Læsetid: 4 min.

Det svenske flag på hel igen

Stemningen var helt afdæmpet og fordragelig, da svenskerne i går flokkedes ved valglokalerne for at stemme om euroen i skyggen af mordet på Anna Lindh
15. september 2003

STOCKHOLM – Sara Wilhelmsson har et hyr med at få klapvognen med sin ét-årige søn med sig. Trappen op på toppen af bakken til Södra Latins Gymnasium er lang og stejl. Det kræver en fysisk indsats ud over det normale for at nå frem til dette valglokale i Stockholms ny-hippe Södermalm-bydel.
Men det har nu ikke standset den 29-årige lærer i hendes forehavende.
»Det er vigtigt at give sin mening til kende i et demokrati. Jeg stemmer altid ved alle valg,« siger Sara Wilhelmsson, inden hun går ind for at stemme ja til folkeafstemningens spørgsmål: »Mener du, at Sverige skal indføre euroen som valuta?«
Her i Södermalm – som over hele landet – er folk forhippede på at lade deres stemme blive hørt ved dagens afstemning. Præcist som syv enige partiledere har opfordret til på landsdækkende tv fredag aften. Sådan at svenskerne – med statsminister Göran Perssons ord – kan »demonstrere opslutningen bag og styrken i det svenske demokrati.« Alle avisernes lederskribenter og samtlige politikere har været enige om, at folkets røst er ekstra vigtig efter mordet på udenrigsminister Anna Lindh i onsdags.

Tavs påvirkning
Selv om aktiv kampagne har været bandlyst siden drabet, står der alligevel to herrer fra ja-kampagnen og to fra nej-sigernes lejr foran gymnasiets hovedindgang.
De siger ingenting. Men – som et sidste forsøg på påvirkning – deler de stemmesedler for henholdsvis ja og nej ud. Rent praktisk foregår stemmeafgivningen nemlig ikke som i Danmark ved afkrydsning med blyant bag et forhæng. I stedet får hver vælger udleveret en kuvert. Og så skal man lægge en seddel med enten ja, nej eller blank ned i kuverten.
30-årige Clas Bremuk afslår aktivisternes tilbud om at få en seddel med ind. Sagen er, at alle jo så kan se, hvad han vil stemme. Som de fleste andre vælgere går han derfor indenfor og snupper alle tre sedler, inden han bag et aflukke vælger hvilken seddel, han skal stoppe i sin kuvert.
»Det blev et ja,« røber han dog bagefter.
»Jeg har først besluttet mig her til allersidst. Jeg synes, det er et svært spørgsmål,« siger Clas Bremuk, som samtidig understreger, at han ikke er blevet påvirket af mordet på Anna Lindh.
Netop spørgsmålet om den tragiske begivenheds mulige effekt på stemmefordelingen, har været et af de mest delikate i dagene op til folkeafstemningen. Eksperterne har været helt uenige, og meningsmålingerne har været modsatrettede.

Besluttet forlængst
For 27-årige Anders-Petter Kjellgren er der ingen tvivl om, at mange er blevet påvirket af situationen. Selv blev den unge jurastuderende dybt berørt af nyheden.
»Jeg havde forlængst besluttet mig for at sige nej,« siger han.
»Men nogle få timer efter knivoverfaldet, begyndte tv at sende direkte med portrætter af Anna Lindh og hendes karriere og resultater. Da indså jeg, at jeg snart ville blive påvirket, så jeg skyndte mig hen på postkontoret for at brevstemme mit nej for at få den sag ud af verden.«
Anders-Petter Kjellgren er blot en ud af cirka én million svenskere, som har benyttet sig af muligheden for at brevstemme på forhånd. I dag går han derfor rundt på Södermalms store torv, Medborgarplatsen, uden at skulle gå op ad trapperne til gymnasiet. En anden studerende, 29-årige Rose-Marie Alm, går målrettet forbi på vej til sit tjenerjob. Også hun har brevstemt på forhånd, netop fordi hun skulle arbejde denne søndag.
»Men det er min egen sag, hvad jeg har stemt,« siger Rose-Marie Alm.
Hun gik på posthuset i forgårs – efter mordet på Lindh. Men hun havde besluttet sig til, hvad hun skulle stemme allerede for en uge siden.
I løbet af eftermiddagen tiltager antallet af vælgere, som i efterårssolen spadserer mod valgstedet, drastisk. Under det blå-gule flag, som nu atter vajer på toppen af flagstangen efter at have været på halv, hersker der en afdæmpet og fordragelig stemning. Det kan mærkes, at der ingen debat har været i de seneste dage.
En debat, som ifølge en del af aktørerne i de seneste måneder har været ganske hård i tonen og med ganske mange personlige angreb. Men den intense debat har nu også været et resultat af stor folkelig interesse for spørgsmålet. Ofte har man måttet flytte debatter til større lokaler for at få plads til alle tilhørerne. Euroen eller ej har været et alment samtaleemne i lang tid.

Euroen kommer alligevel
Argumenterne for eller imod indførelse af euroen er også det, folk helst vil snakke om her ved Södra Latin Gymnasium.
»Vi er allerede med i EU. Derfor bør vi også være helt med gå med i ØMU’en,« siger Sonja Gauge, ansat i Stockholm Kommune.
»Det giver ingen mening at stå udenfor.«
Monica William-Olsson er derimod mødt op for at stemme nej. Først og fremmest fordi hun er imod EU som helhed. Selv om hun er kommet i dag, mener hun i bund og grund, at folkeafstemningen som sådan ikke giver nogen mening.
»Folk bliver narret til at tro, at de kan stoppe euroen. Men vi har ingen magt til at standse den. Den kommer uundgåeligt i fremtiden, uanset om vi siger ja eller nej i dag,« siger den 70-årige pensionist.
»Men som demokrat er det vigtigt altid at stemme.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu