kan næsten smage saltvandet i munden.
Men i sidste ende er det Johnny Depps flamboyante, næsten geniale præstation som Kaptajn Sparrow, der redder Verbinski fra at støde på grund. Pirates of the Caribbean er nemlig også alt for lang 140 minutter hvilket den spinkle historie slet ikke kan bære. Til sidst kører det hele bare i tomgang med endnu en tvekamp og endnu en lille twist.
Til Verbinskis forsvar skal det siges, at Pirates of the Caribbean er baseret på en forlystelse i Disneyland, og at det er et mirakel, at den overhovedet fungerer så godt, som den trods alt gør.
Men i de scener, hvor han er på hvilket heldigvis er mange stjæler Depp billedet, og selv om både Bloom og Knightley ser godt ud, og Rush er en god skurk, så er det Depps Kaptajn Sparrow, der for alvor har noget at byde på.
*Pirates of the Caribbean. Manuskript: Ted Elliott, Terry Rossi, Stuart Beattie og Jay Wolpert. Amerikansk (Imperial, Palads, CinemaxX og Empire i Købehavn og et hav af biografer i resten af landet)
