Læsetid: 5 min.

Kvinde, dæk dig

Når det kommer til sex er der ingen væsensforskel på, hvordan en talebaner og en gennemsnitsdansker ser på kvinder
20. september 2003

Qlummen
Første gang, jeg fristede en mand, var jeg fem år. Solen skinnede, og jeg var cyklet hen til nabogården. De store piger talte om en mand, der længe stod og stirrede på os. Jeg så ham ikke, men deres tonefald såede en angst. I stedet for at stille cyklen hjemme i gården og gå gennem kælderen under huset til hovedtrappen, kørte jeg på fortovet om til hoveddøren og stillede cyklen dér, tæt på skiltet: henstilling af cykler forbudt. Selv om det altid medførte skideballe.
En fremmed fulgte mig ind ad døren. Han spurgte, hvor jeg boede – lige deroppe på første sal – nåh, det tænkte han nok, så kendte han min mor. Han satte sig på trappen og fortalte, hvor sød han syntes, min mor var, og hvor han gerne ville lære mig at kende. Han havde sort, blankt, tilbagestrøget hår, meget blå øjne og en læderjakke på. Jeg svarede ham så høfligt, som jeg havde lært at svare voksne og gik et par skridt forbi ham. Jeg holdt godt fast i gelænderet. Han stoppede mig, og sagde, at min mor ville blive glad for, at jeg lærte ham at kende. Jeg tog et par trin og kunne se den dør, min mor var inde bag. Manden kælede mig på kinden og fortalte mig, at det ville min mor bare synes var sødt. Han kælede mig på hånden og på benene. Jeg kunne ikke lide ham. Da han stak en finger op under kjolen og ind under trussekanten og rørte mig i skridtet, rakte min femårige høflighed ikke længere. Jeg sprang de sidste trin op, satte fingeren på dørklokken, og lod den blive dér til min mor åbnede døren. Hun nåede lige at høre gadedøren smække bag den fremmede mand.
Hos politiet undersøgte lægen mig og sagde, der ikke var »sket noget«. Mærkelig. Jeg havde lige fortalt ham, hvad der var sket. En rigtig politimand gav mig nogle tykke bøger med små billeder af mænd, jeg skulle kigge på for at se, om jeg kunne finde en, der lignede ham på trappen. Det kunne jeg ikke.
Så gik vi hjem. Min mor fortalte historien til andre – der var ikke sket noget, sagde hun. Noget? Hvad var det, der ikke var sket?
Mange gange senere så jeg en mand med sort tilbagestrøget hår og læderjakke på gaden. Det var ikke ham. Men da jeg som ung kvinde begyndte at finde ud af, hvad ordet orgasme betyder, kom han tilbage i mareridt.

I almindelighed vil danskere mene, at jeg var uskyldig og manden en led pædofil. Talebanere og andre ude på det islamiske overdrev vil derimod pege på mine bare pigelår og flagrende lyse hår som årsag til miséren.
Derfor kunne man for en måneds tid siden se små muslimske piger rende rundt i Københavns augusthede med strømpebukser under mindst knælange kjoler og tørklæder om håret. Talebaneren ved nemlig, at kvinder frister mænd – uanset om hun er fem eller halvfems.
Derfor må kvinder hverken ses eller høres i deres univers. Derfor dømte Vesten talebanere som kvindeundertrykkere, og burkhaen blev symbolet på det, bombemaskinerne skulle befri afghanerne for.
Men hvad nu, hvis jeg ikke havde været fem, da børnelokkeren fik øje på mig, men en tøs på 12, lutter arme og ben og et stykke bart mellem blusen eller bukserne – altså klædt som min kærestes yngste datter, hendes veninder og de piger i samme alder, der blev voldtaget og myrdet her i år og årene forud?
Eller – hvis jeg havde været sytten og drejet som en Venus i slidt og hullet denim, som min kærestes ældste datter og hendes veninder, der tager hul på nattelivets glæder?
Eller – hvis jeg nu som 46-årig går på værtshus i høje sko og udringet bluse og bevæger mig lettere beruset gennem byens smågader på hjemvejen?
Hvem ville så få skylden for et seksuelt overgreb?

I Hammel, hvor en ung kvinde for ganske nylig blev voldtaget af fem mænd, rapporterede Informations udsendte fra byens 10. klasse-center:
»Vi oplever, at det tager hårdt på pigerne, mens drengene er mere upåvirkede. De har tendens til at lægge mere skyld på pigen og fokusere på, at hun var påvirket og sandsynligvis havde været udfordrende klædt,« sagde skolelederen, Ebbe Støvring.
Skolelederen fortsatte: »Vi har længe været interesserede i en debat med både børn og forældre om den måde, pigerne klæder
sig. Moden er meget udfordrende, og pigerne sender både bevidst og ubevidst en mængde seksuelle signaler. Men vi skal selvfølgelig passe på ikke at blande tingene sammen. Udfordrende tøjstil er ikke det samme som
carte blanche til seksuelle overgreb.«
...ikke blande tingene sammen?
Jamen det er jo for fa’en lige præcis det, Støvring gør, når han ikke reflektorisk tænker: »Vi har længe været interesserede i en debat med børn og forældre om den måde, drenge opfatter sex på. Vi må opdrage drengene, til at forstå, at deres seksuelle lyst ikke giver dem ret til et andet menneskes krop.«
Voldtægt og andre seksuelle overgreb har intet at gøre med kvinders påklædning. Gentager: intet. Den tankegang fører til, at man på talebansk vis må byde kvindekønnet at tildække sig, så mænd ikke bliver fristet.
Så længe politi, lærere, eksperter og folk i almindelighed bruger pigers og kvinders påklædning som forklaring på, at nogle mænd voldtager små piger, store piger, kvinder og gamle koner, så når vi aldrig frem til sagens kerne: Mænd udsætter kvinder for seksuelle overgreb, uanset om kulturens aktuelle mode byder kvinder at gå tildækket fra isse til fod eller splitternøgne.
Nu om dage kan kvinder blive nationalbankdirektører, boksere og slagtere – men de bliver stadig voldtaget. Seksuelt aktive piger og kvinder får stadig prædikatet »billig«, mens seksuelt aktive mænd ses som Casanovas efterfølgere, som blot følger deres natur i den grad, at ligestillingsministeren hidtil har undladt at gennemføre det rimelige etiske kodeks for danske udsendinge: »køb af seksuelle ydelser i opholdslandet er klart i modstrid med en acceptabel adfærd under udsendelsen og må ikke finde sted.«
Tingene hænger sammen: seksualundervisningen, voldtægterne og de etiske kodeks for seksuel opførsel. I det herskende ideologiske univers har mænd ret til sex.
Det er bittert nødvendigt, at få udryddet de mosbelagte forestillinger om maskulin seksualitet som en dyrisk og ustyrlig kraft, kvinder skal være varsomme med at friste – den myte som dybest set legitimerer, at mænd voldtager kvinder.
Ikke alle mænd, forstås – de fleste mænd er ordentlige fædre, mænd, kærester, kolleger og kammerater. Og netop derfor er det absurd og ubegribeligt, at voksne, modne mænd ikke gør kollektivt oprør mod, at de som kønsvæsener får kategoriseret deres seksuelle følelser på niveau med bavianers.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her