Læsetid: 5 min.

Menneskeligt

Naturen er foranderlig. Nu er omsorgs- og ømhedstrang i seksuelle relationer blevet mere fremherskende hos unge mænd end hos unge kvinder
27. september 2003

Qlummen
Piger vil have sex, drenge vil kysse, lød en overskrift på side 2 i gårsdagens Information. Artiklen beskrev en revolution:
»Traditionelt har man jo troet, at samlejet for manden er meget vigtigt, mens kvinden er mere orienteret mod empati og omsorg. Men vores undersøgelse viser, at samlejet for kvinderne er tæt knyttet til den seksuelle nydelse, til lyst og deres tilfredshed med deres sexliv. Mens det for manden ser ud til, at det er kys og omsorg, der spiller en vældig stor rolle,« forklarede Willy Pedersen, professor i sociologi Oslo Universitet. Gennem syv år har han fulgt knap 2.700 nordmænd, fra de var 15, til de var 22 år.
For et hundredeårstid siden havde pigebørn ingen seksuelle lyster. Eller rettere: lysterne blev målrettet undertrykt hos dannede damemennesker. Omkring forrige århundredeskifte anbefalede den danske foregangsmand udi gynækologien, Frantz Howitz, at friholde pubertetspiger fra zoologiundervisning, fordi omtale af dyrs forplantning kunne vække deres seksualitet.
Også romaner og digte kunne give bølgeskvulp i følelseslivet, pirre kønsdriften og føre pigen ud i selvbesmittelse, som onani blev kaldt. Ifølge gynækologerne var denne aktivitet nedbrydende både for den legemlige og åndelige sundhed, og kunne i værste fald skade den unge kvindes evne til at få børn.
De fleste piger fik – for mange – børn, selv om de voksede op på landet med direkte indblik i dyrs forplantning. De fleste børn sov sammen med deres forældre og fik nok mere end en anelse om menneskers sexliv. Ingen af delene dementerede Howitz’ teori om, at det var fysisk og psykisk farligt at vække unge pigers seksualdrift. Snarere tværtimod. Seksualiteten blev brugt ideologisk som et klassestempel. Enhver kunne se, at underklassen havde en stærkere, og mere dyrisk kønsdrift: de prostituerede blev rekrutteret i underklassen, hvor der også blev født flere uægte børn, og kvinder fra lavere sociale lag fik i det hele taget flere børn end dannede kvinder. Griseriet var åbenbart.
På den vis blev kvinder fanget i kristendommens skizofrene spindelvæv med madonnaen, inkarnationen af jomfruelig renhed, som den ene personlighed og luderen, den djævelske fristerinde, som den anden personlighed.
Med den konsekvens, at pæne piger ikke kunne have stærke drifter.
Ved mistanke om, at en ung pige dyrkede selvbesmittelsens farlige last, måtte moderen derfor gribe resolut ind. Først med moralske belæringer, dernæst med lunkne sædebade, der kunne aflede opmærksomheden i fristelsens øjeblik. Hjalp sæbevandet ikke, måtte mere drastiske metoder tages i anvendelse:
»Den unge pige bør, om muligt ikke lades alene om dagen, og om natten må et pålideligt menneske sove i hendes værelse. Kan hun trods alt dette ikke overvinde sin vane, må man tilkalde lægehjælp. Muligvis skyldes det da en eller anden kønslig abnormitet, som kræver medicinsk eller kirurgisk behandling. Skulle så alvorlige forholdsregler ikke behøves, kan en ætsning af kønsdelene virksomt hindre deres berøring.« skrev Howitz.
Ætsning af kønsdelene! Gynækologiens danske pioner anbefalede at undertrykke unge kvinders seksualitet med lige så grove metoder som nutidens barbariske omskæring af piger.
»Drenge og piger er forskellige i sexuel henseende – i hvert fald i vor kultur,« skrev lægen Kirsten Auken i 1958 i en artikel om Opragelse til ægteskab. Eftersætningen – ’i hvert fald i vor kultur’ – viser, at der var sket et kæmpeskred i opfattelsen af seksualiteten siden Howitz tænkte tanker desangåede.
Auken betonede, at »både de store drenge og de store piger er erosbestemte, men samtidig er drengene sexuelt bestemt, eller vi kan snarere sige, at i gennemsnit er alle 15-16-årige drenge i en vis forstand fuldt sexuelt erfarne.« Med den sidste betragtning sigtede Auken på unges onanitilbøjeligheder:
»Masturbationscifrene for drenge i 15-16-års alderen er ca. 90 procent, mens de for pigerens vedkommende ligger omkring 15 procent og ikke altid har det samme bevidste heterosexuelle indhold som drengemasturbationen...,« skrev hun. Tallene antyder i hvor høj grad, det var lykkedes Howitz og hans arvtagere at undertrykke pigers seksualdrift.

Kirsten Auken var den første dansker, der systematisk undersøgte kvinders seksualliv. Hendes undersøgelse, der udkom som disputats i 1953, viste, at sex var stærkt tabuiseret. Omkring en fjerdedel af Danmarks unge kvinder havde deres primære viden om sex fra iagttagelser af husdyr. Næsten en tredjedel af pigerne havde ikke vidst, hvad der skete med dem, da de fik deres første menstruation.
Til stor forargelse for offentligheden, konstaterede Kirsten Auken også, at kun ganske få kvinder – mellem en og to procent – gik ind i ægteskabet som jomfruer. Mange af dem dog kun haft samleje med den mand, de senere giftede sig med.
Auken skrev ind i en samtid, hvor præventive midler var svære at få fat i for unge piger, hvor uønskede graviditeter var en social katastrofe, og seksuelt erfarne piger blev kaldt vandrepokaler.
I sin artikel om opdragelse til ægteskab var Aukens ærinde, at få piger drenge og piger til at indse deres forskellighed:
»Da piger kun er erosbestemte og ikke ved, at drenge er anderledes, forstår de ikke, at der skulle være noget i vejen for, at de kan tage drengene eller den unge mand med op, mens forældrene er i biografen, at de tager hinanden om livet, og hun sidder på skødet hos ham – hvad skulle det dog kunne gøre? Men når drengen er blevet ’fristet’,
går pludselig billedet af drøm-mepigen og fornemmelse af
at eje en kvinde helt i eet. Han lægger derfor ofte pres på hende, fortæller hende, at sådan gør alle, man kan ikke holde på en mand uden det..«
Kortere sagt: I 50’erne ville pigerne kysse og kramme, mens de unge mænd insisterede på ’rigtig’ sex. Nu forholder det sig omvendt – ifølge Willy Pedersens nye undersøgelse.
Fortidens kvindelige følsomhed og ømhedstrang er blevet et fremherskende træk hos unge mænd. Traditionelle maskuline karaktertræk som beslutsomhed, initiativ og pågåenhed udfolder sig hos pigerne.
Sådan er naturen så foranderlig i kulturens støbeske.

Når det traditionelt feminine således trænger sig på hos mænd, samtidig med, at traditionelt maskuline egenskaber udfolder sig i kvinder – jah, så går sproget helt i kage og bidrager til at øge forvirringen i stedet for at klare forstanden.
Det er på høje tid at droppe kønsbetegnelserne på karaktertræk, egenskaber og psykiske tilstande. Følsomhed, handlekraft, sexlyst, ømhedstrang – alt er såre menneskeligt, hverken maskulint eller feminint.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her