Læsetid: 3 min.

Kuldioxid kan lagres under jorden

Elselskab og staten vil bremse drivhuseffekt ved at oplagre CO2 i undergrunden. Greenpeace kalder det ’en bombe til vores efterkommere’
23. september 2003

Både elselskaber og en statsinstitution vil gerne have kuldioxid (CO2) pumpet ned i oliefelter. Det vil give mindre udledning til atmosfæren af CO2, som øger risikoen for, at kloden bliver til et drivhus. Miljøorganisationer som Greenpeace er meget skeptiske i forhold til sikkerheden.
Det jysk-fynske elselskab Elsam har i to år forsket i muligheden for at fjerne CO2 fra kulkraftværkerne og få det pumpet ned i oliefelter i Nordsøen. Projektleder Kim Nissen fra Elsam siger:
»Vi har fået positive tilbagemeldinger fra en del olieselskaber, som opererer i Nordsøen, om at bruge CO2 til olieudvinding. Om de vil indlede et samarbejde med os afhænger selvfølgelig af økonomien. Men vi tror på, at det bliver til noget, ellers ville vi ikke bruge så mange kræfter på det.«

’Betænkeligt’
I statsinstitutionen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ser man også positivt på CO2-lagring. Chefkonsulent Niels Peter Christensen fra GEUS oplyser, at mens teknikken endnu ikke er bragt i anvendelse herhjemme, så er GEUS med i et projekt i Ketzin nord for Berlin, hvor CO2 fra halm- og måske brunkulsafbrænding skal lagres i sandlag. EU støtter projektet med 8,7 mio. euro (64 mio. kr.), og det ventes at begynde i det nye år.
Greenpeace synes ikke om, at GEUS arbejder med teknikken i Tyskland: »Det er betænkeligt, at GEUS deltager i det projekt, og det er en uklog anvendelse af statens ressourcer,« siger klimamedarbejder og geolog Tarjei Haaland fra Greenpeace.
Miljøorganisationen mener, at CO2 lagring i oliefelter er ulovlig dumping af affald til havs: »Et oliefelt fyldt med anboringshuller kan ikke betragtes som et sikkert opbevaringssted. Desuden aner vi ikke, hvordan havstrømmene vil ændre sig i fremtiden. CO2-lagring er en hamrende dårlig idé, for vi efterlader en tikkende bombe til kommende generationer,« siger Tarjei Haaland.
Niels Peter Christensen har en helt anden opfattelse og siger: »Hvis man bruger CO2 som tilsætningsstof i et oliefelt og følger de rette procedurer, så er der stort set ingen nye sikkerhedsproblemer. De fleste olieforekomster har været tætte i millioner af år og det forventes, at de også vil være tætte i mange år frem.«

Kyoto-plusser
Ifølge rapporter fra GEUS og konsulentfirmaet COWI er det muligt at oplagre en stor del CO2 fra danske kulkraftværker i undergrunden. Det vil tilmed højst sandsynlig bidrage til, at Danmark i modsætning til nu bliver bedre i stand til at leve op til Kyoto-aftalens krav om nedbringelse af CO2-udledning. Olie- og elselskaber håber på, at CO2-lagring kan blive godskrevet under Kyoto-protokollen fra 2005.
Niels Peter Christensen mener, at CO2-lagring i stedet for f.eks. køb af CO2-udledningskvoter fra Rusland er en mere varig måde at leve op til Kyoto-aftalen på. VK-regeringen taler ellers meget for at købe varm luft i udlandet.
»CO2-lagring er en løsning med langtidsvirkning, mens at købe Kyoto-kvoter kun indtil videre kan lade sig gøre til 2012. Hvis man satser på f.eks. at købe kvoter i Rusland, så skal man efter 2012 til at investere i andre løsninger,« siger Christensen.
Haaland fra Greenpeace mener, at CO2-lagring er en dum måde at leve op til Kyoto-kravene på og siger: »Det er langt mere bæredygtigt at satse på mere effektiv anvendelse af energi og vedvarende energikilder end med CO2-lagring at tage problemerne i slutningen af kredsløbet.«

FAKTA
Lagring
*Teknik: CO2-lagring kan foregå på følgende vis: Kulkraftværker på land forsynes med et anlæg, som tager kuldioxid ud af røgen. CO2’en komprimeres til flydende form og transporteres til olieboreplatforme. Her pumpes CO2’en ned i olielommer, hvor den sætter tryk på, så olien nemmere kommer op til overfladen. I fagsproget taler man om CO2-injektion. Teknikken bruges i dag af Statoil i det norske Sleipner gasfelt.
*Økonomi: Når CO2-lagring endnu ikke er blevet meget anvendt, skyldes det usikkerhed om økonomien. De fleste forskere vurderer, at der skal et statstilskud til, for at olieselskaber for alvor vil tage teknikken til sig. hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu