Læsetid: 1 min.

Grænser for fri handel

8. september 2003


*På onsdag mødes ministrene fra de 146 medlemslande af verdens handelsorganisation, WTO til et fem dages topmøde i den mexicanske badeby, Cancun. Her står der kolosale økonomiske interesser på spil for klodens fattige udviklingslande bl.a. i slagsmål om de rige landes massive eksportsubsidier og direkte støtte til deres beskyttede landbrugsindustrier. Information sætter fokus på verdenshandlen i de kommende dage

Handel
WTO
*WTO Verdenshandelsorganisationen WTO, World Trade Organization, blev oprettet i 1995 som afløser for GATT.

*WTO har hjemsted i Geneve, Schweiz, en stab på 550 ansatte og et budget på 740 mio. kr. WTO’s nuværende generaldirektør er thailænderen Supachai Panitchpakdi.

*WTO har i dag 146 medlemslande. Nepal og Cambodia ventes optaget som medlemmer i Cancun og bliver dermed de første to nationer fra gruppen af mindst udviklede lande, der træder ind i WTO.

Ministermødet
*WTO’s ministermøde er organisationens højeste besluttende myndighed og træder sammen mindst hvert andet år.
I 1999 holdtes ministermødet i Seattle, USA, i 2001 i Doha, Qatar, og i år i badebyen Cancun, Mexico.
Mødet i Cancun starter på onsdag og slutter søndag. Fra Danmark repræsenteres regeringen af udenrigsminister Per Stig Møller og fødevareminister Mariann Fischer Boel.

Mødet i Cancun
*Cancun-mødet er en midtvejs-gennemgang i den såkaldte ’Doha-runde’, der efter planen skal afsluttes med et sæt nye handelsaftaler inden 1. januar 2005. På de fleste punkter er man p.t. bagud for tidsplanen.
I Cancun skal der gøres status og forhandles videre, men ikke færdiggøres aftaler. Hovedmålene i Doha-runden er:
*En landbrugsaftale der bl.a. skal gøre op med de rige landes landbrugsstøtteordninger
*En aftale om yderligere liberalisering af handel med industrivarer
*En aftale om regler for bl.a. internationale investeringer, de såkaldte Singapore-områder
*En aftale om liberalisering af handel med service-ydelser, bl.a. inden for energi, tele, sundhed, undervisning og kultur, den såkaldte GATS-aftale.

Flere oplysninger
*På internettet kan der søges baggrundsviden og løbende nyheder og analyser på f.eks. følgende hjemmesider:

*WTO: www.wto.org

*Danmarks Eksportråd:
www.eksportraadet.dk

*International Press Service:
www.ipsnews.net

*Indymedia:
www.indymedia.org

*Oxfam: www.oxfam.dk

*Attac:
www.attac-danmark.dk

*Mellemfolkeligt Samvirke:
www.ms.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her