Læsetid: 5 min.

På forventet efterbevilling

Opsvinget lader vente på sig, og regeringen får stadig mere vanskeligt ved at få sin økonomiske politik til at hænge sammen
13. september 2003

ANALYSE
Der er optimister, som mener, at livet skal leves her og nu. Som vælger besnærende, afdragsfrie lån til boligen, udskyder betalingen til senere og håber på en Lotto-gevinst eller klækkelig lønforhøjelse den dag, regningen falder. Og så er der de mere forsigtige typer med deres fastforrentede lån, månedlige opsparinger til alderdommen og den sikre, men også lettere lidenskabsløse og forudsigelige tilværelse.
Regeringen har, med sit udspil til finanslov, der blev førstebehandlet i denne uge i Folketinget, indskrevet sig i de absolutte optimisters rækker. Al kritik fra oppositionen, advarsler fra vismændene, dystre prognoser fra arbejdsmarkedsanalytikere og hovedrysten blandt bankøkonomer preller af på regeringen, der med Thor Pedersen (V) som finansminister ikke er bleg for at udråbe dansk økonomi til at være »bund solid«.
En noget anderledes karakteristik end den, cheføkonomen i Jyske Bank, Klaus Kaiser, leverede, da han for nyligt betegnede den økonomiske politik som »gambling«.

Råderum
Hovedstenen i finanslovsforslaget for 2003 er pakken med skattelettelser, som blev forhandlet politisk på plads tidligere på året. Den koster omkring 10 mia. kr., og selv om statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for mindre end et år siden slog fast, at skattelettelser først ville blive gennemført, når pengene – det vil sige besparelser eller nye indtægter – var fundet, ja så er finansieringen af skattepakken sket ved at inddrage det såkaldt finanspolitiske råderum. Og vel at mærke hele det økonomiske råderum, regeringen med et optimistisk sindelag tror på kan opstå frem til 2010.
Begrebet råderum stammer fra 2010-planen, der opsætter mål for, hvordan velfærden kan bevares i fremtiden, når andelen af ældre vokser. Tre af hovedpointerne er, at væksten i det offentlige forbrug skal holdes på et vist niveau, beskæftigelsen skal vokse kraftigt, og den offentlige gæld skal nedbringes. Lykkes de målsætninger, er der råd – ikke bare til fremtidens velfærd, men også til skattelettelserne, der træder i kraft ved nytår.
Problemet er, at det indtil nu er gået særdeles dårligt for regeringen med at leve op til de tre mål:
*Det offentlige forbrug må frem til 2010 kun stige med ca. 0,7 procent pr. år. Det er uhyre lavt set i en historisk sammenhæng. Tag bare sidste år: Her overskred kommunerne loftet i en grad, så det offentlige forbrug i år ligefrem skal falde med 0,2 procentpoint, hvis målene skal holdes. Og som senioranalytiker i Nordea Jes Asmussen har udtrykt det, så har »regeringen aldrig været i stand til at begrænse det offentlige forbrug«.
Øvelsen bliver næppe lettere, jo tættere et nyt folketingsvalg rykker. Des kortere tid til et valg, des mere usandsynligt er det, at regeringen får lyst til at skære dybt i den borgernære service.
*Det halter ligeledes med at afvikle gælden. Mens S og R var ved magten, blev der som hovedregel høvlet af på gælden hvert år. At samfundet ikke skal slås med tunge renteudgifter, når andelen af ældre vokser, er hele forudsætningen for, at velfærden kan bevares. Under VK-regeringen skrumper overskuddet imidlertid på statens budget, og afbetalingen på gælden er nærmest stagneret.
Den radikale finansordfører, Morten Helveg Petersen, betegner således regeringens økonomiske politik som et »generationstyveri i særklasse«. I et nyt svar fra Thor Pedersen til den radikale ordfører fremgår det da også, at statsgælden i 2010 vil være højere end forudsat så sent som i maj i år, hvis økonomien ikke forbedres.
*Beskæftigelsen er et voksende problem. Mens Venstre og Konservative har været ved magten, er ledigheden vokset med netto godt 20.000 mennesker, og regeringen har senest lige efter finanslovsfremlæggelsen 22. august måttet revidere sit skøn. I august regnede regeringen således med en mindre stigning i beskæftigelsen. Så kom nationalregnskabstal, der slog fast, at beskæftigelsen var faldet yderligere med 9.600 i andet kvartal i år.

Svind
Det alvorlige perspektiv for regeringen er ikke, at der i nogle måneder er lidt flere arbejdsløse end normalt. Det virkeligt problematiske er, at al erfaring fra arbejdsmarkedet viser, at i en periode med længerevarende lavkonjunktur er der en masse mennesker, som simpelthen forsvinder ud af arbejdsmarkedet og ikke længere er til rådighed den dag, opsvinget melder sig.
Mens VK har haft magten er der forsvundet 50.000 arbejdspladser. Og efterlønskurven – der ellers var begyndt at gå nedad efter den omstridte efterlønsreform – er steget igen i takt med ledigheden. Undersøgelser viser, at når mennesker har været ledige i mere end et år, vokser risikoen markant for, at de slet ikke kommer tilbage til arbejdsmarkedet igen. Får økonomerne ret i, at et nyt opsving først for alvor vil slå igennem på beskæftigelsen i 2005, er situationen, at tusindvis af ledige vil være belastet af flere års arbejdsløshed.

Potentielle indtægter
Regeringen mener selv, at skattelettelserne vil stimulere beskæftigelsen med omkring 15.000 mennesker. Men skønnet er højst usikkert. Det er ingen naturlov, at lidt flere penge til privatforbrug hurtigt omsættes til flere danske job.
I en ny analyse har økonomerne i Nordea regnet sig frem, at der i 2005 vil mangle 50.000 i beskæftigelsen for, at 2010-planen kan opretholdes.
Det er de potentielle indtægter fra disse mennesker, som regeringen indregner i det, der kaldes det finanspolitiske råderum frem til 2010. Det er penge, som regeringen ikke har her og nu, men som muligvis kommer i kassen, hvis jobfesten sætter ind.
Det grundlæggende spørgsmål er, om regeringen med skattepakken ikke ender med under alle omstændigheder at have overskredet råderummet. Formanden for Folketingets Skatteudvalg, Jens Peter Vernersen (S), hæfter sig ved, at Finansministeriet i Finansredegørelsen fra november 2002 faktisk forholder sig meget kontant til spørgsmålet om, hvilke skattelettelser, der er råd til. I det optimistiske scenarie kommer 87.000 ekstra i arbejde frem til 2010. Så er der råd til skattelettelser på 4-5 mia. kr., fremgår det.
I et mere afdæmpet forløb, hvor beskæftigelsen kun stiger med 30.000 – ja, der er det slet ikke råd til skattelettelser overhovedet, fremgår det af oversigten Finanspolitik og beskæftigelse i to forløb.

Finansiering
Morten Helveg Petersen har ligeledes spurgt Thor Pedersen, om finansministeren mener, at blot det, at der ikke er underskud på statens budget, er nok til at sige, at skattelettelserne – på 10 mia. kr. – er finansierede. Thor Pedersens svar lyder således:
»Det centrale er, at reduktionen af skatten på arbejdsindkomst er finansieret inden for de mellemfristede rammer, som er opstillet frem mod 2010.«
Finansiering eller ej – ledigheden er vokset måned for måned. Det offentlige forbrug er skredet, og gældsafviklingen tegner til at blive langsommere. Men regeringen fastholder, at økonomien er på rette spor, og at målene i 2010-planen står ved magt. Festen skal nydes, så længe den varer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu