Læsetid: 3 min.

To mand frem for et kamera

I halvandet døgn kredsede Nyrup og Lykketoft om hinanden som to planeter i hver sin bane, der aldrig mødes. Men så skete der noget
15. september 2003

Mødested
Hvor længe kan to mænd gå omkring i samme hal uden at mødes?
For Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen er svaret: halvandet døgn.
Mødet mellem de to, som vi senere skal komme tilbage til, overskyggede totalt de egentlige emner på weekendens socialdemokratiske kongres i Aalborg.
Ville de to drikke en aftenbajer? Havde de mødtes før kongressen? Skulle de mødes på Arafat-Sharon vis med en hilsen uden at bemærke hinanden. Havde de tænkt sig at kindkysse? Ville Nyrup igen lægge ansigtet i den skrækkelige maske, som kun han besidder?
Journalister og socialdemokratiske pressefolk var fulde af spekulationer.
»Kunne man kalde artiklen for Kamphaner i tranedans?,« ville BTs redaktion vide.
TV 2s folk var lykkelige. Stationen havde været alene om at filme, at Poul Nyrup Rasmussen som den første gik op og hilste kort på Lykketoft efter dennes tale.
»Stormen er jeg ked af – men indholdet står jeg ved,« sagde Lykketoft, da han i talen kom ind på det uundgåelige. Men mødet ventede stadig.

Nyrup sang
Partiformand Lykketoft havde valgt som stil at smøge ærmerne op på den blå skjorte. Den 57-årige Lykketoft så betydelig mere frisk ud efter de seneste hektiske døgn.
Mens han underholdt pressen, så blev partikammeraterne underholdt af Poul Nyrup Rasmussen.
»Davs, Poul«. »Godt billede af dig i bogen, Poul,« sagde de socialdemokratiske delegerede.
Poul gav hånd, lagde hovedet på skrå og tog folk ved armen.
Men de mødtes ikke.
Og inde i salen var den tidligere statsminister placeret adskillige rækker nede i salen, så han med garanti ikke løb ind i partiformanden ved et tilfælde.
Alligvel var det som om, at de politiske budskaber om Fogh Rasmussens inkompetence og regeringens generelle dårligdom ikke rigtig ville bundfælde sig hos den tilstedeværende presse.
Hvornår ville de mødes?
Tv-kameraerne filmede og blitzene lynede, da Poul Nyrup Rasmussen under åbningen sang Kringsatt av fiender sammen med resten af forsamlingen til minde om den afdøde svenske udenrigsminister Anna Lindh.
En berørt Nyrup var en god første akt i det følelsesmæssige drama mellem de to tidligere venner. Men hverken frokosten, debatten eller middagen medførte den forventede konfrontation eller forsoning mellem partiets to giganter.
I de sene aftentimer skiftedes de to gamle venner til at underholde pressen ved rødvinsbordet.
Lykketoft talte fransk, mens Nyrup Rasmussen underholdt med jokes, bl.a. sin favorit om lortemøllen.
»De kan jo godt tale dansk, når de bare får lidt at drikke,« konstaterede en af dette blads forhenværende chefredaktører, Lasse Ellegaard, der absolut ikke var gået i seng ved redaktionens slutning.
Mon næste dag ville byde på det ventede møde?

Kære ven
Klokken 11 næste dag skete det endelig, det uundgåelige.
Ikke på grund af en tilfældighed eller spontan lyst til at mødes. Men på grund af programmet.
Poul Nyrup Rasmussen, som spidskandidat til EU-parlamentet, skulle kåres af partiformand Mogens Lykketoft.
Det blev kærlighed for åbent tæppe og i tre omgange.
Under massivt bifald gik den tidligere statsminister i første omgang op på podiet og hilste høfligt, men ikke varmt, på Lykketoft.
»Kære formand,« begyndte Nyrup Rasmussen sin tale, der indholdt mere kropssprog end statsministerens forrige ni år tilsammen.
Talen udløste de suverænt længste klapsalver. Poul Nyrup Rasmussen fik blomster af en ung kvinde og gik derefter med faste skridt over til Lykketoft. Larmen fra klappende hænder og suget fra den kollektive lettelse overdøvede de to kammeraters ord.
Som en popstjerne måtte den tidligere statsminister lade sig hylde på vej ned fra podiet, inden Lykketoft endelig kunne komme til at tale: »Derfor, kære ven, ser jeg frem til et stærkt samarbejde med dig i din nye kapacitet. Til fordel ikke bare for dig og mig, men for alle her i salen,« sagde Lykketoft.
Og lagde dermed op til tredje omgang.
Poul Nyrup Rasmussen måtte op af stolen, hen til Lykketoft, denne gang med smil og skulderklap.
Forsoningen var sket. Salen forløst. Pressen mættet. Mødet overstået.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her