Læsetid: 1 min.

Mekkamobil

19. september 2003

*Elektronikvirksomheden LG har lanceret en ny mobiltelefon, der hurtigt kan blive et uundværligt redskab for enhver muslim, skriver Arab News. Mobiltelefonen er forsynet med indbygget elektronisk kompas, der til stadighed angiver, i hvilken retning islams hellige by, Mekka, ligger. Udstyret med en såkaldt mekkamobil vil sande troende nu altid præcist kunne aflæse på mobildisplayet, hvilken vej de skal vende deres bønner, når tiden er inde til at anråbe Allah. LG’s mobiltelefon virker angiveligt også i ørkenen. Efter islams foreskrifter skal muslimer hengive sig til bøn fem gange i døgnet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her