Læsetid: 5 min.

Ting går i skred, for Centret holder ikke

For jorden holder ikke til de moderne projekter om tusindårsriget
5. september 2003

FRIE ORD
Nu kom kollega og runemester Lykkeberg mig i forkøbet med sin omtale i gårsdagens Information af den britiske idehistoriker John Gray’s nye bog Al Qaeda and what it means to be modern, som ellers var på bedding til disse frie ord, men så spares plads, og jeg kan holde mig til konklusionen: Også liberalismen bygger som både fascismen og som socialismen i de fleste af dens afskygninger og som den vestligt uddannede Osama bin Laden’s islamisme på, at den moderne naturvidenskab og deraf følgende teknologi og teknik under den rette –ismes ledelse kan føre menneskeheden frem til tusindårsriget. Med idel forhøjelse af menneskehedens åndelige magt over naturen, af dens materielle levestandard, af dens levealder, af dens kropshøjde og -omfang, af dens antal på Jorden, eventuelt også på Månen og Mars, og af dens totalt konfliktløse enighed og fred. – Når altså bare den rigtige –isme får al magten til at bruge den moderne videnskab og teknik, herunder økonomiske penge- og markeds-teknik. I liberalismens globale efterstræbelser på at få tusindårsriget virkeliggjort ser han nu uhyre katastrofer for menneskeheden tårne sig op i den nære fremtid, jvf. Irak-tragedien. En særlig pointe udgør slutningen på Rune Lykkebergs omtale: »John Gray er ikke overvintret marxist, der nu endelig ser det røde lys for enden af den liberalistiske tunnel. Tværtimod: John Gray udmærkede sig i 80’erne som ideologisk assistent for Margaret Thatcher. Da han for nylig på britisk tv blev spurgt, hvorfor han nu havde skiftet kurs, svarede han, at det havde han ikke: I 80’erne troede han, den totalitære trussel kom fra socialdemokratismen. Nu kunne han se, den kom fra drømmen om liberalismen som totalløsning.«
En pointe, gårsdagens omtale ikke omtaler, er John Gray’s henvisning til kristendommen som fader til Det Moderne Projekts kiliasme, som fremskridtstroens forventninger om det kommende tusindårsrige hedder hos de lærde. Af græsk: kilia éte, 1000 år, og det netop fordi den kristne Bibels sidste skrift, Apokalypsen eller Johannes Åbenbaringen, på sit originale græsk indleder sit 20. kapitel med disse ord: »Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år (kilia éte) og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusinde år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid.«

Ingen, der siden 11. september for snart nøjagtig to år siden har fulgt George W. Bushs retoriske udfoldelser, kan være i tvivl om, at han kan sin Bibel og da især Johannes Åbenbaringen som en anden fundamentalist. Men Apokalypsen var faktisk også – om end måske uafvidende – baggrunden for overskriften på kollega Jørgen Steen Nielsens leder i mandagsavisen: Things fall apart. Med eftersætningen: the center cannot hold, som blev citeret i lederen, der oplyste den store irske digter Yeats som ophavsmand til det værk fra 1920-21, hvorfra linien stammer.
Under titlen Genkomsten blev hele digtet oversat til dansk af Thorkild Bjørnvig og offentliggjort i 1948 i 3. nummer af 1. årgang af det tidsskrift Heretica (kættersk), som han redigerede sammen med Bjørn Poulsen. Der i 1959 indøvede citatet for mig, så det aldrig siden er glemt: Kredsende i en stadig større Cirkel/ kan Falken ikke høre Falkoneren;/ Ting går i Skrid, for Centret holder ikke,/ og Anarkiet slippes løs på Verden,/ en tåget Blodtid rejser sig, og druknet/ er Uskyldsritualet overalt;/ de bedste savner Tro, imens de værste/ er mættet med fanatisk Lidenskab.
Hvorefter digtet med udgangspunkt i Åbenbaringen fremstiller den drage, der nu melder sig – i stedet for den forventede Kristus!
Hvordan det er gået til, at Kristendommen fremkaldte Det Moderne Projekts fremskridtsreligion har Frie Ord kredset om i mange år, men meget kort fortalt udvikler den – efter år 313 – herskende kristne kirke på platonsk grundlag en såkaldt Logos-forestilling om, at den altomfattende logiske fornuft, hvormed den alvidende og almægtige Gud ud af intet skabte alt, også forefindes i mennesket, skabt i Hans billede, hvorefter menneskeheden under den rigtige ledelse og –isme ved hjælp af en altomfattende logisk (natur)videnskab kan arbejde på opfyldelsen af det guddommelige forsyns projekt om tusind-årsriget. (At denne almægtige Logos-forestilling strider mod de fleste overleveringer om en vis Jesus, bør vel nævnes for en ordens skyld).

Fremskridtsreligionen synes nu så dybt indarbejdet, at simple kendsgerninger, der strider mod kiliasmen, tilsyneladende ikke kan rummes i hverken hoved eller hjerte. »Før troede man på det man ikke vidste, i dag kan man ikke tro det man véd,« konstaterede Villy Sørensen. Slet ikke hvis kendsgerningerne i deres sammenhæng afslører hele efterstræbelsen af tusindårsriget som galopperende storhedsvanvid.
Tag nu blot Radioavisen og Information i onsdags. Fra den årle morgenstund kunne den første berette om to forskere, en amerikaner og en englænder, efter at have fastslået, at Jorden på blot 20 år, nemlig lige præcis de seneste to årtier, er blevet ikke mindre end 0,2 grader varmere og nu er varmere end de sidste to tusinde år, ikke er tvivl om at det skyldes den menneskeskabte drivhuseffekt som følge af vores grænseløse økonomiske vækst. Mens Information/The Independent samme morgen fortalte om, hvordan heden allerede nu udløser global fødevaremangel og at det kun er begyndelsen på de sultkatastrofer og flygtningestrømme, der venter os, som vores Moderne Projekt med nu liberalismen i spidsen virkeliggør tusindårsriget Men når SF sidste lørdag vedtager en Grøn Plan, som omsider gør det klart, at det er selve den rige vestlige verdens grænseløse vækst i naturforbrug, som er hovedårsagen til de nævnte fremtidsudsigter, hører man stort set ikke en lyd til det.
Hvorfor der vel ikke er andet at sætte sin lid til end Radioavisens anden historie i onsdags: Vi er i den vestlige verden ved at blive så omfangsrige i kropslig forstand, at fedmen nu betragtes som en af de allerstørste trusler mod helbredet. Måske kommer tusindårsriget alligevel, når vi med liberalismens hjælp har ædt os ihjel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her