Læsetid: 5 min.

Tilbageslag i terrorkamp

Danmark har skærpet beredskabet imod terror siden 11. september 2001. Men i samme periode er grobunden for terrorisme vokset
6. september 2003

ANALYSE
Endnu et initiativ føjede sig i den forløbne uge til viften af tiltag, der skal hindre terroranslag mod hjemlige mål: Regeringen vil sammenlægge en række civile myndigheder som Beredskabsstyrelsen og brandvæsenet under Forsvarets kommando for at skabe et nyt »totalforsvar mod terror«.
Planen er seneste skud på den stamme, der blev rejst efter 11. september 2001, da terroranslaget imod USA ændrede international politik og det hjemlige indenrigspolitiske klima: PET er i øjeblikket i gang med at udbygge kontakter til indvandrermiljøer i Danmark for at kunne holde bedre øje med radikalisering blandt fundamentalistisk indstillede muslimer. Dansk udviklingsbistand har fået et nyt omdrejningspunkt, hvor terrorbekæmpelse skal indtage en central rolle. Og endelig fik myndighederne allerede umiddelbart efter den 11. september politisk opbakning til omfattende, udvidede beføjelser, når det gælder kontrol af pengeoverførsler, aflytninger og udlevering af egne statsborgere til retsforfølgning i andre lande. To år efter 11. september gør en af Danmarks førende forskere, Lars Erslev Andersen, status således: »Set med et vestligt perspektiv har man sikret sig hjemme – mens balladen foregår ude. Vi har lavet beredskab, militærsamarbejde og politisamarbejde og kan konstatere, at vi siden 11. september har kunnet optrevle og forhindre nye terroranslag i den vestlige del af verden. I stedet rammer det andre steder. Og det forhold kan man kun ændre på ved at se på de motiverende faktorer,« siger Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved Danmarks Humanistiske Forskningscenter.
»Dem, der i dag er i militante netværk, er uden for rækkevidde. Men skal man på lang sigt bekæmpe terrorisme, handler det om at begrænse tilstrømningen til grupperne. Og det kan man kun gøre ved at løse de politiske problemer, der motiver folk til at gå ind i grupperne. Man går ikke ind i et terrornetværk for sjov,« siger han.
I disse dage forsøger USA at få FN draget ind i bestræbelserne på at genopbygge Irak, men supermagtens ageren i forhold til Irak har indtil nu kun givet næring til terrorens fødekæde: »Desværre har man fået skabt et større rekrutteringsgrundlag, fordi det, man i den arabiske verden har oplevet, bekræfter dem i, at USA og en række andre lande blot er interesserede i at gøre, som de selv vil,« siger Lars Erslev Andersen.

Bløde magtmidler
Erslev Andersen ligger dermed på linje med Joseph Nye, en fremtrædende amerikansk ekspert i international politik, som for nogen tid siden gæstede Danmark. Under sit besøg påpegede Nye, at den amerikanske præsident George W. Bush faktisk havde svækket kampen imod terror ved at ignorere de såkaldt bløde magtmidler – det vil sige forhandlinger, opbygning af demokrati og økonomi:
»Hvor mange folk er ikke blevet rekrutteret af Osama bin Laden på grund af den måde, vi indledte krigen på?« som Joseph Nye udtrykte det i sin tale til Det Udenrigspolitiske Selskab.
Amerikanernes militære aktion i Afghanistan efter 11. september var ifølge Lars Erslev Andersen både nødvendig og legitim.
»Men med den illegitime Irak-krig har vi dag et meget stort rekrutteringsgrundlag til terrororganisationer i Mellemøsten. I Vesten har man i stort omfang støttet korrupte og diktatoriske regimer. Samtidig er konflikten mellem Israel og Palæstina enormt motiverende og med til at føde terrornetværk som al-Qaeda, fordi mange opfatter situationen som hamrende urimelig,« siger Lars Erslev Andersen.
Et år efter, at Per Stig Møller som konservativ udenrigsminister drog på fredsmission til de arabiske lande med sin Køreplan for fred, nåede pessimismen i den forløbne uge nye dybder, da palæstinenserlederen Arafat erklærede fredsplanen for »aflivet«.

Foragt for Vesten
Irak-krigen og mangel på løsning i Palæstina-spørgsmålet er ikke de eneste temaer, som er med til øge foragten for USA og Vesten i dele af den arabiske verden og i muslimske miljøer i Europa.
En række begivenheder inden for de seneste to år har fodret kritikken af, at demokratiske stater bruger udemokratiske metoder i bestræbelserne på enten at beskytte sig selv – eller at udbrede den vestlige verdens værdisæt:
*I Guantamo-lejren på Cuba sidder på andet år 660 muslimske ’fjendtlige kombattanter’ indespærret uden almindelig rettergang
*Den israelske regering har netop indført en diskriminerende lov, der indebærer, at israelske statsborgere – hvis de ønsker at gifte sig med en palæstinenser – må forlade landet. Børn af blandede ægteskaber mellem palæstinensere og israelere må forlade Israel, når de fylder 12 år.
*I Usbekistan og andre centralasiatiske stater beretter menneskerettighedsorganisationer om talrige overgreb og systematisk brug af tortur imod fængslede radikale muslimer, herunder formodede medlemmer af Hizb ut-Tahrir.
USA’s ageren på verdensscenen har herhjemme vakt opsigt i en grad, så en lille gruppe yngre medlemmer af Det Radikale Venstre på partiets kommende landsmøde vil have vedtaget en resolution om, at USA er en ’slyngelstat’, der bidrager til en mere usikker verden. Forslaget vil massivt blive afvist – men Niels Helveg Petersen, tidligere udenrigsminister, erkender, at det i øjeblikket er vanskeligt at se lys i udviklingen: »Er der noget, der er lykkedes? Taleban er væk, og Saddam er sat ud af spillet. Men de grundlæggende problemer består – uden at man kan se en løsning,« siger han.
I lighed med flere terrorforskere vurderer Niels Helveg Petersen, at Irak-krigen kun har gødet grobunden for terror.
Med en samlet FN-aktion i Irak – frem for den amerikansk ledede krig – havde situationen formentlig set anderledes ud, mener Helveg. Militante islamister ville i givet fald have haft sværere ved at udbrede tesen om, at krigen var præsidents Bushs korstog imod islam.
»Efterspillet i krigen kan kun bekræfte én i, at der er pokkers til forskel i den arabiske og muslimske verden på, om det er en samlet FN-aktion eller ej. Det havde givet et helt andet politisk klima,« siger han.
Den tidligere udenrigsminister mener, at den danske regering med EU-formandskabet og Per Stig Møllers fredsplan faktisk forsøgte at gøre, hvad der var muligt og rigtigt i forhold til Mellemøsten.
»Men som det er nu har Europa ingen afgørende rolle i Mellemøsten. Det kan ikke lade sig gøre. Først, når der er fred, kan Europa blive en hovedaktør og komme til at spille en konstruktiv rolle.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu