Læsetid: 2 min.

Indvandring giver overskud

16. september 2003

Spot
I august 1975 kom de første vietnamesiske bådflygtninge til Danmark. De printede sig ind i hukommelsen som sindbilledet på menneskelig elendighed, da de blev samlet op af i rum sø af international skibsfart.
Selv sådanne stakler kan bringe økonomisk overskud til rige samfund. Det er godt at have i baghovedet, når man sætter sig foran flimmerens nyhedsudsendelser og ser dagens rapporter fra flygtningeproduktionen i Irak, Afghanistan, Palæstina, mv.
For nogle år siden viste en canadisk undersøgelse, at de vietnamesiske bådflygtninge, der kom til Canada uden ret meget andet, end det tøj de gik og stod i, blev en overskudsforretning for samfundet i løbet af otte-ni år.
Med økonomers sædvanlige hæmningsløshed, regnede de canadiske forskere også på, om det bedst kun-
ne betale sig at modtage bådflygtninge eller selv at avle canadiere fra babyalderen.
Bådflygtningenes nettobidrag til økonomien viste sig at være det største. Dels fordi der var masser af folk med iværksættertrang og initiativ blandt dem – et generelt træk ved folk, der flygter for at skabe en bedre tilværelse for sig selv og deres familie. Dels fordi flertallet var voksne mennesker, som kunne glide ind på arbejdsmarkedet – ikke børn og ældre, som tynger samfundsbudgettet med daginstitutioner, skoler og uddannelser henholdsvis hospitaler og plejehjem.

I de seneste tre-fire årtier er folk flygtet til Danmark fra stadigt fjernere lande. Chilenerne kom i 1973-74 efter Pinochets blodige kup og bådflygtningene fra Vietnam i 1975. I det følgende årti fulgte flygtningene fra den årelange krig mellem Iran og Irak og borgerkrigene i Libanon og Sri Lanka. I begyndelsen af halvfemserne leverede borgerkrigen i eks-Jugoslavien en strøm af rædselsslagne, mishandlede mennesker. I år kommer der forventeligt 6-8.000 spontane flygtninge, især fra Irak, Afghanistan og eks-Jugoslavien.
Så længe, der er ufred i verden, bliver flygtningene ved med at komme. Vel at mærke selv efter et utal (!) af stramninger af flygtningeloven siden daværende justitsminister, Erik Ninn-Hansen, i 1983 for første gang strammede ’verdens mest menneskevenlige’ flygtningelov, som selvgode politikere kaldte den. Ninn sørgede for, at grænsepolitiet kunne afvise asylansøgere, hvis de var rejst gennem et såkaldt ’sikkert land’.
Os, der er her i forvejen, kan vælge at samleve med flygtningene og indvandrere i mistro eller tillid. Helt afgørende for stemningen er, at vi giver dem et adgangskort til arbejdsmarkedet. Så bliver de kolleger i stedet for fremmede.
Især flygtningenes initiativ og virketrang sløses bort i umindelige tiders venten på asyl. Denne tvungne inaktivitet er ikke bare umenneskelig, den er også et irriterende spild af ressourcer.

*DR1 TVavisen: 7.00, 12.00, 21.00
*TV2 Nyhederne: 16.00, 19.00, 22.00

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her