Læsetid: 1 min.

På vej i krig

26. september 2003

In memoriam
Jan Stage hænger på den ene balle over telefonen på det blanke bord med sit sammenbidte ansigt som i et spejl.
Den skrå stilling med de jomfrueligt samlede lår afslører et par militærstøvler under kakibenklæderne.
Han har en ambassadør i røret.
Han vil ind i Irak, hvorfra andre journalister kæmper for at komme ud. Han siger »jeg beder Dem underdanigst og allerhøfligst om at være mig behjælpelig,« og jeg tænker: ’det er sådan han arbejder. Han vil i
ilden, men disponerer med hjælp til at komme ud igen, hvis det skulle gå galt’.
Hans mor skænker kaffe, mens telefonforhandlingerne finder sted, og hvad er nu det; først var han underdanig, nu siger han: »I Deres sko ville jeg stå mig bi!«
»Det er min store dreng,« siger hans mor, og lidt efter sidder vi i taxaen, der skal bringe ham til lufthavnen, med en omvej til Radiohuset.
»Man kan ikke være i tvivl om at det er forbudt at ryge her!,« siger Jan, og chaufføren forsvarer de opsatte mærkater. Jan lytter, som om han accepterer, måske bifalder han, det er ikke til at vide. Sådan arbejder han, tænker jeg. Provokerende og accepterende de givne vilkår, som om han forener sine egne modsætninger.
Så er vi fremme.
I den svingende dørs skæringspunkt til gaden ser jeg i et glimt, at han omfavner min kone og kysser hende på kinden, og jeg tænker ’satans til krigskarl’, da han stiger ind i taxaen til flyet, og jeg ønsker af hele mit hjerte, at han skal komme hjem igen.

*Hvad der kom ud af mødet med Jan Stage kan læses i bogen ’Krigens reporter’ af Karen Skovbjerg og Ulrik Gräs, Tiderne Skifter 1984

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her