Læsetid: 5 min.

Pladser ikke for mennesker

Der er høj kultur og sydeuropæisk inspiration på Vesterbros nye pladser. Men der er ikke så mange mennesker?
10. september 2003

Livsrammer
Taberne skal ud af centrum: koste hvad det vil. Man kan bruge byplanlægning. Man kan lægge lejligheder sammen som på Vesterbro i København, så de ligesom passer bedre til en lidt større husstand med børn end en lidt mindre husstand på en enkelt overførselsindkomst. Man kan renovere lejligheder og skabe grønne arealer i baggårdene, så hr. og fru Fast Indkomst plus barn får lyst til at slå sig ned. Byen behøver ikke være farlig. Baggårdene på Vesterbro i København er blevet mægtig børnevenlige.
Man kan bruge højkultur som et våben mod taberne. På Københavns Hovedbanegård skræmmer man narkomanerne væk med klassisk musik. Der er installeret højttalere, som banker marchmusik og opera ud i hovederne på dem, der står og hænger foran den indgang til Hovedbanegården, der vender ud mod Istedgade. Den pølsevogn der hedder Connies Place står der stadig. Men narkomanerne er flygtet. De kunne ikke holde musikken ud. Den fine æstetik skræmte de grimme mennesker væk.
Men man kan også bruge fin æstetik til at gøre byrummet beboeligt. Det var det, der var mening med den plads på Vesterbro, der hedder Otto Krabbes Plads.
Her har man lavet et decideret Forum Hafnium. Røde murstensmure står som en skulptur over de oprindelige bygningers struktur. Det er tænkt som en fortælling om det nære rums historie. Men de røde mursten keder beboerne på Vesterbro. Otto Krabbes Plads er tom. Den engang så driftige hashhandel på stedet synes at have fundet nye fora. Det er ikke længere til at se de store, lidt ubehagelige mænd i træningsbukser og flyverjakker, som gravede sølvpapirsklumper frem fra underbukserne for at bide et nøje afmålt kvantum narko af til køberen.De lokale hunde har efterladt sig små og store brune visitkort som kvarterets kommentar til den nye plads. Beboerne kalder den stenørkenen og den grå plads.
Information møder en forbispadserende der gerne tilstår sit fornavn Benjamin og sin civile stand: han er studerende ved Københavns Universitet. Benjamin kalder pladsen ‘røvkedelig’.
Og det var ellers tænkt som en stramt komponeret æstetisk piazza for de sensitive flanører på Vesterbro. Pladsen er lavet efter sydlandsk forbillede. Men beboerne i kvarteret vil hellere have noget lidt grønt. Så nu har stadsarkitekten lovet at fjerne noget grus og erstatte det med lidt mere græs og nogle planter.
Benjamin mener sådan set, det ville være smartest at fjerne de røde murstensrum igen:
»Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal have et frilandsmuseum på en plads, hvor der kunne være mennesker og marked.«
Benjamin spytter. Og går videre.

Som en tegning
Der er denne formiddag også tomt på pladsen mellem Station 1 og Den Brune Kødby. Og det er ellers også en æstetisk og renlig plads. Brosten ligger så fint og friseret som glaserede brombær på en fransk tærtebund. Og de er desværre ligeså uberørte som en tærte i et konditorvindue.
Men der er anlagt en petanquebane med nye rustikke lamper, som klart signalerer ‘gammeldags belysning.’ Man kan måske bruge pladsen til at optage scener til nye versioner af børnenes julekalender?
Pladsen munder ud i faciliteter til streetbasket efter amerikansk model. Ved siden af Station 1 ligger en caféerne på stribe som om de lå ud til en lystbådehavn. Man kan sidde udenfor og kigge på pladsen uden mennesker.
Servitricen på cafeen Apostrof kan huske, at der i sommerperioden har været marked på pladsen:
»Det var rigtig hyggeligt. Pludselig var der mennesker over det hele. Det burde de gøre lidt oftere. For lige nu kommer der ikke så mange mennesker herned.«
Om søndagen kører københavnere i små biler ud til Halmtorvet for at spise brunch og sidde udenfor som om det var en havnepromenade. Der er sådan set en fin udsigt: På den anden side ligger den gamle slagterhal Øksnehallen, som nu er blevet til kulturhus med udstillinger og fester og modeshow.
Husets Teater ligger foran Øksnehallen og understreger at det tavse område bag Hovedbanegården, mellem Kødbyen og Istedgade er ved at udvikle sig til at kulturelt område. Mennesker burde gå frem og tilbage her.
Servitricen på Apostrof fortæller, at der da også kommer mennesker indimellem:
»Turisterne fra hotellerne nede i Colbjørnsensgade og Istedgade kommer tit herop om aftenen for at drikke.«
På det lidt ledende spørgsmål om der så ’er helt vildt meget knald på’ fredag og lørdag aften, svarer servictricen, at der indimellem er mange mennesker.
Den Københavnerkyndige vil bemærke at det er såkaldte Københavnerflise som manifesterer fortovet rundt om den tomme plads. Det er et standardiseret fliseformat udtænkt således, så man kan bruge de samme reservefliser på Enghave Plads og på Halmtorvet, hvis de skulle flække efter overdreven brug af tunge køretøjer. Københavnerflisen trækker røde tråde gennem byens pladser.
Det er blandt betragtere i Paris yndet at fremhæve rationalitetens synlighed i bygninger. Man kan se spor af Hausmanniseringen: den første etage er altid høj, fordi den er skabt til forretningsbrug, den næste er som kompensation lidt lavere og derfor udstyret med altaner for at skjule forskellen. Den tredje etage er normalen, som også kan iagttages på fjerde etage. Femte etage er som regel lidt mindre og derfor også udstyret med altaner.
Man kan også se byplanen på Halmtorvet: det er som at sidde og kigge på en tegning. Man kan se planen med det hele. Hvordan de gamle kunne stå og spille pétanque, mens den yngre generation burde more sig med streetbasket. Mennesker der lige havde mødt hinanden eller netop var ved at forlade hinanden kunne gå rundt under lamperne og sige dramatiske og lidt floskuløse ting til hinanden. De kunne sidde på en fortovscafeerne indimellem og drikke fadøl til 40 kroner stykket. Man kan se planen for bare mangel på mennesker. Og derfor bliver man ganske forbløffet, når en hund pludselig træder ind i billedet og lægger et visitkort.

FAKTA
Otto Krabbes Plads
*Otto Krabbes Plads er opført i 2001 af Københavns Kommune og Byfornyelsesselskaber København. På grund af lokal utilfredshed med den nye plads har kommunens politikere i Bygge- og Teknikudvalget sendt et nyt forslag til høring i Vesterbro Byfornyelsescenter.
*Halmtorvet: den nye plads på Halmtorvet er første etape i en trefasers forandringsplan. Den er tegnet af stadsarkitekten ved Københavns Kommune og opført fra 1997 til 2000.

*Tidligere artikler i serien om livsrammer blev bragt 10., 16., 23., 30. jul., 6., 13., og 20 aug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her