Læsetid: 3 min.

’Den løftede pengefinger er ikke til at holde ud’

Manuskriptforfattere, instruktører, ekspert og konsulent er enige: Pædagogiske overvejelser skal ud af børnefilm. Men det er en svær arv at slippe
26. september 2003

(2. sektion)

Traditionen
Kravene til en god børnefilm er stort set de samme som til en god voksenfilm. En ordentlig historie, der rykker modtageren og giver en oplevelse.
Det skal ikke drukne i pædagogisk omklamring og intentioner om at proppe en masse lærdom, tolerance, og hvad velmenende voksne ellers måtte mene, der bør puttes ind i et børneunivers.
Det er den generelle holdning blandt de folk, der står med ansvaret for, at Danmark fortsat laver ordentlige film for børn.
De pædogogiske overvejelser må ikke stå i vejen for en gennemført historie, og børn kan klare mere, end voksne tror. Sådan lyder meldingen fra ekspert i børnekultur Beth Juncker.
»Vi skal passe på med voksne forestillinger om, hvad der er godt for børn, og hvad børn kan tåle. Det er alt for firkantet hvis vi mener, at f.eks. en skildring af livet med en alokoholiseret forælder er for barskt. Det er ofte de voksne, der bliver kede af det. De hensyn, man skal tage som instruktør og forfatter, handler ikke om pædagogik, men om at ramme modtageren,« siger Beth Juncker.

Men de pædagogiske overvejelser og hensyn er stadig med i rygsækken hos mange, mener hun.
»Det kan ofte virke som en ubrydelig tradition i dansk børnefilm, en tradition, som er vanskelig at befri sig fra. Men jeg synes at spore en ændring hos de yngre instruktører, og det glæder mig,« siger Beth Juncker.
Filminstruktør Natasha Arthy, der selv har en fortid i DR’s Børn & Undomsafdeling, prøver bevidst at undgå de pædagogiske faldgruber.
»Den løftede pegefinger er ikke til at holde ud, så derfor må instruktøren hele tiden være opmærksom på, at den ikke hænger der over hovedet på ungerne. Den pointe eller ambition, man har med filmen, skal ikke tvinges ind, for så brækker ungerne sig. Film for børn kan altså sagtens være underholdende og tankevækkende på samme tid,« siger Natasha Arthy.
Hun mener dog, at man samtidig skal være bevist om ikke at komme til at gøre reklame for nogle forkerte ting, og det kommer let til at lugte af de forkætrede pædagogiske overvejelser, men det er en risiko, man må løbe.
»Man kan som instruktør komme i en situation, hvor man tvinger sig selv til at ofre visse elementer, fordi man tager hensyn til børnene. Jeg vil f.eks. ikke risikere at komme i en situation, hvor jeg kan ende med i børnenes øjne at reklamere for stoffer,« siger Natasha Arthy.

Den tidligere souschef i Danmarks Radios B&U afdeling Per Schultz er glad for, at man forsøger at lægge 70’er pædagogikken bag sig, fordi slagsiden ofte bliver, at man ender med at tage håbet fra børnene.
»I 70’erne var vi tilbøjelige til at gøre børnene medansvarlige for alverdens ulykker lige fra boligproblemer over sultne børn i Afrika til tilsætningsstoffer i fødevarer. Det er vigtigt, at børn involveres i den verden, de lever i, men det må ikke ende med at give dem skyld og tage modet til at være med i livet fra dem,« siger Per Schultz.
Børnefilmkonsulent Mette Damgaard Sørensen er også glad for, at pædagogikken som styringsredskab i børnefilm er på retur.
»Hvis pædagogiske overvejelser bliver det primære, er man nærmest garanteret en dårlig film. Overvejelserne skal selvfølgelig handle om de kunstneriske, fortællemæssige og dramatiske aspekter. Kalkulerede pædagogiske overvejelser har ikke en dyt at gøre i kunst,« siger Mette Damgaard Sørensen.
Hun betragter det som dræbende for både historien og hele den kreative proces, hvis det hele går op i hensigter og pædagogik.
»Man skal jo ikke forsøge lige at fedte en spiseforstyrelse ind bare fordi, man synes det er vigtigt, at børn skal gøres opmærksomme på, at det er farligt,« siger hun.
Per Schultz vil gerne slippe pædagogikken, men han efterlyser til gengæld, hvad han betegner som moralske film.
Han mener, at folk der beskæftiger sig med børnefilm og børnefjernsyn nærmest er blevet generte.
»Det er nærmest blevet lidt pinligt at tale om moral og etik i børnefilm, men mon ikke det hænger sammen med, at vores egen moral er godt på vej til at falde fra sammen. Men ikke desto mindre mener jeg, at det er et vigtigt aspekt, ikke bare i børnefilm, men i film i det hele taget,« siger Per Schultz

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her