Studiestart 2003
Signe Nizam styrter konstant rundt. Hun tager mod de nye studerende. Besvarer deres spørgsmål. Henter mad til dem. Går til møder og prøver i det hele taget at få introturen til at fungere. Der er gået næsten et år, siden planlægningen af Blaagaard Seminariums obligatoriske introtur startede. De 100 tutorer har brugt oceaner af tid, på at få det hele til at fungere, så de nye studerende ikke skal koncentrere sig om andet end at falde til. Det enorme velkomstshow er udtænkt og indøvet, programmet er sammensat, maden købt, lejren booket.
Signe Nizam er 26 år og halvvejs gennem studiet. Det er anden gang, hun er tutor.
»Det er utroligt givende at være tutor,« siger hun.
Og det kan hun have ret i. Ikke nok med at tutorerne skal knokle og ofre en god del af deres fritid på planlægning, så skal de også betale for overhovedet at være med.
»Men det er det værd. Man lærer mange mennesker at kende og bliver god til at bevare overblikket og organisere,« siger Signe.
»Der er ingen tvivl om, at det at være tutor giver utrolig meget, man kan bruge i sit arbejde som lærer. En lærer skal holde mange bolde i luften og være opmærksom på alt, hvad der sker. Det er fuldstændig det samme her.«
Blaagaard Seminarium har i år afsat 130.000 kroner til introturen, der har et samlet budget på over en halv million kroner. Men pengene er formentlig givet godt ud. For det er først og fremmest det sociale netværk, der holder studerende i uddannelsessystemet, når de kommer i krise og overvejer at droppe ud.
Kram mod kærestesorg
»Det er utroligt dejligt at man bare kan komme op på skolen, møde sine venner og få et ordentligt kram, når man er lidt nede. Det er introturen, der er den første ramme for det fællesskab, der opstår. Det er her, man lærer sine medstuderende at kende for første gang.«
Signe Nizam stopper som tutor efter introturen. Men i virkeligheden stopper det aldrig: »Jeg bliver selvfølgelig ved med at være der for de nye. Det stopper ikke bare, fordi jeg ikke længere er deres tutor. Hvis nogle er kede af det, eller i tvivl om noget, så ringer de til mig, og det er sådan, det skal være. Jeg skal føre dem ordentligt ind i studielivet.«
At de nye pludselig ringer til hende, oplevede hun sidste år, da hun var tutor for første gang. Og det er ikke bare små problemer som tvivl om, om man har valgt det rigtige linjefag.
»Det kan være dødsfald, depressioner, kærestesorg. Nogle gange skal de bare have en at snakke med,« fortæller Signe.
