Læsetid: 4 min.

Hvad vi lærte af 11. september

Debatten om 11. september fik for en stund hele verden til at hænge sammen – så faldt den igen fra hinanden
13. september 2003

Ritsjj
Ugens debat var mange debatter i én.
Først og fremmest handlede den om terrorangrebet på USA i denne uge for to år siden. Men da begivenheden ifølge en leder i Berlingske Tidende blandt andet skabte en udbredt anti-amerikanisme og »en række mindre kløfter« ned gennem FN, NATO og EU, hørte også »den verserende hjemlige kulturkamp og den heftige debat om samarbejdspolitikken under besættelsen« til ugens emne. Og for så vidt kan man sige det samme om Danmarks engagement i
Irak, de hundrede ekstra soldater, auditør Benny Holm Frandsens rapport om ulykken den 16. august og det kommende forsvarsforlig eller – med forsvarsminister Svend Aage Jensbys ord – forholdet mellem »åbne og frie samfund« og »hensynsløse terrorister«.
Altså at det alt sammen hørte med til debatten.
På den lidt sære måde handlede den også om drabet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh og det »angreb på vort åbne samfund«, der ifølge den svenske statsminister Göran Persson var tale om. Måske man tilmed kan sige, at debatten også handlede en lille smule om den aktive danske sprogpolitik, der fra og med denne uge skal redde det danske sprog fra at blive ædt op af det engelske – altså det amerikanske?

Mellem ondt og godt
Ugens debat var i hvert fald debatten, hvor alting mindede påfaldende meget om alt mulig andet, hvilket endnu en gang gjorde det let eller tilsyneladende let at enes om det indlysende. Om de fælles værdier på tværs af Atlanten og hen over nyligt opståede kløfter. Om fortidens uforanderlige tragedier og morgendagens ansvar. Om det onde og det gode og kridtstregen imellem og forpligtelsen til at vælge side. For nu at sammenfatte en dansk udenrigsminister, en forsvarsminister og en amerikansk ambassadør.
Således enige om det meste blev der også talt politik og mobilisering:
Ambassadør Bernstein: »Amerikas tropper og koalitionspartnere er fast besluttede på at vinde – og vi skal nok vinde, hvis vi fortsat får den moralske og materielle støtte, vi behøver for at gøre arbejdet færdigt.« Jensby: »Derfor vil regeringen med en aktiv udenrigspolitik bidrage til den internationale indsats for fred og demokrati – også med dansk forsvar, når det er nødvendigt – som det er for tiden i Irak.« Og den danske udenrigsminister med en anden betoning: »Vi må forebygge og bidrage til at fjerne selve grobunden for terrorisme. Fjerne de socialt betingede, økonomisk og politisk betingede årsager til det had, der desværre ofte rettes mod Vesten.«

Enigheden slutter
Det kunne være både 29. august og 9. april, men var altså 11. september. Det kunne også være Anna Lindhs overfaldsmand eller kulturkampens opgør med det, den danske kulturminister tidligere har kaldt Danmarks
totalitære fortid, det kunne være så meget, men det var altså den internationale terrorisme.
Men hvor langt rakte så enigheden?
Tag ambassadør Bernstein, der talte om at »gøre arbejdet færdigt«, tag Jensby og det nødvendige engagement i Irak og sammenlign med seniorforsker Lars Erslev Andersen i Jyllands-Posten: »Der ligger megen ironi i, at den trussel, som USA begrundede krigen i Irak med, efter krigen synes at være vokset netop på grund af krigen: fire måneder efter krigen i Irak blev erklæret afsluttet, fremstår landet som den ideelle scene, hvorfra globale terrornetværk som al Qaida ved siden af egentlig guerillakrig mod den amerikansk ledede koalition af besættelsesstyrker kan organisere angreb på såkaldte bløde mål (...) Intet tyder på, at der før krigen var et systematisk samarbejde mellem al Qaida og Saddam Hussein, men meget tyder på, det er blevet tilfældet efter krigen.«
Tag den danske udenrigsminister og de politisk betingede årsager til terroren og sammenlign med den norske professor Mats Berdal fra institut for krigsstudier ved King’s College i London og ifølge interview i Berlingske Tidende: »Man skal være meget forsigtig med automatisk at sammenkæde fattigdom og terrorisme.« Og videre: Terroristerne er »veluddannede og har ikke gået i skole på de religiøse madrassaer. De er ikke imod McDonald – men ønsker en halal-McDonald. På samme måde har de heller ikke noget mod cola, hvis den blot hedder Mekka-Cola og ikke Coca-Cola.«

Ingen lære
Og sammenlign det alt sammen, hele ideen om, at den 11. september og krigen i Irak og samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig og terrorismen i 70erne og den ’verserende’ kulturkamp og forsvarforlig og globale fattigdomsproblemer er én og samme historie, med Tøger Seidenfaden i Politiken: »Krigen mod terrorismen begynder to år efter 11. september at ligne en stadig farligere fejltagelse. Et politiproblem er gjort til et militært problem. En marginal trussel er gjort central på en måde, så det skygger for virkeligheden i alle verdens brændpunkter (...) Og det er ikke kun midlerne, altså Bush-regeringens, den er gal med. Det er selve den tankegang, at terrorismen er et stort, sammenhængende fænomen, der kan bekæmpes som sådan og gøres til centrum for en international politik. At spænde terrorismen for alle mulige gode formål hænger nemlig ikke sammen. Fattigdom er værd at bekæmpe, men terroren skyldes ikke fattigdom og udføres ikke af fattige. Den globale ulighed er til at tage og føle på. Men al Qaeda interesserer sig ikke for spørgsmålet og har sine rødder i rige lande blandt rige mennesker.« Og sammenfattende og i anledning af dagen, da verden på én gang gik under og hang sammen på ny: »Fejltagelsen har sine uskyldige og forståelige rødder i chokket efter 11. september. Men det er åbenbart, at chokket i stigende grad dyrkes og misbruges – ikke bare udenrigspolitisk, men også indenrigspolitisk.«
Dét er foreløbig læren af 11. september, to år efter – at der ingen er. Eller for at give ordet tilbage til lederen i Berlingske Tidende, hvor vi startede: »Så det var rigtigt nok, at verden aldrig blev den samme igen. Men hvad det så præcis betyder, derom strides der (...)«
Rigtigt nok og præcist nok. Derom strides der.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu