Læsetid: 4 min.

Hvad er en muslims liv værd i vestlige øjne?

Afhængig af vort politiske perspektiv beskriver vi de indespærrede i Guantanamo Bay som farlige terrorister eller som naive britiske statsborgere, men mange af vore landsmænd ser dem først og fremmest som muslimer
6. september 2003

INTERNATIONAL
Hvad er en franskmands liv værd? Jeg håber ikke, det lyder som et racistisk spørgsmål, men vi lever i den virkelige verden, gør vi ikke? Vi ved alt om den sum blodpenge det er acceptabelt at betale for en amerikaners liv. Det blev fastslået i en aftale med oberst Gaddafi for nylig, da den libyske leder indvilligede i at punge ud med 2,7 mia. dollar – svarende til 10 mio. til hver af ofrenes familier, efter attentatet på det Pan Am-fly der styrtede ned over den lille skotske by Lockerbie i 1988.
Det vakte naturligvis en vis opsigt i Frankrig. For nogle år siden afgjorde en domstol dér, at Gaddafis agenter også havde været ansvarlige for terrorangrebet på det franske flyselskab UTA’s fly 772, der blev sprængt i luften over Saharas ørken året efter Lockerbie. Franskmændene dømte seks libyere for forbrydelsen, in absentia, og forlangte 33 mio. i kompensation. Ikke underligt at franskmændende truede med at blokere arbejdet med at ophæve den internationale blokade af Libyen, med mindre Gaddafi hævede beløbet, hvilket han nu behørigt har gjort. Det nøjagtige beløb er ikke kendt, selv har familierne forlangt 2,2 mia. dollar.
Der blev benyttet et meget sigende udtryk i rapporter om den nye aftale: »UTA-tragedien er ofte blevet glemt til fordel for omtalen af Pan Am 103’s skæbne over Lockerbie«.
Korrekt, men der er en anden frygtelig ulykke hvor et fly blev sprængt i stykker, som er blevet endnu mere overset. Den 3. juli 1988 skød det amerikanske slagskib, USS Vincennes et irakisk fly ned, og dræbte samtlige 290 ombordværende.
Ironisk nok befandt krigsskibet sig i den Persiske Golf som støtte for Saddam Hussein, under dennes krig mod Iran 1980-’88. Skibets kaptajn, som senere blev tildelt den amerikanske flådes højeste udmærkelse, udtalte, at han troede, han var blevet angrebet af en en iransk F14-jager. Washington udbetalte senere ofrenes familier 300.000 dollar hver – et beløb der blev halveret hvis den afdøde person var arbejdsløs.
Hvilket måske giver os svaret på et andet spørgsmål: hvad er en muslims liv værd? Man kan hævde, det er et ledende spørgsmål.
Her er ikke så meget tale om religion, mere om magt, og i fordelingen af den findes der ingen retfærdighed. Og vi lever trods alt i den virkelige verden. Problemet er, at den seneste udgave af den engelske avis Muslim News, stiller nøjagtig det spørgsmål, på en meget afslørende måde.
Det er let at glemme, at vi anskuer verden med øjne der fokuserer gennem linser slebet til af et meget specielt sæt af kulturelle hypoteser. Modellen er i det store og hele politisk begrundet.

Farlige eller naive
Tag f.eks. de indespærrede i Guantanamo Bay. Afhængig af vort politiske perspektiv beskriver vi dem som farlige terrorister eller som naive britiske statsborgere, man har nægtet en retfærdig rettergang. Men mange af vore landsmænd ser dem først og fremmest som muslimer. Læs en hvilket som helst publikation fra den muslimske befolkning i England – eller surf en tur på nettet – og du ser det tydeligt. Der findes endog en ny hjemmeside (www.prisonerofwest.org.) helliget opgaven med at synliggøre de mennesker resten af os kun har set i orange kedeldragter, iført hætter, halvt bedøvede og i lænker.
Det er meget let at dæmonisere disse personer, hvoraf nogle næsten garanteret er skyldige, mens andre, og det indrømmer selv amerikanerne, sandsynligvis er uskyldige.
I Indonesien stod Abu Bakar Bashir anklaget for forræderi, planlægning af et snigmord på præsident Megawati Sukarnoputri, og for at stå bag bombningerne på Bali og i Jakarta.
Bashir nægtede, men hvem ville kalde ham troværdig, efter hans udtalelse om, at »mennesker uden islam er i Allahs øjne som kvæg«, eller hans krav om, at »en teenagedreng burde tænke på martyriet før han tænker på kvinder« eller hans advarsel til dommerne om, at de ville ende i helvede, hvis de fandt ham skyldig?

Slående modeksempel
Men vi skal være varsomme med ikke at falde for Bushs sort/hvide verdenssyn, hvor alt helt enkelt deles op i absolut ondt eller godt. Der var et slående modeksempel på dette forleden i radioen, hvor Abdal Hamik Murad, den muslimske præst ved Cambridge University fortælle om vanskeligeheden ved at prædike i disse tider. Han sagde: »Da krigen begyndte, gik jeg på prædikestolen i min lokale moske og holdt den vanskeligste prædiken i min karriere. Min menighed omfattede mange antikrigs-aktivister; men jeg kunne ikke helt ignorere de irakiske asylansøgere som også hørte mine ord. Nogle af dem syntes forløbet af den muslimske bøn var vanskeligt at følge, som et resultat af den tortur de havde været udsat for fra Saddams eksperter.«
Han var tvunget til at betragte tingene ud fra de andres perspektiv. Den måde at anskue tingene på, kan være en hjælp for os til at tage stilling til verdens kompleksitet, og vanskelighederne ved at finde løsninger på de tilsyneladende uløselige problemer som vi nu står over for i Irak.
Når vi noterer os, at daglig vold i det land har dræbt 65 amerikanske og 11 engelske soldater siden krigen officielt sluttede, bør vi huske på at nogen, et eller andet sted, øger det antal på 6.000, man regner med har mistet livet på konfliktens anden side. Og som spørger, hvad et irakisk liv er værd.

©The Independent og Information

*Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu