Læsetid: 3 min.

Til kamp mod Beethoven

De øvrige partier har overladt en særdeles folkelig sag – modstanden mod EU – til Dansk Folkeparti . Modstanden forener på næsten magisk vis flere af partiets øvrige budskaber
22. september 2003

ANALYSE
Det er næsten for godt til at være sandt. For Dansk Folkeparti. Netop som det bliver sværere og sværere at presse flere stramninger over for udlændinge ud af regeringen, så dumper en ny appelsin, med mulighed for at høste stemmer fra både venstre og højre, ned i partiets turban.
Det handler om modstanden mod EU.
Her har de borgerlige partier efterhånden udrenset deres interne modstand. På samme måde skal man grave dybt hos Socialdemokraterne, for at finde modstand. Og SF, der ved sidste afstemning havde den bemærkelsesværdige alliance med Dansk Folkeparti, er også blevet et EU-positivt parti.
Danskerne – ja, de følger langsomt samme vej, men stadig står befolkningen nærmest delt, når der næste år skal stemmes om EU, fremgår det af den seneste meningsmåling i Jyllands-Posten.
EU-modstanden, som altså stadig eksisterer hos knap halvdelen af befolkningen, kan altså kun føle sig hjemme hos Dansk Folkeparti, hvis der ses bort fra de bevægelser, der ikke er repræsenteret i Folketinget.
»Vi er efterhånden det eneste parti herhjemme til at fortælle befolkningen, hvad det her handler om,« sagde partileder Pia Kjærsgaard i sin åbningstale på årsmødet.
Modstanden mod EU har samtidig på forbløffende vis afsløret, at Dansk Folkeparti kan kombinere en stribe mærkesager på dette felt.
Partiet skruede på årsmødet i weekenden for alvor op for den retorik, der både skal skaffe et nej til den nye EU-traktat og stemmer ved næste valg.
Danskerne skal – sagen sat på spidsen – afgøre, om vi vil udskifte ’Der er et yndigt land’ med Beethovens ’Ode an die Freude’.

De snyder os
Dansk Folkepartis repræsentant i det konvent, der har udarbejdet forslaget til den nye EU-traktat, næstformand Peter Skaarup, plantede i sin tale begge fødder solidt på den ømme tå hos de store partier.
Først tog han fat på Venstres EU-oplæg fra 1995:
Her står klart, at Venstre ikke vil give afkald på, at Danmark skal have en permanent EU-kommissær.
Den nye traktat betyder, at Danmark mister denne ret.
De Konservative fastslog i et oplæg samme år, at de enkelte EU-medlemslande på skift skal varetage formandsskabet – Danmark afsluttede sit med EU-udvidelsen forrige år.
Den nye traktat udstyrer EU med en præsident og en udenrigsminister.
Også Socialdemokraterne får hug: Partiets oplæg fra 1995 fastslår, at EU »ikke skal bruge symboler for at skabe en kunstig EU-identitet«.
Alligevel står menuen i den kommende traktat på officielt EU-flag (blåt med stjerner), en fælles nationaldag, fælles slogan (Forenet i mangfoldighed), fælles valuta, og – her kommer slagnummeret – fælles nationalmelodi.
Det er en del af Beethovens niende symfoni, ’Ode an die Freude’.
»Befolkningen kan ikke stole på, at de politiske partier står, hvor de bedyrer, at de står. De har åbenbart alle et standpunkt, til de tager et nyt,« konstaterede Peter Skaarup.
Argumentet bliver tilsat nu-har-vi-sagt-nej-ved-utallige-afstemninger-så-hvorfor-skal-vi-stemme-igen?
Den går rent ind hos mange danskere – uanset politisk observans.

Muslimerne kommer
Men ud over det planlagte tyvetogt hos de øvrige partiers vælgere, så rummer EU-modstanden flere af Dansk Folkepartis indenrigspolitiske mærkesager.
Først og fremmest kan grundstenen – modstanden mod udlændinge – komme med.
EU har på flere punkter en slappere udlændingepolitik end Danmark i dag.
Den nye traktat åbner, ifølge partiets medlem af Europaparlamentet Mogens Camre, »vejen for et multikulturelt EU«.
EU’s udlændingepolitik kan dog næppe betegnes som særlig åben. Men logiske argumenter har notorisk dårlige vilkår under en EU-afstemning.
Mogens Camres argumenter rækker herfra videre ud i det paranoide med »den islamiske femte kolonne« i Danmark og »EU’s pacifistiske kurs over for islamismen«.
Argumentet ender ved USA. EU har drømme om et fælles forsvar, fælles udenrigspolitik, kort sagt – en international modpol til USA.
Forsvarspolitikken, hvor Dansk Folkeparti står alene tilbage med at bevare forsvaret fra Ruder Konges tid, er en anden mærkesag, hvor EU-modstanden og dansk politik løber sammen for partiet.
Også folkekirken er truet i den nye traktat, mener Dansk Folkeparti. Lige som grundloven reelt kommer til at stå under EU, mener partiet.
For at koge alle partiets argumenter mod EU ned:
»Danmark bliver et ringere sted at leve«. Citat Mogens Camre.
Måske ikke alt sammen rigtigt. Men der er stemmer i det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu