Læsetid: 4 min.

Irak: Made in USA

Selskaber med nære forbindelser til Bush-regeringen løber med hovedparten af kontrakterne til genopbygning af Irak
26. september 2003

Bomber og business
Man kan tjene penge i et land som Irak. Man skal ikke gøre alting rigtigt for at tjene penge. Sådan sagde en anonym amerikansk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters under Verdensbankens og Valutafondens netop overståede årsmøde i Doha.
Men i Washington stiger den politiske bekymring over, at selskaber med nære forbindelser til præsident Bushs regering løber med størsteparten af kontrakterne til genopbygning af Irak.
Tirsdag den 23. september – samme dag som George W. Bush skulle tale for FN’s generalforsamling – skrev de to senatorer Frank Lautenberg og Joseph Lieberman et brev, hvor de anmodede om at få en senatshøring, der nøje undersøger, om der er lavet »favoriseringer og hemmelige aftaler« i spillet om kontrakterne i Irak.
Det er nemlig kommet frem, at det amerikanske olieservicefirma Halliburton diskret har fået en større check på et par milliarder kroner ekstra for at reparere de irakiske oliefelter, som blev ødelagt under krigen og efterfølgende sabotage. Halliburtons datterselskab, Kellogg, Brown & Root (KBR) har »skrevet en ekstraregning ud til det amerikanske folk på 300 mio. dollar i løbet af en weekend«, sagde Lautenberg. Den oprindelige kontrakt til Halliburtons KBR, der lød på 700 mio. dollar, blev i starten af september forhøjet til 948 mio. dollar, og her forleden blev beløbet igen forhøjet med et pennestrøg til 1,25 mia. dollar.
»Kongressen har ansvar for øjeblikkeligt at undersøge det her, inden skatteydernes penge bliver sat ind på Halliburtons bankkonti,« udtalte Lautenberg.

Det stærke netværk
Sagen om Halliburton/KBR’s kontraktarbejde i Irak er politisk sprængfarlig.
USA’s vicepræsident, Dick Cheney, var topchef for Halliburton fra 1995 til 2000, hvor han formelt trådte tilbage. Det har givet næring til en mistanke i bredere kredse om, at Cheney trækker i trådene i kulisserne. KBR’s olieoprydning i Irak er den hidtil største kontrakt, og den blev tildelt af den amerikansk hærs ingeniørkorps, uden at der var lavet en offentlig licitationsrunde først. Kontrakten har en økonomisk ramme, der ligger langt over de 1,25 mia. dollar, som foreløbig er afsat: KBR kan få helt op til syv mia. dollar.
Dick Cheney har afvist, at han har noget med det at gøre. Kritikerne – især blandt demokratiske kongresfolk – er skeptiske. Og det er ikke bare på grund af oliekontrakten til Halliburton/KBR. I 1992, da Dick Cheney var forsvarsminister i Bush seniors regering, sørgede han for, at KBR fik første kontrakt med outsourcing af hærens logistik til et privat firma. I Clinton-årene mistede firmaet den indtægtsgivende nøglekontrakt, og det var måske en af forklaringerne på, at firmaet i perioden fra 1999 til 2002 var en generøs bidragyder til det republikanske parti med ca. 4,5 mio kroner i støtte.
Efter George W. Bush havde vundet valget, og Cheney var blevet vicepræsident, vandt Kellogg, Brown & Root kontrakten tilbage. Den løber i 10 år, og det har indtil nu været en god forretning. Fra september 2002 til april 2003 har KBR fået 443 mio. dollar for at levere service og logistisk støtte til den amerikanske hær fra Afghanistan til Irak. Siden er der sat endnu flere penge ind på firmaets konto. En regeringstalsmand har oplyst, at KBR nu har fået én milliard dollar for at servicere hæren i Irak. Det bringer sammen med den førnævnte olieservicekontrakt KBR’s foreløbige gevinst på op over to mia. dollar.
Ingen har bevist, at det er Dick Cheney, der personligt har en finger med i spillet. Men der er mange måder at øve indflydelse på, og det vakte opsigt, da det i sidste uge kom frem, at Cheney har fået en stor pose penge fra Halliburton, også i den tid han har været USA’s vicepræsident. Kontoret for regeringsetik har oplyst, at Cheney har fået udskudte betalinger fra firmaet på 205.298 dollar i 2001 og 163.393 dollar i 2002. Det svarer cirka til 2,4 mio. danske kroner – eller næsten det samme som Cheney har fået i løn som vicepræsident i perioden. Cheney har udsigt til at få flere penge fra Halliburton indtil 2005. Oplysningerne sætter hans udtalelser til NBC i et kritisk lys.

Ræven vogter høns
Intet tyder på, at det politiske pres på Cheney ebber ud. Forleden blev Robert E. McKee III, der har været bestyrelsesformand for et jointventure-selskab i Texas mellem Shell og Halliburton, udpeget til at være ny chefrådgiver for det irakiske oliemininisterium.
»Regeringen fortsætter med at skabe det indtryk, at man har sat ræven til at vogte i hønsehuset,« sagde demokraten Henry Waxman, fra Repræsentanternes Hus.
Der er mange, mange penge på spil. 132 mia. danske kroner er afsat til genopbygningsprojekter. Eksperter har skønnet, at genopbygningen kan koste 50 til 75 mia. dollar. Alle de store kontrakter – betalt med amerikanske skatteyderes penge – er foreløbig gået til selskaber fra USA, der derpå har hyret underleverandører.
Byggefirmaet Bechtel, der har den forhenværende republikanske udenrigsminister George Schultz i bestyrelsen, fik i april en kontrakt til en værdi af 680 mio. dollar til genopbygning af elnettet, broer og skoler i Irak. For nogle uger siden meddelte USA’s kontor for international udviklingshjælp, at kontrakten er udvidet til en milliard dollar. Selskabet har nære kontakter til Bush-regeringen. Multimilliardæren Riley Bechtel sidder i Bushs eksportråd, og selskabet har i de sidste fire år givet over 5,2 mio. kroner i støtte til republikanerne. Bechtel har hyret en del underleverandører udefra. Bechtel og Halliburton er indtil nu de to selskaber, der i særklasse har fået penge ud af genopbygningen. Ud over dem er der syv andre amerikanske selskaber – som bl.a. Research Triangle Institute fra North Carolina – som til sammen har fået kontrakter til en værdi af over 300 mio. dollar eller knap to mia. kroner.

Serie
Bomber og business
*Krigen i Irak er også forretning. Firmaer kappes om nye milliardkontrakter til genopbygningen og om de nye forretningsmuligheder. I en ny serie følger Information krigens penge. De første artikler blev bragt
i går

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her