Læsetid: 5 min.

’I kan ikke slå os ihjel’

Spraglethed, fredsommelighed, humor, hash og ikke mindst en stribe paradokser. Flere tusinde mennesker festede og demonstrerede i lørdags i Københavns gader til støtte for Christiania
1. september 2003

Spraglethed, fredsommelighed, humor, hash og ikke mindst en stribe paradokser. Flere tusinde mennesker festede og demonstrerede i lørdags
i Københavns gader til støtte for Christiania

De to piger er iført sort lag-på-lag tøj. De er omkring 18 år. De har begge en del ringe i ører og næse, og de har begge kraftige sorte støvler på. Den ene har farvet håret grønt, og den anden er iført bevidst iturevne netstrømper. Med sig har de et skilt, hvorpå der står »Fri Hash – Fyr Fogh«.
Nederst på skiltet kan man læse, at det ønske kommer fra Internationale Socialisters Ungdom. Lige nu er skiltet ikke i brug, det bliver brugt til at støtte sig op af. De to piger står nemlig i kø efter slik og vand i den 7 Eleven, der ligger på hjørnet af Vesterbrogade og Banegårdspladsen i København. Den multinationale amerikanske døgnkioskkæde er ikke ligefrem det oplagte valg af nærbutik for to unge antikapitalistiske demonstranter, men sulten og tørsten kan jo melde sig, når man venter. Og det gør de to piger – venter. De er en del af den tilrejsende flok demonstranter, der denne lørdag formiddag deltager i den store folkefest og demonstration for bevarelse af Christiania.
Hovedoptoget – der består af flere tusinde mennesker – er på vej fra Fristaden ind til Hovedbanegården for at smelte sammen med de tilrejsende demonstranter.
Det er i det hele taget en fest fyldt med paradokser. Ikke bare går unge socialister i 7 Eleven, beboerne på Christiania sælger også t-shirts og løfter bannere i vejret med paroler, der lige så godt kunne være skrevet af Venstres leder, den liberale statsminister Anders Fogh Rasmussen (V): »Leve mangfoldigheden«, »Retten til forskellighed« og »Personlig frihed«, står der på skiltene.
Derudover er der dem, der gerne ser statsministeren forlade sin post, dem der gerne ser politiet forlade Christiania, dem der gerne ser de danske soldater forlade Irak, og dem der med henvisning til regeringens fremtidsønsker for Christiania, blot siger »Normaliser Fogh – Bevar Christiania«.

Flinke betjente
Efter at hovedoptoget er smeltet sammen med gruppen af jyder og fynboer, nedlægger en gruppe unge demonstranter en krans foran Frihedsstøtten. De kalder sig ’Bondehærens børn’. Den oprindelige bondehær var en gruppe mennesker fra provinsen, der i 1975 rejste til hovedstaden for at hjælpe christianitterne i kampen mod den daværende regerings planer om at lukke Fristaden.
Kransen har påtrykt ordene »Fred, frihed og frugtbarhed«. Den nedlægges til tonerne af Christianias gamle slagsang »I kan ikke så os ihjel«, der bliver spillet i loop af et orkester på en åben lastbil.
Ifølge politiet er der 4-5.000 mennesker i optoget. Arrangørerne mener tallet er væsentligt højere. Uanset hvad: Tusinder af mennesker hujer og råber over kransnedlæggelsen. Armene løftes begejstret i vejret og børn og voksne synger alle sammen med på slagsangen.
Nu bevæger optoget sig for fuld musik – tre lastbiler med musikere og sangere på kører med – ned mod Rådhuspladsen. Et reggaeorkester spiller en improviseret udgave af Stings gamle hit »Moon Over Bourbon Street«. I dag synges der om månen over Pusher Street. Motorcykelbetjentene og deres kollegaer inde i de blå varevogne leder an og stopper effektivt trafikken omkring optoget.
»Ja, ja … Betjentene er heeelt vildt flinke,« lyder det begejstret fra en ung, tæt fyr, der er iført en t-shirt påtrykt teksten »Bevar Christiania«. Han taler ind i en mobiltelefon. I den hånd, der ikke holder telefonen, har han en stor sort legetøjspistol. Hans kammerat er ved at åbne to dåseøl.
Betjentene udtrykker stor tilfredshed med, at folk er glade og venlige. Ingen ballade her. Politiet får i øvrigt hjælp af aktivister fra Christiania, der med øresnegle og overblik styrer optoget.
Optoget når frem til Christiansborg Slotsplads i højt humør. Her skal der holdes taler og synges sange – eller som arrangørerne siger det, her skal der siges »et par borgerlige ord« til politikerne.
Kim Larsen får pladsen til at bryde ud i fællessang til »Det er en kold tid, som vi lever i«.
Den tidligere socialdemokratiske forsvarsminister Kjeld Olesen, der var minister dengang i 1971, da Jacob Ludvigsen med venner grundlagde Christiania på den forladte kaserne i Bådsmandsstræde, er også tilstede. Han gik dengang ind for en lukning af Fristaden. Det gør han ikke længere:
»At fjerne Christiania er udansk. Vi må også appellere til pengepungen. Christiania er et turistmål, men først og fremmest fornuft. Det er symbolet på åbenhed og tolerance,« siger Kjeld Olesen.
Han bliver suppleret af den konservative folketingskandidat Jeppe Søe – tidligere journalist på TV3. Endnu et paradoks til denne folkefest, at lige netop den konservative Jeppe Søe stiller sig på stolen:
»Hvis alle var som mig, ville verden være røvsyg. Ikke fordi jeg er røvsyg, men fordi vi så var ens,« siger han til det spraglede optog, der er pakket ind i gule og røde balloner – Christianias farver.
Mindre overraskende er det måske, at også forfatteren Ebbe Kløvedal Reich står på talerlisten. Han taler blandt andet om, at Christiania bør og kan spille en hovedrolle i den kulturkamp som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og kulturminister Brian Mikkelsen (K) har erklæret.

Danse natten lang
Folkefesten til bevarelse af Christiania løber af stablen i en af de mere turbulente perioder i fristadens historie – og det siger som bekendt ikke så lidt. Politiet har i lang tid slået ned på den ulovlige handel med hash, den handel, der især får borgerlige politikere til at ønske stedet nedlagt her og nu. Eller »normaliseret«, som det hedder i målsætningen for regeringens Christianiaudvalg. Udvalget består af repræsentanter for en række ministerier, Københavns Kommune og Freja Ejendomme. Det har til opgave »at udarbejde en helhedsplan og en handlingsplan for Christianiaområdet. Den overordnede målsætning med udvalgets arbejde er en normalisering og udvikling af området«.
Som beskrevet her i avisen i lørdags, har udvalget netop udsendt et oplæg til en idékonkurrence om fristadens fremtid. Et oplæg, der ikke afklarer om christianitterne har erhvervet sig ret til at bo på Christiania. Det har fået flere christianitter til at bebude sagsanlæg.
Den tid, den glæde eller sorg. Nu skal der festes. Efter talerne drager børnefamilierne, de gamle flippere, de unge, alle pensionisterne, de tilrejsende støtter fra provinsen og de andre i optoget ud til fristaden for at danse natten lang. Her bliver de mødt af flere mennesker, der kommer for at høre blandt andre Steppeulvene, Sort Sol, Saybia, Skousen & Ingemann og de gamle punkere i Lost Kids.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu