Læsetid: 5 min.

Miljøets mand?

Oppositionen mobiliserer på miljøområdet før det kommende folketingsår. Modstanderens frontfigur er minister Hans Christian Schmidt, som er træt af krigsretorik
29. september 2003

Han bliver af nogle betragtet som statsministerens skarpretter, der med sin økse hugger løs i et par årtiers møjsommelig pleje af dansk natur og miljø. Sønderjyde og miljøminister Hans Christian Schmidt (V) mener selv, at det er svært at ville naturen det skidt.
Alligevel rimer Hans Christian Schmidt altid på ulykke hos oppositionen. Og en fælles front er under opbygning efter 22 måneders borgerlig miljøpolitik. Senest har den tidligere miljø- og energiminister Svend Auken med ’en grøn krigserklæring’ i Jyllands-Posten i begyndelsen af august kaldt til samling blandt de traditionelt grønne partier. Nok er nok. Der skal trækkes grænser.
I det kommende folketingsår venter ændringer af blandt andet Jordloven og Naturbeskyttelsesloven. Sommeren over har der været forlydender om, at miljøministeren planlagde at lamme Danmarks Naturfredningsforening, lukke Naturklagenævnet, reducere strandbeskyttelseslinjen og tillade byggeri i de kystnære områder. Det fik dele af oppositionen til at spille sit magtmiddel: Trussel om en folkeafstemning.
En tredjedel af Folketingets medlemmer kan med Grundlovens paragraf 42 i hånden sende et lovforslag til dom blandt borgerne. Muligheden er ikke brugt siden 1963 og anses i Folketinget for at være nogenlunde det samme som at trække blankt stål under en verbal meningsudveksling. SF står bag forslaget, som har sympati hos både Socialdemokraterne og det Radikale Venstre. De vil ikke længere være statister i tredje akt af Schmidts miljøteater og har skærpet den retoriske dyst om hensigter med den førte miljøpolitik og hvilken fløj i Folketinget, der har befolkningen bag sig.
Miljøminster Hans Christian Schmidt ærger sig over oppositionens træk: »Det, vi ser lige nu, er de sidste rystelser af, at man ikke rigtig er kommet sig over, at man ikke er i regeringen. Og ved du hvad, det tror jeg altså man skal have forståelse for. Jeg har også prøvet at sidde i oppositionen og haft svært ved at komme til orde – det kan måske være frustrerende.«
»Jeg kan kun rose de grønne organisationer, som har forstået, hvad det handler om: De vil ikke være med til at føre krig. De vil gerne snakke om, hvordan vi kan løse det her på den bedst mulige måde – være med til at finde kompromisser – og det kunne oppositionen måske lære noget af,« siger Hans Christian Schmidt.
Han mener, at han under en del af sommerens polemik er blevet »skudt noget i skoene«. Der har for eksempel aldrig været en plan om at ændre ved strandbeskyttelseslinjen, så hoteller kan skyde op midt i en bevaringsværdig havudsigt.
»Man ved godt, at det ikke er sandt. Hvorfor skulle jeg som miljøminister først gå ud og lægge strandbeskyttelseslinjen fast i seks amter efter præcis de samme retningslinjer som den tidligere regering, for at fjerne dem igen bagefter?«

Et serviceeftersyn
Og Danmarks Naturfredningsforening skal fortsætte sit arbejde – dog med et loft på budgettet for fredningssager, som er under forhandling. Planen om bebyggelser i de kystnære områder er under ideudvikling hos miljøministeren. Og Naturklagenævnet skal have et såkaldt »serviceeftersyn«, som ifølge Hans Christian Schmidt skal begrænse antallet af klagesager og give en hurtigere sagsbehandling. Midlerne er en ’regelforenkling’ og en administrativ fusion mellem Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet.
Kritikere frygter, at der bag ’serviceeftersynet’ gemmer sig en plan om at hæmme den væsentligste miljødomstol. En arbejdsgruppe under Finansministeriet har foreslået, at Naturklagenævnet kun skal tage sig af retlige klager. I de såkaldte skønsspørgsmål – miljøtvister, som er uden en åbenlys kollisionskurs med for eksempel Naturbeskyttelseslovens bogstaver – kan kommuner så selv afgøre, hvad der tjener miljøet bedst. Det er på lederplads i aviser som både Information og Jyllands-Posten blevet kritiseret: Kommuner er tilbøjelige til at handle ud fra kortsigtede økonomiske hensyn – til skade for miljøet.
»Det er jeg sådan set ikke enig i. Den holdning forudsætter, at kommunerne skulle være nogle skidte nogen, ellers holder ræsonnementet ikke. Hvis forslaget bliver gennemført, som det ser ud nu, vil det betyde, at kommunerne får større indflydelse. Men det kunne jo være både godt og skidt for miljøet – man skal passe på med at bedømme sine medmennesker uden først at have snakket med dem,« siger Hans Christian Schmidt, som understreger, at han vil bevare en grad af skøns-kompetence hos Naturklagenævnet.

Tilfreds med sin indsats
Minsteren nævner fire områder, hvor han er tilfreds med sin indsats. Det første område er klimastrategien, hvor Danmark med relativt billige og miljøinvesteringer i udlandet kan skære i det globale udslip af CO2. Det andet område er den såkaldte adgangsaftale, hvor der bliver mere skov og natur at cykle og ride i for borgerne. Det tredje område er en del af regeringens samlede indsats med såkaldte regelforenklinger. Det sidste område er større indflydelse til borgere på beslutninger, som berører lokalt miljø og natur. Det kan spænde fra diskussioner blandt borgere om, hvordan en nationalpark i for eksempel Mols Bjerge skal indrettes til, hvad kritikere frygter er miljøskadelige hensyn til landmænd, virksomheder eller andre jordejere.
»Jeg synes, vi har haft for meget af, at der sidder nogle og har løsningerne, og så skal andre annektere dem. Jeg altid har haft den holdning, at folk skal være en del af beslutningsprocessen, så de har et medejerskab til den,« siger Hans Christian Schmidt.
Ministeren nævner Tøndermarsken som et eksempel på succes ud fra opskriften: Involvér de lokale. Hans Christian Schmidts har lavet frivillige aftaler med jordejerne, som lever af fåreavl. De har fået en økonomisk kompensation for at holde dyrene lidt længere tid i stald. Problemet har været, at landmændene drænede marsken til græsning på vitale tidspunkter af året. Levegrundlaget for inskter tørrede ud, og vadefuglenes spisekammer stod tomt. Sidste måned kunne Danmarks Miljøundersøgelser så bringe godt nyt: Fuglene vender tilbage.
»Det har virket fantastisk i Tøndermarsken at få folk med i beslutningerne. Politikere har basket rundt i, jeg ved ikke hvor mange år, for at forsøge at lave noget i Vadehavet. Og jeg tror da nok, de fleste blev lidt overraskede, da det pludselig lød dernedefra, at nu ville jordejerne godt prøve at diskutere noget med en nationalpark. At fuglene er begyndt at vende tilbage – det skal man da have lov til at glæde sig over bare et kort øjeblik.«
»Jeg kan kun sige, at sommerens debat er kikset. Og jeg kan ikke forstå, man ikke i stedet for fra oppositionens side siger – lad os komme med. Der sker så meget på miljøområdet, og det er da i grunden træls, at de bare står udenfor,« siger miljøministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her