Læsetid: 5 min.

Når natten bliver lang bliver lunten kort

Gå i byen-natten bliver stadig længere. Og for at kunne stå den igennem blander stadig flere spiritussen med stoffer – en blanding, unge, politi og dørmænd har fået stadigt voldsommere oplevelser med
5. september 2003

(2. sektion)

Aggression
På speed blev jeg paranoid og meget mere aggressiv. Jeg har en gang nikket en gut en skalle, selvom han ikke havde gjort noget. Han var kommet hen til os, og så havde en af mine kammerater taget hans øl. Det brokkede han sig over, og så nikkede jeg ham en skalle...
Christian er 22 år og har oplevet, hvordan et stof som amfetamin – bedre kendt som speed – har gjort ham utilregnelig og aggressiv. Den aften, han for på en fyr til en fest, havde han sammen med nogle kammerater taget amfetamin, og han er ikke i tvivl om, hvorfor han mistede besindelsen.
»Når man er på speed er der kortere fra et smil til en knytnæve. Man bliver hurtigere ligeglad, tænder hurtigere af og bliver hurtigere til at slå og spytte,« siger Christian.
Christian er ikke et enestående tilfælde. Både politi og dørmænd i det københavnske natteliv møder hver weekend unge, der pludselig går amok, fordi de er på stoffer.
»I og med, at der er et stigende forbrug af stoffer blandt unge, støder vi oftere og oftere ind i folk, der går amok og opfører sig unormalt,« siger leder af Københavns Politis Narko- og Bevillingsafdeling, Ole Wagner.
»Det er meget svært at afgøre, hvor stort problemet er, for hvordan skal man gøre det op, men som en tommelfingerregel siger vi, at der er omkring 10 procent af dem, der er på stoffer, som bliver aggressive,« siger Ole Wagner.
Som Information har fortalt i om i en række artikler, så er forbruget af stoffer blandt unge steget kraftigt i de seneste fem år. Som en konsekvens er man på Politiskolen blandt andet begyndt at undervise politieleverne i, hvordan de skal håndtere folk, der blander stoffer og alkohol.
»Som en sikkerhedsbeslutning har vi desuden besluttet, at der skal være tre betjente med på en natpatrulje i modsætning til tidligere, hvor der kun var to.« siger Ole Wagner.
Ifølge Rigspolitiets statistik er antallet af anmeldelser for vold steget med 21 procent fra 1996 til 2002. Alene i andet kvartal af 2003 har der været en stigning på 14,4 procent, og selvom politiet ikke sammenkæder det med det stigende forbrug af stoffer, så vil politiet ikke afvise, at der kan være en sammenhæng.
Kristian Rohdin er en af dem, der jævnligt møder aggressive og utilregnelige unge på stoffer. Han er kriminalassistent og ansat i Københavns Politis bevillingsafdeling og patruljerer i det københavnske natteliv i weekenderne.
»Jeg fornemmer klart, at i takt med, at stofforbruget blandt de unge er blevet større, er problemet med aggressive unge også blevet større. Når vi tager fat i folk, kan man forvente det værste, og man skal være klar over, at en stor fyr, der sidder og græder, pludselig kan fare op og give én en knytnæve i ansigtet,« siger Kristian Rohdin.
Det er specielt hen på natten, at problemerne opstår.
»Gå i byen-døgnet er blevet udvidet, så man i dag går i byen senere, og så begynder folk at supplere spiritussen med noget pulver for at kunne blive ved,« siger Kristian Rohdin.

Han oplever ofte, at dørmændene på diskoteker og værtshuse fortæller om unge, der er »splitterravende gale på stoffer«, og Kristian Rohdin har selv for nylig oplevet en ung fyr, der flippede helt ud.
»Han var kommet op og slås med en kammerat på et diskotek, og da han ser os, falder han ned. Men da vi så kommer udenfor kører han op igen og bliver voldsom. Jeg snakkede med ham nogle dage efter, hvor han indrømmede, at han havde taget nogle stoffer, og at han overhovedet ikke kunne huske, hvad der var sket,« siger Kristian Rohdin.
Talsmanden for Dørmændenes Landsklub, Peter Moesgård, kan nikke genkendende til problemet. Ifølge ham er lunten hos de unge kortere i nattelivet i dag end for 14 år siden, da han startede som dørmand.
Han mener, det blandt andet hænger sammen med, at det er blevet så normalt blandt unge at tage stoffer, når de går i byen.
»Da jeg startede som dørmand, var hash det mest almindelige stof. I dag bruger de unge i højere grad opkvikkende stoffer, og det har ændret nattelivet,« siger Peter Moesgård.
Han har blandt andet oplevet at have afvist en ung mand, som efterfølgende blev ved med at løbe ind i de to store dørmænd. Til sidst måtte de lukke døren, men det stoppede ikke den unge mand, så han fortsatte og løb med hovedet direkte ind i døren. Peter Moesgård er ikke i tvivl om, at det skyldes, at han havde taget en eller anden form for stoffer.
»Hvad får ellers en lille fyr på halvanden meter til at springe på to dørmænd på 120 kilo?« spørger Peter Moesgård.
Både politi, dørmænd og de unge, som Information har talt med, er enige om, at problemet er større på visse diskoteker.
»På nogle diskoteker tror jeg, at op mod halvdelen af gæsterne er på stoffer,« siger Peter Moesgård.
Kriminalassistent Kristian Rohdin mener heller ikke, at det er urealistisk, at op mod halvdelen af gæsterne på visse diskoteker er på stoffer.
»Det virker, som om der virkelig er mange, der tager stoffer. Som om det at tage stoffer, bliver betragtet som at drikke sodavand,« siger Kristian Rohdin.

Det betyder ikke kun, at politiet er begyndt at tage forholdsregler, når de kører rundt i nattelivet. Arbejdet som dørmand har også ændret karakter.
»Jeg er mere på vagt, end tidligere. Simpelthen fordi man aldrig ved, hvad der kommer,« siger Henrik Jensen, der har arbejdet som dørmand i 14 år på en række diskoteker i København. Han oplever minimum én voldelig konfrontation hver gang, han er på arbejde som dørmand.
»Når folk er på stoffer, hidser de sig let op og falder lige så hurtigt ned igen. De bliver helt vilde og nogle får nærmest overnaturlige kræfter,« siger Henrik Jensen.
Henrik Rindom er psykiater og rådgiver i Stofrådgivningen i København, og han bekræfter, at de såkaldte uppers – amfetamin, kokain og ecstacy – er skyld i, at folk går amok.
»Når jeg cykler gennem København, så scanner jeg hele tiden trafikken og forstår udmærket, hvis en bilist f.eks. skære en grimasse og dermed siger »Du er en idiot«. Hvis man er på uppers, så bliver man dårligere til at aflæse kropssprog. Man kan f.eks. fejltolke et grin som en trussel. En del umotiveret vold skyldes uden tvivl påvirkning fra uppers. Man kan også opleve folk med hashabstinenser som hidsige,« siger Henrik Rindom.
Henrik Rindom anbefaler blandt andet, at politi og dørmænd skal kunne teste de unge oftere, så de er klar over, om de unge er påvirkede og derved kan komme problemerne i forkøbet.
Det forslag er hverken dørmændene eller politiet afvisende overfor. Men Ole Wagner mener ikke, at politiet kan gøre meget mere, end de allerede har gjort.
»Politiet kan jo ikke løse narkotikaproblemerne her i Danmark. Vores opgave er at kontrollere, og så er resten jo en social- og sundhedsopgave,« siger Ole Wagner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu