Læsetid: 6 min.

Skæbnetime for Woody i Venedig

En aldrende mester er kommet til kanal-byen med sin nyeste film. Efter to flop i træk håber Woody Allen atter på medvind fra kritikere og publikum
5. september 2003

(2. sektion)

Portræt
Woody Allen har valgt at henlægge premieren på sin nye film, Anything Else – en romantisk komedie med Christina Ricci og Jason Biggs foruden ham selv i hovedrollerne – til Venedig.
Byen har en ganske særlig betydning for Allen: Det var i Venedig, at han giftede sig med Soon Yi-Previn i 1997. Det er i Venedig, at dele af handlingen i Everyone Says I Love You, en af hans mest succesfulde film fra 1990’erne, foregår.
Og i Wild Man Blues, Barbara Kopples dokumentar om Woody Allen og hans turné, kan man opleve, hvordan en tilbagelænet Allen lader sig padle i gondol ned ad Canale Grande, hvad der mere får ham til at ligne en tragisk skæbne i en Henry James- eller Thomas Mann-roman end en neurotisk humorist fra New York.

Logrende velkomst
Og i 1996, da Venedigs navnkundige operahus La Fenice nedbrændte, var Allen blandt de første berømtheder, der meldte sig frivilligt for at rejse penge til dets genopførelse – en gestus, der ikke er blevet glemt af venezianerne.
Da Allen og hans følge ankom til Gritti Palace, hans foretrukne hotel i Venedig, var Biennalens velkomstkomité nærmest logrende i sin hengivenhed.
»Vi er bare så lykkelige over at have ham her,« udtalte festivaldirektør Moritz de Hadeln til medierne. Filminstruktøren gengældte komplimenten i samme stil: »Jeg har aldrig før været i Venedig under festivalen, men byen har altid været generøs og støttet mig. Jeg elsker Venedig, og det er en store ære for mig at komme her,« betroede han.
Midt i den sukkersøde udvekslen af gensidig smiger, er det let at glemme, hvor meget der står på spil for Allen med premieren på Anything Else. Vel er hans position som en af de største humoristiske talenter i amerikansk film efter krigen etableret og uanfægtelig.
Men hans karriere synes i de seneste år at være gået drastisk og foruroligende på hæld. Efter lunkne reaktioner på Skorpionens forbandelse og Hollywood Ending er selv kritikere og publikum i det Europa, som plejer at beundre ham næsegrust (selv da han udløste et forargelsens ramaskrig i USA ved at gifte sig med sin gamle flamme, Mia Farrows adoptivdatter) begyndt at spørge sig selv, om mesterens talenter mon er ved at visne.

Masseproduktivitet
Hvad mange filmkritikere undrer sig over, er den enorme produktivitet hos Allen. Hvorfor holder han partout fast i at lave præcis en film om året? Hans ry er jo for længst sikret. Han har lavet over 30 film, hvoraf mange er højt anerkendte mesterværker på filmkunstens parnas. Og denne lidt sky mand kan vel næppe føle et så hyppigt behov for at opleve det stress og de mange udadvendte aktiviteter, det hver gang kræver at realisere og promovere en spillefilm.
Allens frenetiske masseproduktivitet er desuden en total antitese til fremgangsmåden hos hans beundrede idol, ærkeperfektionisten Ingmar Bergman, som trak sig tilbage fra instruktørgerningen efter Fanny og Alexander i 1982 og har brugt en mindre evighed på at finpolere sin ’comeback’-film Saraband (en efterfølger til Scener fra et ægteskab).
Allen har selv udtalt, at hans store ambition er at lave »én stor og fremragende film,« der kan måle sig med Kurosawas Rashomon og Renoirs Spillets regler, men i de senere år har denne målsætning fortonet sig.
Når alt kommer til alt, hvor kan en 67-årig mand, der lever en stille, stramt reguleret klostertilværelse, henvende sig for at få inspiration i sin karrieres tusmørkeår? Allen kan næppe klandres for det, hvis han af og til gennemroder sine skrivebordsskuffer på jagt efter gamle manuskripter.
»Han må selv være klar over det efter de anmeldelser, han har fået,« siger Ben Roberts, mangeårig Woody Allen-fan og chef for distributionsselskabet britisk Metrodome.
»Men hvis du var Allen, ville du så stoppe din karriere, på et tidspunkt hvor den er markant nedadgående, eller vil du fortsætte og fortsætte, indtil du måske producerer dit endelige mesterværk?« Roberts påpeger, at selv fia-skoer som Hollywood Ending og Skorpionens forbandelse glimtvis byder på momenter af Allens gamle genialitet.

