Læsetid: 3 min.

Storhedsvanvid ...

Andre ord formår ikke at dække oplevelsen af 50 cents optræden onsdag aften
19. september 2003

Koncert
For to år siden havde han ingenting ud over skudhuller i sit hårdtpumpede og tatoverede korpus. For et år siden fik han via sine rå bootleg-karikaturer af branchens store stjerner en pladekontrakt med den største af dem alle, rapperen Eminem. I forgårs lod 50 cent sig hylde som kongen af New York City. Ikke metropolen, som Frank Sinatra synger om den, men byen i Tim Burtons Gotham City-filter.
Og det gjorde 50 cent så på baggrund af den sandsynligvis ringeste hiphopkoncert, denne anmelder har oplevet til dato. I forvejen var der grund til at være skeptisk oven på det millionsælgende debutalbum Get rich or die trying, som bortset fra et par Dr. Dre-produktioner lyder ufattelig blodfattigt og fantasiløst. Men showet i Valby var ikke engang middelmådigt. Det var lovkomik præsteret af en hjernelam thug, som troede han var i Tyskland. En tilbedt MC, som viste sig hverken at kunne rappe, improvisere eller synge. I stedet snøvlede han de sølle 50 minutter væk med almindeligheder i et tempo, der forhindrede folk i at stoppe op og fatte, hvor usædvanlig hult og evnesvagt, det hele var.
50 cent står herfra og til evigheden som Eminems bevis på, at Popstars-konceptet er universelt og ikke bunder i talent, men i medietække og en velfortalt historie.
Oplevelsen var som følger: Der skulle ikke gå mere end to sange, før rapperen i en tilsyneladende svedrus havde smidt en amerikansk football-trøje, en t-shirt og en netundertrøje ud til det ellevilde publikum. Iført bar overkrop og et – legitimerende? – guldkors forsvandt han backstage og påførte sig tre nye lag, mens masterbåndet buldrede uanfægtet videre. På det tidspunkt var bassen så brutal, at mine gummisko skred hen over det ølvåde sportsgulv.

Trøjer i grams
Efter yderligere to numre kastede 50 cent de nye bluser og undertrøjer (i en ny farvenuance) i grams – sædvanligvis akkompagneret af en drønende skudsalve – og forsvandt så igen ud i garderoben.
Denne gang satte DJ’en en musikvideo til at køre på storskærmene, som det fortsat ellevilde publikum blot bumpede deres hoveder videre til. Totalt uantastet, at deres MTV-ikon lige var skredet ud for at pisse eller sniffe sig endnu en bane coke. Sådan er det jo også med reklameblokkene på musikkanalen – man kan ikke forvente, at stjernerne er ’på’ hele tiden.
Nå, da 50 cent så vendte tilbage for at levere 25 minutter mere, indledte han ganske passende med at mindes hiphophistoriens døde helte. Troede man. For i virkeligheden var det ikke 50 cents ærinde at vise respekt for de langt dygtigere og self made Notorious B.I.G. og Tupac Shakur.
Han ville i stedet sidestilles med dem, hvad storskærmene illustrerede ved skiftevis at vise billeder af ham og de myrdede ’forbilleder’. Føj.

I røg og hamp
Hvem var det så, der slugte denne gang opblæste narkocissisme? Alle typer af unge, faktisk.
I røg og hamp: 2.- og 3.-generationsbøller fra stenbroerne og betonhelvedet – tiltrukket af 50 cents gangsta-image. 2.klasses 10.klasse-tøser, som – havde de været fem år ældre – i stedet var gået til koncert med datidens yndlinge, Backstreet Boys. Seminørdede middelklasse-drenge med briller og helt tilfældigt tjavset hår stikkende ud under kasketten – i håbet om, at Eminem ville dukke op.
Og 16-årige Jon Nielsen fra Næstved, der synes, at »hele miljøet med pistoler og ryge fed og sådan noget mangler herhjemme.« Eller Carina Larsen, en 27-årig pædagogstuderende, der bare mener, at musikken og stemningen holder:
»Jeg ved godt, at det hele kan virke meget mandschauvinistisk, men jeg har ikke behov for at analysere teksterne. Dem tager jeg jo heller ikke skade af alligevel.«
Sammen med 4.500 fæller kunne Carina og Jon se 50 cent tage afsked ved at smække en reklame for sine nye sko op på storskærmene.
Utvivlsomt en fin fodbeklædning med større brugsværdi end onsdag aftens koncert. Skulle undertegnede ligesom alle andre have betalt for at komme ind, ville jeg – vel bagklog – næppe have ofret meget mere end, tja, 50 cent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her