Læsetid: 2 min.

Ord i andedam

De store teatre må stå ved deres ansvar for at spille ny, dansk dramatik
2. september 2003

Kommentar
’Verbal bulimi’ og ’Jess Ørnsbos grotesker er ikke langt borte’. Sådan lyder nogle af de postitive vurderinger på denne side. Her anmelder Informations tre teateranmeldere weekendens premierer på seks nye forestillinger, som alle er skrevet af elever fra Dramatikeruddannelsen.
Det er yderst tiltrængt, at Det Kgl. Teater, Odense Teater og Ålborg Teater har enedes om en ’replik-rotation’, så hele landet kan få adgang til de nyeste dramatiker-tanker. Og at Århus Teater, der er værtsteater for Dramatikeruddannelsen, vil samle alle seks stykker til en marathon.
Det mystiske er velsagtens, at disse seks dramatikere tilsyneladende står meget alene. De etablerede teatre venter ellers helst, til de nye navne har vist, at de kan bære – og derfor skal de små teatre og deres små økonomier typisk bære den danske dramatik- fornyelse igennem. Siden Dramatikeruddannelsens start i 1993 har skolen udklækket bl.a. Eva Littauer og Troels Chr. Jakobsen, som siden har skabt et dramatisk forum i Plan B, og deres holdkompan Claus Beck-Nielsen, der under diverse transformationer (nu blot Nielsen) har skabt røre med sin manifestationsdramatik.
De debuterende dramatikere har desuden nogle imposante forkvinder. Astrid Saalbach, Line Knutzon og Nikoline Werdelin har siden 1990’erne fået folk til at slås om billetterne i iveren efter at være med i den særligt danske selvransagelse, udspyttet fra scenen. Peter Asmussen har givet kringlede replikrefleksioner til de tænksomme, og Jokum Rohde har brølet kamp mod kunststagnationen til de handlingssøgende. For nu ikke kun at nævne f.eks. Ole Bornedal, Gerz Feigenberg, Nikolaj Cederholm og Claus Flygare – og Jess Ørnsbo – der ellers dominerer teaterrepertoiret med deres tordnende ordenergi.
Dansk dramatik burde have mange muligheder, for vi danskere tænder tilsyneladende mest på kunst, der er lavet specielt til os. Hellere dansk end engelsk – og meget hellere dansk end tysk. Sådan er det bare blevet i den globaliserede teaterandedam.
Forhåbentlig kan vores snæversyn komme den nye dramatik til gode. Og forhåbentlig vil de store teatre stå ved deres ansvar for den nye dramatik og lade dette dramatik-initiativ blive en tilbagevendende begivenhed.

FAKTA
*Midtvejs 2003
Seks dramatikere og manuskripter:
Anna Bro: Jægergårdsgade
Joan Rang Christensen: Træer er der nok af
Maj Rørbæk Damgaard: Colepepper
Kristian T. Erhardssen: Stilleben
Aleksa Okanovic: Restaurant D’Amour
Lærke Sanderhoff: Limbo
Fire teatre: Det Kgl. Teater, Odense Teater, Ålborg Teater og Århus Teater.
Tre instruktører: Emmet Feigenberg, Per Smedegaard og Jens August Wille
En scenograf: Nikolaj Trap
Spilleperiode: sep. 2003

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu