Læsetid: 1 min.

Krarup: Spil med åbne

Statsministerens nye plan om at ændre retsforbeholdet angribes hårdt af Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU. Også de radikale afviser ideen
18. september 2003

EU-spillet
Statsminister Anders Fogh Rasmussens plan om at holde en folkeafstemning om et ændret dansk retsforbehold, i forbindelse med en afstemning om en ny forfatningstraktat for EU, angribes hårdt af Ole Krarup, professor dr. jur og medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU:
»I stedet for at kaste et røgslør over de virkelige hensigter, bør ja-siden spille med åbne kort. Statsministeren vil i virkeligheden undergrave Danmarks retlige undtagelse. Der er tale om en reel afskaffelse af retten til selv at bestemme retspolitikken,« mener Ole Krarup.
Han siger, at der med statsministerens plan ikke blot sker en »botanisering« i de danske undtagelser – som den radikale leder Marianne Jelved har kaldt det – men at regeringen reelt lægger op til en gradvis fjernelse af den retlige undtagelse under dække af at ville »modernisere« den.
Anders Fogh Rasmussen præsenterede sin plan på et pressemøde i går. Selv om statsministeren ikke ønskede at oplyse tidspunktet for en folkeafstemning, understregede han, at forfatningstraktaten og et ændret retsforbehold kommer til afstemning hver for sig. Statsministeren ønsker en mekanisme, så Danmark fra sag til sag kan beslutte, om vil være med i det retlige samarbejde. Hvis ændringen af retsforbeholdet gennemføres, vil det betyde, at Danmark kan bevare en stram udlændingepolitik men samarbejde med de øvrige lande i EU om for eksempel kampen mod organiseret kriminalitet.
Socialdemokraterne er skeptiske over for statsministerens forslag, mens Det Radikale Venstre blankt afviser ideen. De to partier mødtes inden statsministerens pressemøde i går, med regeringen for at diskutere den danske forhandlingsposition under den kommende regeringskonference i EU. På konferencen, der begynder i oktober, skal stats- og regeringscheferne diskutere sig frem til den endelige udformning af forfatningstraktaten for Unionen. Mødet i går var et i en række af møder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu