Læsetid: 1 min.

OVERBLIK - Kultur

16. september 2003


H.O. Lange-prisen til Anne-Marie Mai
*Professor, lic. phil. Anne-Marie Mai bliver dette års modtager af H.O. Lange-prisen på 50.000 kroner for hovedredaktionen af Danske digtere i det 20. århundrede.
Prisen er stiftet af Det Kongelige Bibliotek og G.E.C. Gad A/S og tildeles en person, en gruppe af personer, en institution eller lignende, der gennem et enkelt værk, et livsværk, et kollektivt værk eller andre formidlingsformer har ydet et fremragende formidlingsindsats i Danmark af dansk eller udenlandsk forskning.
Den overrækkes i dag kl. 16 i Dronningesalen på Det Kongelige
Bibliotek. msk

1939 var året
*1939 var Hollywoods bedste år. Det viser en britisk internetundersøgelse, foretaget blandt næsten 2.000 personer. På trods af krigen var 1939 nemlig året, hvor Borte med blæsten, Troldmanden fra Oz og Stormfulde højder havde premiere. Det samme gælder for Frank Capras Mr. Smith goes to Washington med James Stewart i hovedrollen. msk

European Film Awards 2003
*Lars von Triers Dogville, Anders Thomas Jensens De grønne slagtere, Lone Scherfigs Wilbur begår selvmord, Dagur Karis Nói Albinói og Stijn Coninx’ Sea of Silence er de danske og danskstøttede film, som bestyrelsen for European Film Academy har indstillet til European Film Awards 2003. De endelige nomineringer offentliggøres primo november og prisuddelingen finder sted i Berlin 6. december. msk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her