Læsetid: 3 min.

Komediedrama i slåbrok

Peter Ringgaards hyggelige ’Til højre ved den gule hund’ fortæller en tyndbenet historie i mageligt tempo
19. september 2003

(2. sektion)

Ny film
På et tidspunkt i filmens første halvdel køber den stilbevidste arkitekt Phillip (Peter Gantzler) en ny slåbrok til Jesper Kleins gamling Bolt, så denne ikke ser så derangeret ud, når han tuller rundt i Phillips luksusvilla. Men det er ikke tegn til en tilsvarende opstramning af handling og personskildring. Filmen slentrer stadig elskværdigt og mildt engagerende af sted, for efterhånden helt at miste den troværdighed, der hele tiden har hængt i en tynd tråd.
Filmen er instrueret og skrevet (med to andre) af Peter Ringgaard som et opspædet miks af At klappe med én hånd og Mifunes sidste sang, tilsat nogle stænk Okay. Ringgaard har gjort det til en tradition i hvert tiår at lave en genklang af hvad der står øverst på menuen i dansk film: politisk drama i 70’erne (Nyt legetøj), socialrealisme i 80’erne (Langturschauffør), internationalisme i 90’erne (Et hjørne af paradis) og altså nu – uundgåeligt – et komediedrama om familierelationer.

Knudemænd
Instruktøren bidrager selv med en plot-idé, der afgjort er anvendelig, men ikke nok til at bære Til højre ved den gule hund igennem som mere end en forvokset novellefilm om tre generationer af mænd med hver deres knuder.
Arkitekt Phillip har ikke haft kontakt med sin far i 25 år, og da faderen dør, får den arbejdsnarkotiske, følelsesforskrækkede Phillip, der netop er blevet skilt, trang til en posthum kontakt med faderen. Den kan leveres af plejehjems-vennen Bolt, der hægter sig på Phillip ved at udgive sig for faderens nære ven og fortrolige i deres fælles alderdom.
Phillip inviterer Bolt hjem i sin store tomme villa, men sandheden må jo komme for en dag – altså at Bolt bare har ønsket sig ferie fra plejehjemmet i mere luksuriøse omgivelser. Men samtidig stifter han et slags venskab med Phillips søn og formidler en gryende kontakt, som forhindrer Phillip i at gentage et familiemønster ved at videreføre sin fars fejltagelser.

Snurrig Klein
På velkendt solistisk vis spiller Jesper Klein sin egen snurrige komedie i komedien som lurendrejeren og originalen Bolt, der i starten virker netop så overbevisende naiv som tilsigtet. Det skaber pudsige virkninger, når den usmarte knark konfronteres med den strømlinide Phillips teknisk og æstetisk opdaterede københavner-tilværelse.
Men jo længere vi kommer ind i historien, desto mere klægt og hult postuleret virker det skematiske setup: gamlingen som fadererstatning for knudemanden Phillip og kontaktformidler mellem far og teenagesøn. Ikke mindst i betragtning af, at Bolt jo reelt er en svindler. At han samtidig skulle være opført skuespilforfatter fra 40’erne (!) gør – trods Kleins ægte pudseløjerlighed – ikke figuren mere troværdig.
Det er dog først i sidste trediedel, at filmen for alvor kører af sporet, da den indfører et kvindeligt element i skikkelse af Judy Gringers lettere opløste skuespillerinde. Nu røres patetiske strenge, uden den nødvendige indre dækning, samtidig med at man forstemmes over det udpræget publikumsleflende i udjævningen af alle konflikter.

Lunkent opkog
Til højre ved den gule hund er nok Peter Ringgaards bedste film takket være Peter Gantzlers solide spil som den følelseshæmmede Phillip og Jesper Kleins komiske appeal som Bolt.
Ellers er der ikke så meget at råbe hurra for. Man troede, at det stadie, hvor replik, spil og casting basalt ikke fungerer, efterhånden var overstået i dansk film, men her dukker miseren sporadisk op igen. Og filmen bruger kun sit lækre bredlærredsfoto til smarte billeder fra den nye havnefront; ellers drives der rovdrift på uelegante, overflødige nærbilleder.
Til højre ved den gule hund lader sig indtil sidste tredjedel se uden større besvær eller vild protest. Den er som sagt: elskværdig. Men der er noget decideret lunkent ved dette opkog af en nu grundigt tyndslidt genre: komediedramaet med lunende lunser til hyggedyrkerne. Dansk film kan bedre end som så.

*Til højre ved den gule hund. Instruktion: Peter Ringgaard. Manuskript: John Bernstein og Peter Ringgaard. Dansk (Palladium, Empire, Palads, CinemaxX og 37 andre biografer over hele landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her