Læsetid: 3 min.

Galskab giver styrke

Der er fortsat plads til optimisme efter atomforhandlingerne i Kina
2. september 2003

ANALYSE
Hold bare vejret til den 9. september. Så kan de faktiske nordkoreanske hensigter blive afklaret. Måske med et brag.
Meget bedre råd kan ikke gives, hvis man føler sig lidt forvirret efter sidste uges forhandlinger i Beijing, hvor USA og Nordkorea med bisiddere fra fire andre lande søgte efter en løsning på atom-krisen, som har raset, siden præsident Bush i 2001 opgav Clintonregeringens diplomati.
Samtalerne har leveret både gode og dårlige nyheder. Først forlød det, at parterne havde aftalt et nyt møde. Så brød et retorisk fyrværkeri løs fra Nordkorea, som erklærede, at den slags forhandlinger har man ingen interesse i, og derfor vil man styrke sin evne til afskrækkelse af USA med atomvåben.
Amerikanerne har tilsyneladende en analyse af forhandlingerne, som ikke afviger meget. Ifølge ugebladet Newsweek konstaterer Bush-regeringens delegation i en rapport, at nordkoreanerne har gravet sig dybere ned i den grav, som styret i Pyongyang, ifølge amerikanerne, har gravet for sig selv i nogle år. Meningen er, at mødet i Bejing for de fire bisiddere – Kina, Rusland, Japan og Sydkorea – må have vist, at nordkoreanerne er helt utilregnelige, så USA’s modstander nu er blevet ekstra isoleret. Hvis nordkoreanerne selv har følt sig isolerede, er deres rasende reaktion forståelig.
Ifølge Newsweek regner Bush-regeringens Asien-eksperter med, at Nordkorea den 9. september, årsdagen for oprettelse af regimet i Pyongyang, vil erklære sig for en atommagt, og nogle kilder mener endog, at erklæringen vil blive fremhævet med en prøveeksplosion. Hvis det sker, kan Nordkorea blive yderligere isoleret, og krig bliver så en mere nærliggende mulighed.
Der er dog rapporter fra forhandlingerne, som giver grund til optimisme. Kina har oplyst, at parterne diskuterede en plan, som trinvis skal bane vej for en stabil fredsordning. Nordkorea har selv beskrevet, hvordan man vil opgive sit atomprogram, hvis USA vil komme med en række modydelser. Blandt dem er, at USA skal indgå en ikke-angrebspagt med Nordkorea. Flere uafhængige amerikanske eksperter har detaljeret fremlagt lignende forslag, som indebærer, at USA indgår en stor noget-for-noget handel. Forskerne Michael O’Hanlon og Mike Mochizuki har således netop i Washington Quarterly beskrevet en række ’gulerødder’, som kan hjælpe Pyongyang ud af økonomisk krise til gengæld for, at de truende våbenprogrammer afvikles.
Under forhandlingerne krævede USA, at Nordkorea betingelsesløst skal stoppe udvikling af atomvåben. Amerikanerne vil ikke bøje sig for krav fra et diktatur. Så har man nemlig, lyder det fra Washington, bøjet sig for »atomafpresning«.
Det er en alt for uskyldsren argumentation. Hele spillet med atomvåben har, siden det blev opfundet, bygget på trusler og dermed forsøg på afpresning. USA har altid ment, at amerikanske atomvåben gav flere goder end blot en evne til gengældelse af et atomangreb. Det bør derfor ikke undre, at Nordkorea går ind i dette spil med en retorik og initiativer, som står i omvendt forhold til landets faktiske slagkraft. Amerikanske præsidenter og deres rådgivere har selv anvendt, hvad der kaldes »den gale mand strategien«. Man gav modstandere det indtryk, at lederne i Washington kunne finde på alt, og håbet var så, at de ækle fjender ville få søvnløse nætter og til sidst bøje sig.

Flere forskere har peget på, at Nordkorea gennem mange år har gjort sin egen sårbarhed, atomvåben og raketter samt risikoen for en ny krig til en ganske udspekuleret strategi, som anvendes under forhandlinger. Man har på denne vis rent faktisk »modstået internationalt pres og forhindret, at omverdenen kunne påtvinge Nordkorea noget politisk og diplomatisk, som Pyongyang anså for uacceptabelt«, konstaterer Jonathan Pollack, som er ekspert i spredning af masseødelæggelsesvåben, i seneste udgave af Naval War College Review.
Uenigheden mellem forskere gælder, hvorvidt Nordkorea har besluttet, at et brugbart atomarsenal er nødvendigt, eller om den trusselsbefængte forhandlingsstrategi blot skal presse USA til en varig fredsordning, som også har økonomiske fordele.
Det er muligt, at Nordkorea følger Kinas eksempel. Da Mao fik atombomben ændrede USA holdning i mere fredelig retning. Men fra 90’ernes amerikansk-nordkoreanske forhold kan der også hentes stærke argumenter for, at Nordkorea gerne ville sælge sit militære potentiale til USA for en god pris.
Hvis Nordkorea afprøver atomvåben vil det blive sværere at hævde, at Pyongyang blot stræber efter en stor byttehandel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her