Læsetid: 3 min.

Sveriges euro-by nummer ét hedder Haparanda

I den nordsvenske by Haparanda har man kun skuldertræk til overs for, at resten af landet debatterer fordele og ulemper ved ØMU’en. For her er euroen forlængst blevet gangbar mønt
10. september 2003

HAPARANDA – I bar-restaurant Gulasch-Baronen er der så stille, at man kan høre en serviet falde ned på trægulvet. Kun når en af de syv mandlige gæster har drukket ud, kan man høre lyden af en flaske, som sættes ekstra hårdt i bordet. Som det er kulturen på disse kanter, udveksles der ikke overflødige ord folk imellem.
Til gengæld hersker der en – efter svenske forhold – uset åbenhed, da jeg gør mine til at betale for mine flæskestrimler med euro.
»Selvklart,« siger tjeneren, da jeg spørger.
For her i den lille nordsvenske by Haparanda har euroen været gangbar mønt, siden den blev indført i 12 europæiske lande for snart to år siden.
Mens resten af Sverige i disse dage debatterer fordele og ulemper ved ØMU’en før folkeafstemningen på søndag, har de 11.000 indbyggere taget euroen til sig og benytter den i lige så høj grad som den officielle møntfod – den svenske krone.
Årsagen er enkel: Lige ovre på den anden side af Torneelven, som her udgør grænsen mellem Sverige og Finland, ligger den dobbelt så store finske by Tornio. Afstanden er nogle få hundrede meter og folk krydser flittigt grænsen uden at bemærke den.

Eurocity
»Vi er tvillingebyer, det er meget nemmere, hvis vi har den samme valuta,« siger Svend-Erik Bucht, byens socialdemokratiske borgmester, med henvisning til, at Finland er gået ind i EU med fuld skrue og også var med i ØMU’en fra start i 2002.
Med udsigten til dette scenarie, besluttede byrådet allerede at arbejde for at gøre euroen udbredt i Haparanda, og siden 2000 har man udregnet alle budgetter i kommunen i euro såvel som i svenske kroner. Siden euroen blev en realitet, har byens butikker skiltet med priser i både euro og kroner.
For Svend-Erik Bucht og langt de fleste af byrådets 35 politikere er en afskaffelse af den svenske krone en ønskværdig udvikling.
Personligt har borgmesteren selv afskaffet den. Han åbner sin pung, hvis kontante indhold udelukkende er eurosedler
»Det er en helt naturlig udvikling at have en fælles valuta i takt med at grænserne i Europa forsvinder,« siger Svend-Erik Bucht og fremviser en række plancher med resultaterne af samarbejdet mellem Tornio og Haparanda – tilsammen kaldet Eurocity.

18 huller i to lande
Byerne deler således rensningsanlæg, har fælles skoler og gymnasium, brandbil og ambulanceservice. Haparanda afleverer sit affald på en losseplads i Tornio, mens det lokale finske tophold i sportsgrenen bandy har hjemmebane i den svenske by. Og så er der golfbanen, hvor man kan gå de 18 huller i to lande – syv i Finland og 11 i Sverige – og desuden slå verdens længste slag.
»Det tager en time, før kuglen falder ned,« griner borgmesteren med henvisning til det eneste, som aldrig vil blive harmoniseret mellem de to byer: Tidsforskellen på en time mellem svensk og finsk tid.
Snart kommer der desuden en ny fælles bydel med kontorer, boliger og butikker på en kunstig ø lige midt i elven og midt på grænsen. Den endelige fysiske sammensmeltning. Nu mangler blot euroen.
»Vi har indset, at vi tilsammen kan blive stærke. Det øvrige Sverige burde se på os, så ville de ikke være så bange« siger Svend-Erik Bucht.
Han er godt klar over, at Haparanda med sin EU- og euro-begejstring er en undtagelse i det EU-skeptiske Nordsverige. Han deltager derfor aktivt i debatmøder i de øvrige kommuner, men han mærker, at folk er nervøse for prisstigninger i kølvandet på euroen.

Frygter prisstigninger
»Faktisk har Finland f.eks. ikke oplevet mærkbare prisstigninger. Det kan sagtens klares med en stenhård priskontrol,« siger Svend-Erik Bucht.
Men også i Haparanda findes der modstandere af euroen. En af dem er Kåre Mogemark, bestyrer af byens ICA-supermarked. Han frygter prisstigninger, hvilket vil kunne skræmme de mange grænsekrydsende finske kunder væk.
»Jeg har egentlig ikke noget imod euroen, men i forhold til min egen forretning er det i min interesse at sige nej,« siger han.
Ifølge borgmester Svend-Erik Bucht bør man imidlertid se på de langsigtede fordele og se på euroen som en meget essentiel del af EU som et fredens projekt.
»Euroen er en af de største grundstøtter i EU-projektet. Hvis man sætter sig uden for det, så får man også mindre indflydelse,« siger han som et ekko af ja-kampagnen.
Hvis det skulle blive et nej på søndag, sådan som meningsmålingerne fortsat spår, bliver han skuffet.
»Men,« fastslår borgmesteren, »i Haparanda kommer vi til at fortsætte med at bruge euroen, uanset hvad.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu