Læsetid: 2 min.

Melodien i hænderne

Tord Gustavsen komponerer og improviserer med formsans som en billedhugger. Den unge norske pianist har udsendt en sjældent smuk klavertrio-plade
8. september 2003

Ny cd
Der er skrevet en del i den internationale jazzpresse – ofte med forbløffelse og betagelse – om den 32-årige norske pianist Tord Gustavsen og hans debut-cd Changing Places.
Den er udkommet på det prestigiøse selskab ECM og er en fremragende udgivelse, om end den næppe kan bære de skamroser, som visse anmeldere overdynger den med.
Det melodiske står ud som selve essensen af musikken, der flyder i rolige åndedrag med spinkel puls og intim, romantisk følelse. Men også med en vis robusthed, forankret i de tydeligt tilhuggede melodier, der kombinerer træk af skandinavisk folketone, pietistiske salmer, europæisk romantik og amerikansk balladekunst.

Fokus på melodien
Gustavsen har med sin trio, der tæller Jarle Vespestad (trommer) og Harald Johnsen (bas), bl.a. arbejdet som akkompagnatør for diverse vokalister. F.eks. gav trioen sangerinden Silje Nergaard den udsøgte backing, der gjorde hendes At First Light (2001) til så stilfuld en udgivelse.
Her er vi ved et kardinalpunkt i Gustavsens pianistiske praksis. Han har i interviews givet udtryk for, at arbejdet med sangerinder har tvunget ham til fokus på melodien.
Til Jazz Special (#70) udtalte han f. eks., at Billie Holiday for ham er den største jazzmusiker uafhængigt af instrument, eftersom hun formår at rumme en hel verden inden i hver frase.

Den melodiske marv
Gustavsens elegante, luftige anslag ligger i traditionen fra Keith Jarrett, mens den skulpturelle enkelhed, hvor pauserne spiller lige så stor en rolle som tonerne, leder i retning af især Paul Bley. Men mest af alt synes Gustavsen at videreføre en tradition i Skandinavien for at spille jazz med en stærk farvning af egen musiktradition.
En uundgåelig reference for Changing Places er pianisten Jan Johansson og hans mesterværk Jazz På Svenska fra først i 60’erne, en plade med tolkninger af svenske folklåtor. Grundlæggende benytter Gustavsen sig af samme strategi, som Johansson gjorde, nemlig at skære ind til materialets melodiske marv og suge af den. Kæle for melodierne, lade dem synge, lade variationerne bevæge sig rundt om dem.

Bemærkelsesværdig
Johnsen og Vespestad udviser stor indlevelsesevne i det fælles projekt, der får Gustavsens rolige, rytmiske sange til at ånde, som de gør. Og selv om ikke alt er perfekt – en vis redundans ligger umærkeligt og gaber nede i materialet og spillestilen, og med »Where Breathing Starts« nærmer trioen sig det salvelsesfulde og selvhøjtidelige – er der tale om en af årets mest bemærkelsesværdige jazzklaver-plader. Og under alle omstændigheder den smukkeste.

*Tord Gustavsen Trio: Changing Places (ECM 1834) nwww.tordgustavsen.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her