Læsetid: 3 min.

Unge vil gerne have forbud

Forældres liberale holdning til alkohol kan sende unge ud i misbrug. Teenagere vil faktisk gerne have forbud, oplyser erfaren misbrugskonsulent
1. september 2003

Forældreansvar
Jo tidligere unge begynder at drikke øl og jo færre begrænsninger, de bliver mødt med, desto større er risikoen for, at de ender som alkoholikere eller narkomaner. På den baggrund bør forældre ikke holde sig tilbage med at udstede forbud. Ovenikøbet kan forældre få den glædelige overraskelse, at ellers modvillige teenagere faktisk vil påskønne en løftet pegefinger.
Det mener Flemming W. Licht, som siden 1987 har arbejdet med udsatte unge. Først som konsulent for samarbejdet mellem skoler-socialforvaltning og politi (SSP) i Kalundborg og nu som misbrugskonsulent i Vestsjællands Amt, der gør et stykke pionerarbejde mod misbrug blandt teenagere.
»Vi har lavet en undersøgelse blandt 1.700 unge i amtet om deres brug af alkohol og stoffer. Den viser, at nogle har fået lov til at drikke øl eller vin hjemme, allerede da de var 10-12 år. Det er helt misforstået, når forældre for at være ’åh så liberale’, lader deres børn begynde at drikke i så tidlig en alder,« siger Licht.
»Når man får lov at debutere med alkohol tidligt og har været fuld et par gange, så er øl og vin altså uinteressant, når man bliver 16-18 år. Så er man tilbøjelig til at prøve noget andet f.eks. hash eller amfetamin, og det kan blive begyndelsen på et misbrug.«

85 procent for forbud
For at modvirke at unge i den mest risikovillige alder på 16-18 år forsøger sig med narko anbefaler Licht, at forældre udskyder deres børns afprøvning af alkohol så meget som muligt. Han kalder forældre, som ikke indfører forbud, for ’vattede’ og anbefaler, at børn ikke får lov at drikke, før de er mindst 15 år. Derefter kan forældre så opsætte regler for forbruget ud fra en forhandling med deres børn.
»Vores undersøgelse viste, at 85 procent af de unge gerne vil have restriktioner på deres alkoholforbrug. Det er faktisk rart for dem at kunne undskylde sig over for kammerater med, at ’mor og far siger, at jeg ikke må drikke’. Hvis de selv må bestemme, så kan de hurtigt blive kaldt for en tøsedreng,« siger Licht, der siden han begyndte på sit arbejde med unge i 1987, har oplevet nogle store ændringer i unges holdning til stoffer.

Unge vil mærke livet
»Hvis et ungt menneske i ’87 havde prøvet noget i weekenden, tror jeg ikke, at han havde fortalt om det, for kammeraterne ville tage afstand fra det. I dag bliver unge, der tager stoffer, mødt med nysgerrige spørgsmål som ’hvordan var det? hvorfor turde du?’ De unge tager først afstand, hvis en skolekammerat f.eks. pjækker for meget, holder op med at lave lektier eller skifter personlighed.«
En anden ændring er lysten blandt unge til at søge ekstremer: »Livet er i dag let for de fleste unge, og derfor synes nogle, at de ikke rigtigt mærker det. For nogle er det at tage farlige stoffer så en måde at mærke livet på, ligesom andre gør, når de dyrker ekstrem sport. Unge i dag er langt mere risikovillige end i ’87.«
En anden stor ændring er, at udvalget af narko er vokset voldsomt: »I de fleste lidt større byer i Vestsjællands Amt, vil du inden for et kvarter kunne skaffe nogle stoffer. Man kan bare gå ind på et værtshus og spørge, eller køre ned ad gaden og se, om der hænger nogle på et gadehjørne eller et torv. Hvis de ikke selv har noget, vil de helt sikkert kunne fortælle dig, hvor du kan få fat i noget. I ’87 kunne man de fleste steder højst få hash. I dag kan du få bl.a. ecstasy, amfetamin og kokain. Der er et kæmpe stort marked, og det vokser og vokser.«
Licht er bekymret for fremtiden, men dog ikke sortsynet: »Når man ser medierne, kan man få indtryk af, at alle unge tager ecstasy. Sådan er det ikke, det er heldigvis kun et mindretal. Men det er stadigvæk et alv0rligt problem, og det bliver større, hvis det går, ligesom det er gået i USA, hvor unge eksperimenterer mere med stoffer end i EU. Det er lige som med alkohol. Jo mere tilgængeligt det er, og desto mere afslappet synet er på det, jo flere vil prøve det, få skader og måske blive afhængige.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu