Læsetid: 7 min.

’Kritik betyder jo konstruktion’

Oppositionen i Danmark er for negativ, baserer sig på forældede argumenter og går instinktivt i forsvarsposition. Man skal gå fra gammeldags modstand til positiv modmagt, siger grundlæggeren af den nordiske udgave af Le Monde Diplomatique
12. september 2003

(2. sektion)

Interview
Norske Truls Lie er kommet til København for at skabe interesse omkring sit nye projekt, en nordisk udgave af den franske månedsavis Le Monde Diplomatique. Han er en foretagsom mand på 45 år, der foretrækker at bruge sine penge på opkøb af aviser og derved få den handlefrihed, der gør, at han kan give stemme til egne idealer og længsler efter ordentlig, globalt orienteret journalistik:
»Jeg startede et par it-virksomheder i Norge i 80’erne og fik der en erfaring fra arbejdet med noget teknisk og økonomisk, som til sidst gjorde mig ganske modløs. Jeg oplevede, hvilken mentalitet som prægede folk omkring mig, hvorledes det spredte sig ind i privatlivet, hele denne nyttetænkning, udbytningen af mennesker, hvor profitten hele tiden kommer først. Denne type af naturlove, som manifesterer sig gennem profit, og effektivitetsmaksimeringer gør skrækkelige ting ved mennesker. Det er dén erfaring, der har fik mig ind i kampen for etableringen af en modmagt og en anden mentalitet. Der var og er brug for mange, mange flere nuancer, og dét ville jeg gerne bidrage med. Jeg solgte mine virksomheder og tog til Filippinerne for at ligge i en hængekøje og fundere over livet – derefter tog jeg til USA for at læse filosofi. Men inderst inde er jeg jo entreprenør, så jeg tog hjem til Norge og købte ugeavisen Morgenbladet for 10 år siden. Det var en gammel hensygnende højre-avis, som vi gjorde til en kulturavis, og som udfyldte et stort behov i Norge, men efter 10 år blev det også et lidt ensomt projekt for mig selv. Så jeg solgte den i vinter og har nu startet Le Monde Diplomatique.«

Fransk tænkemåde
– Le Monde Diplomatique i sin franske udgave er jo en særdeles venstreorienteret og næsten USA-hadende avis, nogle vil ligefrem sige paranoid. Tror du, den slags går i Norden?
»Mit væsentligste bidrag vil være at plukke ud i de vigtigste artikler og sætte stoffet ind i en lidt mere filosofisk kontekst. Omkring to tredjedele af artiklerne bliver oversat fra den franske udgave og resten skrives direkte til vores udgave. Det er klart, at i Frankrig er de nok lidt mere dogmatiske over for USA. Folk i Norden er en anelse anderledes og har et lidt andet blik på verden. Men vi befinder os alligevel klart i samme lejr, og jeg vil prøve at introducere den franske måde at tænke på i Norden. Det er et forsøg på at mobilisere venstresiden lidt, eller det man traditionelt har kaldt venstresiden, hele fællesskabstænkningen. Jeg tænker dog nok fællesskabet mere, som individer i samarbejde,end et partiprogram á la gammeldags marxistisk dogmatik. Jeg tror på den post-marxistiske tankegang, som man ser den afspejlet i bl.a. den franske poststrukturalisme. En type tænkning, som vi mere og mere mangler i det kontrolsamfund, som er vokset frem efter den 11. september.«
– Le Monde Diplomatique er jo potentialet om enormt netværk, et globalt netværk med den franske moderavis i midten og med 25 forskellige papirudgaver og det dobbelte på nettet ude i verden. Hvorledes føler læseren, at man er med i dette netværk? Og kan det moderne menneske rumme hele denne informationsstrøm fra hele verden. Kan man tage stilling til alt fra Indonesien over Belfast og Kabul til Oslo.? Er der ikke et overkill?
»Hvis man føler ikke blot et nationalt ansvar, men et globalt, så skal man derud og vide, hvad der foregår. Man må stille spørgsmål ved den dominans som lidt over 3.000 døde mennesker på Manhattan fik i forhold til ti tusinde af dræbte her og ti tusinder dræbte dér, dræbte som konstant forsvinder i medierne. Dette er det vores opgave at fokusere på. Der er ganske enkelt brug for en mere balanceret fremstilling af verden. Det vil folk sætte pris på. Det reelle overkill har vi i dag via CNN og BBC, den totale mainstreaming af alle indslag og alle meninger, styret af de vestlige medier. At tænde for BBC og tro sig velinformeret er en illusion.«

Konstruktiv brobygger
– Men du er ikke bange for, at du blot laver en anden mainstreming, en modmagt der er lige så begrænsende i sin menningsdannelse, der blot er fransk og fransk venstredogmatisk, og at det så blot bliver to der står og råber af hinanden?
»Jeg er nok mere en brobygger mellem det franske Le Monde Diplomatique og nyradikalismen af den mere konstruktive slags. Jeg er en smule yngre end de franske udgivere, min mentalitet stammer ikke fra et marxistisk kommunistisk 70’er miljø, men fra 80’erne og 90’erne. Jeg tænker forhåbentlig en smule mere konstruktivt. Der skal ikke bare råbes op eller kastes med mudder!«
– Hvad kan blive Le Monde Diplomatiques rolle i Danmark?
»Kritik betyder jo oprindeligt konstruktion, at danne alternative argumenter. Over for en dansk regering som blæser til kulturkamp, er det vigtigt at venstresiden kommer med sådanne alternativer, i stedet for blot at sige nej. Der mangles argumenter i Danmark, programmer, ting der forsøges gjort. Måske Le Monde Diplomatique kan bidrage til at opbygge en synlig venstrefløj i Danmark. Ambitiøst, bevares, men vi er én ud af et par publikationer, der burde kunne inspirere venstresiden og få nyradikalismen frem på banen. Venstresiden i Danmark har i alt for lang tid været for negativ, har baseret sig på forældede argumenter og instinktivt gået i forsvarsposition. Man skal gå fra gammeldags modstand til positiv modmagt. Danne netværk.«
– Men viser erfaringen ikke, at sådanne initiativer hurtigt kapres af den gamle venstrefløj, de gamle og meget rigidt tænkende ’68ere. Tænk på Attac i Danmark, hvor den nye, mere progressive ny-radikalisme ikke fik et ben til jorden?
»Gennem Morgenbladet var jeg den, der tog initiativ til Attac i Norge og vi så desværre det samme, at i løbet af et halvt år fik det, som vi troede på som en græsrodsbevægelse, straks en centralistisk styreform med uendelige niveauer af arbejdsdeling og udvalg. Det er en af de erfaringer, jeg har med mig: Jeg tror på netværk og ikke på gammelt hierarki. Så jo, der er en meget stor fare for det, for den type mentalitet findes i Norden. Samtidigt har man dog i Danmark, i hvert tilfælde historisk set, en tradition for liberale og anarkistiske miljøer, hvorimod Norge er langt mere pietistisk.«
»Le Monde Diplomatique skal være platform for en teoretisk refleksion over betydningen af, hvad vi som mennesker gør. I politik skal man begrunde sine standpunkter, man skal se og diskutere konsekvenser og årsager og forudsætninger. Det er et vældigt erkendelsesmæssigt projekt. Og en etisk fordring! Det er ikke mindst netop denne etiske motivation, der ligger bag udgivelsen af sådan en avis, og som jeg gladeligt vedkender mig. Jeg er indigneret og vil ikke opgive. Der er alt for lidt tænkning i dag. Og for dårlig. I Norge, som jeg naturligvis kender bedst, men også i Danmark. Jeg tror danske læsere trænger til et alternativ til Weekendavisen, som er blevet meget højredrejet de seneste år. Og Informations læsere kan helt klart også trænge til et supplement af kritiske tanker og informative bagrundsartikler. Ingen har været gode nok til at dække det behov, der er opstået for kritisk tænkning.«
– Men hvor stort er dét behov? Befolkningen er selv blevet mere højreorienteret. Det var jo ikke regeringen, der opfandt vælgerne, men faktisk den danske befolkning, der gav regeringen magt, og som hver uge køber og læser Weekendavisen i stor stil. Spørgsmålet er, om der overhovedet er en venstrefløj tilbage at interessere sig for og sælge aviser til?
»Naturligvis er der det, der vil altid være mennesker, der ikke er fornøjede med det etablerede, som ikke vil se til. Specielt når det etablerede giver sig så absurd og farligt til udtryk som for tiden i Danmark. Hvis ikke et menneske kan opretholde en vis anarkistisk og pluralistisk holdning og blive ved med at stille de kritiske spørgsmål, som aviser og den nye regering ikke stiller, ja så er man langt fra, hvad der er væsentlig og betegnende for menneskelig aktivitet. Vi er født med en vis grad af frihed, som gør, at vi kan vælge mange ting. Vi er ikke som dyret, der styres af instinkter og faktiske forhold, vi har en stor grad af frihed, i kantiansk forstand, til at vurdere kritisk. Holder vi op med at vurdere, mister vi kreativiteten og bliver udnyttet af andre. Når man udnyttes ekstremt, fører det til vold, og det vil blive resultatet af den udvikling, som Danmark nu er inde i.«

*Peter Hyll Larsen er stud.MSc i menneskerettigheder, London School of Economic
*Læs mere om den nordiske Le Monde Diplomatique på www.diplomatique.net

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her