Læsetid: 2 min.

Modstand mod dna-register

Nationalt register møder modstand fra flere sider
23. september 2003

Ideen om at oprette et landsdækkende dna-register bliver nu angrebet fra flere sider. Registret vil gøre det lettere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser, hvor gerningsmanden efterlader sig spor i form af blod eller hår. Forslaget blev lanceret af Pia Kjærsgaard i Information fredag og siden bakket op af SF’s Anne Baastrup og lektor i strafferet, Jørn Vestergaard. Men nu begynder kritikerne at melde sig. En af dem er formand for Etisk Råd.
» Det er at skyde gråspurve med atombomber at oprette et dna-register. De relativt få forbrydelser, hvor det vil kunne bruges, er ikke grund nok til at oprette et register, og derfor er jeg modstander af sådan et det,« siger overlæge Ole Hartling. Han understreger, at han udtaler sig som privatperson, da Etisk Råd endnu ikke har haft lejlighed til at debattere emnet.
»Jeg forstår udemærket baggrunden for ideen om et register, men dna er jo identificerende, og dermed vil det kunne misbruges. Det koster noget at være et åbent, demokratisk samfund. Vi bliver mere sårbare og kan ikke bare gøre, som man gør i et diktatur. Omvendt så er der så mange andre uhyggelige ting, vi undgår ved at leve i et demokratisk samfund,« siger Ole Hartling
En anden modstander af et landsdækkende dna-register er Peter Kemp, der er professor i filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet og leder af Center for Etik og Ret.
»Prisen ved sådan et register er for høj i form af mulighederne for kontrol og misbrug. Jeg tror ikke på, at man skal øge kontrolspiralen. Hvis terrorhysteriet, som hersker lige nu, fortsætter, skal vi jo alle snart registreres, og jeg ved ikke, hvor langt vi er fra det.«
Peter Kemp tager kraftigt afstand fra, at danskerne skal overvåges yderligere. Videokameraer i for eksempel stormagasiner og ved betalingsanlægget på Storebæltsbroen er allerede rigeligt.
»Overvågning forgrover vores forhold til hinanden. Det tilskynder folk til kun at opføre sig ordentligt, fordi de bliver overvåget. Overvågning undergraver den tillid, som vi har til hinanden og til samfundet,« siger han.

Paranoid reaktion
Fungerende justitsminister Brian Mikkelsen er heller ikke begejstret for ideen om et landsdækkende dna-register. Han afviser over for Ritzau, at regeringen vil indføre et dna-register, selv om det vil gøre det nemmere at opklare forbrydelser.
»Men når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at regeringen naturligvis løbende vurderer mulighederne og behovet for at styrke efterforskningsmuligheder.«
Hos Dansk Folkeparti er man på trods af eksperternes og regeringens modstand ikke parat til at opgive ideen. Partiet vil bede Justitsministeriets embedsmænd om at regne på, hvad det vil koste, før de tager endelig stilling. Men når det gælder spørgsmålet om overvågning, er partiets næstformand og medlem af retsudvalget, Peter Skaarup ikke bekymret.
»Det er lidt en paranoid – reaktion fra eksperterne. Man siger, at man vil beskytte befolkningen, men derved kommer man jo reelt til at beskytte forbryderne. Hvis man har rent mel i posen, kan man jo ikke have noget imod at stå i sådan et register,« siger han.
Kritikken fra eksperterne gør derimod indtryk på Anne Baastrup, der er formand for Retsudvalget. Hun støtter stadig oprettelsen af et dna-register, men erkender, at ideen næppe bliver til noget i denne omgang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her