Sympatisk komedie
Trods rygter på internettet havde Woody Allen ikke nogen flirt kørende med Ricci under optagelserne til Anything Else. Filmen, der blev varmt modtaget, da den bliv vist for den forsamlede filmpresse i sidste uge, er en sympatisk og velturneret komedie, som genbruger ideer og endog figurer fra Allens tidligere værker og byder på et par overraskende forviklinger.
Jason Biggs (kendt fra blandt andet American Pie) spiller Jerry Falk, en ung komedie-forfatter, som forelsker sig i den temperamentsfulde Amanda (Ricci), der drømmer om at bryde igennem som skuespiller. De flytter sammen, men da deres forhold kommer i krise, henvender Jerry sig til sin langt ældre forfatterkollega David Dobel (spillet af Allen) for at få et råd.
Med sin frigjorte og forlystelsessyge facon minder Amanda påfaldende om Annie Hall (hovedperson i Woody Allens komedie af samme navn fra 1977), mens Jerry – helt i tråd med mange andre hovedpersoner i instruktørens senere film (f.eks. Kenneth Branagh i Celebrity) – er som en yngre udgave af Allen selv, med psykoterapeut, neuroser og en evne til ustandselig at affyre kvikke oneliners.
Han ønsker så brændende at skrive en roman om kærlighed og død, men alle i miljøet råder ham til at »holde sig til vitserne – det er der, pengene er.« Parret ser ud til kun at være i 20’erne, men de lytter stadig til den jazzmusik, som Allen selv elsker.

Diskret rolle
Allens egen figur, David Dobel, er halvt en galning. Dobel er højskolelærer og falleret komedie-forfatter, men samtidig en våbengal konspirationsteoretiker, der er optændt af vanvittige forestillinger om nazisme og antisemitisme i nutidens USA. I slutningen af filmen, efter en voldsom konfrontation med nogle politifolk, gemmer han sig i Central Park.
På et metaforisk plan kan man sige, at det samme sker for Allen i promoveringskampagnen for hans film. På den ene side fremgår det af markedsføringen, at der er tale om en typisk Woody Allen-film. På den anden side slås der tydeligt på, at der er tale om en romantisk komedie bygget op om to unge stjerner (der må formodes at have større umiddelbar salgsappel end instruktøren selv).
Det er ganske afslørende, at Allen er bortretoucheret fra alle plakater og trailere for filmen. Ved en kaotisk pressekonference forsvarede Allen sig selv således: »Jeg er stadig lille og stadig jødisk.«

Politisk melding
Adspurgt om sit forhold til Ricci og Biggs retfærdiggjorde han sin diskrete rolle under optagelserne: »Jeg taler ikke meget med de andre skuespillere. Jeg ved, at de to hovedrolleindehavere er førsteklasses skuespillere, og jeg forsøger at undgå at komme i vejen for dem og ødelægge det ved dem, der har gjort dem til, hvad de er.«
Til manges overraskelse trak Allen eksplicitte paralleller mellem Dobel-figuren og Ariel Sharons Israel.
»Dobel er en figur, der har hjertet på det rette sted. Men mange års forfølgelse har gjort ham paranoid. Israel begyndte også som et vidunderligt land, men blev så hårdt forfulgt, at det polariserede landet. Israel har nu trukket sig ind i sin skal og fører sig aggressivt frem over for omverdenen. Sådan er det også med Dobel.«
Uanset deres forbavselse over Allens politiske undertekst udtrykte de internationale kritikere i Venedig stor lettelse over, at Anything Else ikke var nær så dårlig, som nogle rygter havde ladet forstå. Mange var dog alligevel ret utilfredse.
»Hans metode går basalt set ud på at bygge sin film omkring serievis af vitser. Hver enkelt scene er morsom nok på grund af de vitser, der indgår i den, men samlet set hænger det ikke rigtig sammen,« siger Deborah Yong, kritiker på filmmagasinet Variety.
»Manglen på struktur i Allens seneste film har betydet, at de slet ikke kan sammenlignes med hans bedste værker som Manhattan og Zelig. Det er svært at sige, om han vil kunne nå det niveau nogensinde igen.«

©The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her