Læsetid: 3 min.

Jensbys store dag

Alt er arrangeret før samrådet om de dræbte irakere. Jensby redder livet, oppositionen redder æren, og pressen afstår fra de grimme spørgsmål
5. september 2003

»Det er vist Jensbys store dag,« smiler en veloplagt Jann Sjursen hen over det skinnede blanke mødebord. På den anden side af ovalen og de elegante lyspendler smiler en tydeligt beklemt forsvarsminister tilbage.
»Har I da tænkt jer at fyre mig eller hvad,« spørger han ud i lokalet. Han får ikke rigtig noget svar.
Sjursen smiler videre og går over til Jensby.
Lidt efter rejser ministeren sig og spørger bekymret Dansk Folkepartis Søren Krarup, om partifællen Peter (Skaarup) ikke kommer.
»Jo, jo,« nikker Krarup.
»Han kommer.«
Jensby sætter sig igen og retter på jakken, mens han igen finder smilet frem.
Lidt efter bliver pressen smidt ud af lokalet, og Udenrigspolitisk Nævns lukkede samråd med den betrængte forsvarsminister er i gang.

Konklusionen klar
Udenfor på gangen leverer Kaare R. Skov allerede konklusionen for TV2’s seere: Forsvarsminister Svend Aage Jensby har løjet i sagen om drabet på den danske soldat i Irak, men han har ikke løjet nok til at miste sit job.
Halvanden time senere kommer Jann Sjursen, tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R), Socialdemokratiets Jeppe Kofod, SF’s Villy Søvndal og Jensby tro væbner, Peter Skaarup, ud og bekræfter samstemmende:
Jo, forsvarsministeren har kludret i det, men han får lov at blive på taburetten.
Jensby selv ser tilfreds ud, da han stiller op foran skoven af båndoptagere og kameraer med et »jeg har ingen kommentarer før næste uges møde i forsvarsudvalget«.
Men som sædvanlig har han alligevel nogle kommentarer.
Han har sagt til forsvarschef Hans Jesper Helsø, at kommunikationen mellem forsvaret og ministeriet i Irak-sagen har været »utilfredstillende«. Men nej, der er ikke blevet uddelt nogen næser.
»Sådan er forholdet mellem forsvarschefen og mig ikke,« siger Jensby. Og nej, der skal heller ikke rulle nogen hoveder, selv om Helsø beredvilligt har stillet sit eget til rådighed, både på tv og i Ekstra Bladet.

Stormen, der udeblev
På forhånd havde Villy Søvndal lagt op til en veritabel ministerstorm, stærkt sekunderet af Enhedslistens Søren Søndergaard: Jensby har vildledt både Folketinget og offentligheden ved at undlade at fortælle, at de danske soldater på patrulje skød og dræbte to ubevæbnede irakere.
Han må gå, lød kravet, før nævnet trådte sammen klokken 10. Og sådan lød dommen også halvanden time senere:
»Vi fik ikke noget svar på, hvorfor ministeren valgte at tilbageholde oplysningen om, at de angrebne irakere var ubevæbnede, men til gengæld videregav informationer om, at den danske soldat var blevet skudt af sine egne,« sagde Søvndal.
»Vi kan ikke have en minister, der ikke siger sandheden,« buldrede han, men erkendte samtidig, at hverken Socialdemokratiet eller de radikale ville være med til at trække stolen væk under Jensby.
»Det er ikke vores ansvar at fyre en minister,« erklærede Kofod. »Det er statsministeren, der ansætter og afskediger ministre, ikke os.«
Niels Helveg er endnu mere forsigtig: »Jensby har udtrykt sig kluntet, men han har ikke talt mod bedre vidende,« lyder vurderingen fra den tidligere udenrigsminister, der ikke kender noget til det notat, som Jensby selv har udleveret til nævnet og som viser, at han klokken 09.44 dagen efter drabene blev orienteret om, at danskerne have angrebet en gruppe ubevæbnede irakere.
»Efter min mening er hovedproblemet, at vi har en minister, der ikke er blevet ordentligt informeret af sit forsvar,« siger Helveg i stedet.

Manglende flertal
Jensby selv rider stormen af ved at henvise til den redegørelse, han »så snart han kan få lov at gå« vil lægge ud på Forsvarsministeriets hjemmeside.
»Den opfordrer jeg alle til at læse, og så kan vi snakkes ved, når forsvarsudvalget skal behandle sagen i næste uge.«
Derefter drejer halvdelen af spørgsmålene sig om, hvad det nu er for en redegørelse og hvornår den bliver tilgængelig.
Og resten om diverse næser til forsvaret for den mangelfulde information til ministeren.
Hverken TV2, Danmarks Radio, Ritzau eller andre af de mange tilstedeværende journalister går i kødet på den minister, der er blevet beskyldt for bevidst at forsøge at skjule sandheden om, hvad der skete under en dansk patrulje i Irak lørdag den 16. august klokken 21.10.
Jensby, Kofod, Helveg og Skaarup bliver heller ikke spurgt, om de efter samrådet er overbeviste om ministerens uskyld.
For pressen og politikerne har tilsyneladende allerede afblæst ministerstormen, før den er kommet i gang.
Som Jeppe Kofod udtrykker det:
»Vi har desværre en parlamentarisk situation, hvor der kræves et flertal for at vælte en minister. Og et sådan flertal har vi ikke.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her