Læsetid: 5 min.

WTO er klemt i Cancun

Bragende uenigheder på WTO’s topmøde i Cancun mellem rige og fattige lande om en liberalisering af landbrugshandelen kan sende folk hjem med tomme hænder
8. september 2003

Topmøde
Når ministrene fra de 146 medlemslande af verdens handelsorganisation, WTO, onsdag indleder fem dages topmøde i den mexicanske badeby, Cancun, står der kolosale økonomiske interesser på spil for klodens fattige udviklingslande.
Anført af Brasilien, Indien og Kina har en gruppe på 20 lande fra verdens fattige periferi – den såkaldte G20 gruppe – stillet krav om, at Den Europæiske Union, Japan og USA fjerner de massive eksportsubsidier og direkte støtte til deres beskyttede landbrugsindustrier. Det vil kunne give fødevareproducenter fra det globale Syd et stort indtægtsløft, hvis de får mulighed for at eksportere på lige vilkår til det rige Nord. Især hvis de fattige i en overgangsperiode – indtil de økonomisk er kommet på højkant – også fik mulighed for at beskytte deres egne landbrug mod al for hård konkurrence fra kapitalstærke koncerner udefra.
»Vi er nødt til at insistere på, at det multilaterale handelssystem skal tage hensyn til de ægte bekymringer, der er i de knap så rige nationer for deres velfærd og levevilkårene for milliarder af indbyggere,« sagde den indiske ministerpræsident, Atal Behari Vajpayee, forleden.

Ekstremernes sammenstød
EU’s landbrugskommissær Franz Fischler kalder G20-forslaget for ’ekstremistisk’: »Når jeg hører Brasillien, Kina, Indien og andre lande kan jeg ikke undgå at få den tanke, at vi befinder os i forskellige kredsløb omkring jorden. Hvis de fortsætter med deres rumrejse, så vil de hverken nå månen eller stjernerne, men ende med at stå tilbage med tomme hænder,« sagde han i torsdags på et pressemøde i Bruxelles.
Den Europæiske Union – der fornylig besluttede at fastfryse EU’s landbrugsstøtte på 320 mia. kroner om året – har her op til Cancun-mødet ikke vist vilje til at imødekomme kravet om en markant liberalisering for fødevarehandelen.
Justin Forsyth, der er politisk direktør i den uafhængige britiske hjælpeorganisation, Oxfam, advarer imod, at det nemt kan ende i et kolosalt sammenbrud i Cancun.
»Der er kun små chancer for succes. Cancun er allerede syret til i frustrationer og vrede og brudte løfter: De rige lande må ændre politik og gribe muligheden for at gøre handelen fair,« siger Forsyth.
På gentagne handelstopmøder, siden den berømte Uruguay-runde i 1986, har liberaliseringer af landbrugsmarkedet stået på dagsordenen. Men det er kun blevet til minimale politiske indrømmelser fra de rige landes side, der siden da har øget støtten til egne landmænd. Det er sket samtidig med, at u-landene i de senere år har oplevet, at den officielle u-landshjælp fra den vestlige verden er faldet støt – fra 400 mia. kroner i 1995 til 355 mia. kroner i 2001.
Ender forhandlingerne i Cancun i fiasko, risikerer WTO at blive marginaliseret lige så meget som FN blev i slaget om Irak-krigen, vurderer Forsyth.

Køer får fattiges penge
G20 landene repræsenterer to tredjedel af verdens bønder og på deres marker dyrkes godt halvdelen af verdens korn. Men de kan ikke komme ind på de vestlige markeder, fordi EU, USA og Japan til sammen feder egne landbrug op med 2.100 mia. kroner i statsstøtte hvert år – og det er seks gange så meget som den samlede ulandsbistand i verden. Og det er mere end hele Afrikas bruttonationalprodukt.
Et af de centrale spørgsmål G20 sætter på WTO-dagsordenen, er, om det er rimeligt, at en europæisk ko for eksempel får 17 kroner i støtte om dagen, mens halvdelen af verdens befolkning lever i dyb fattigdom og må klare sig for mindre end 14 kroner om dagen?
Er det retfærdigt, at amerikanske landmænd hvert år får 105-145 mio. dollar i subsidier for at eksportere korn til Mexico, når det er mere end den samlede hustandsindkomst for 250.000 bønder i Chiapas-regionen?
Hvis landbrugsmarkedet blev liberaliseret, er det ikke alle u-lande, som med et slag vil blive mere velstående. Gevinsterne fordeles skævt.
Nogle u-lande – som bl.a. Egypten og Gambia – der importerer mange fødevarer, vil i en overgangsperiode komme til at betale en pris, når de rige vestlige lande fjerner eksportstøtten. Det vil gøre fødevarerne dyrere for dem.

Store gevinster
Men endnu flere u-lande – som bl.a. Benin, Burundi og Cameroon – vil kunne få store gevinster, når de får mulighed for at eksportere fødevarer nord for Middelhavet og til den anden side af Atlanterhavet. Fattige bønder, der dyrker bomuld i det vestlige Afrika og i Asien, vil igen kunne se lysere på fremtiden, hvis milliardstøtten til dyrkning af bomuld i USA og EU bortfalder.
Der ligger samlet set mægtige velfærdsgevinster gemt i en liberalisering af handelen.
Det viser en rapport – Global Economic Prospect 2004 – som Verdensbanken offentliggjorde i forrige uge. Hvis de rige lande sænker toldsatserne på fødevarer til 10 procent og til fem procents told for industrivarer, mens u-landene skærer de samme toldsatser ned til henholdsvis 15 og 10 procent, samtidig med at alle lande – rig som fattig – lover at fjerne alle eksportsubsidier til landbrugsvarer og dropper de alle kvoteordninger, så vil det sætte ekstra gang i den globale økonomi og mindst løfte 144 mio. mennesker ud af fattigdom i 2015. Det skønner Verdensbanken.
U-landenes økonomier vil få den største gevinst – med ekstra 350 mia. dollar i ekstraindkomst i 2015 – mens de rige lande vil få ekstra 170 mia. dollar at gøre godt med.
Verdensbankens cheføkonom, Nicholas Stern, opfordrer USA, EU og Japan til »at vise lederskab ved at mindske landbrugsprotektionismen, nedskære de høje toldsatser og sikre, at de fattigste lande har adgang og råd til at købe medicin på samme betingelser som de store udviklingslande. Det er dobbeltmoralsk at prædike om fordelene ved handel og frie markeder, og derpå at rejse forhindringer på lige netop de markeder, hvor udviklingslandene har en komparativ fordel,« siger han.
I 1990’erne nød en række fremstormende økonomier – som bl.a. Kina – fordel af øgede private investeringer fra transnationale selskaber. Liberaliseringerne af handelen med industrivarer gav dem mulighed for at eksportere legetøj, elektronik, sko, tekstiler og lignende produkter til de rige vestlige markeder. Den eksplosive økonomiske vækst trak hundreder af millioner mennesker ud af fattigdommen i løbet af 90’erne, men gevinsterne er fordelt meget ulige.
Strømmen af investeringskroner og handel er gået uden om de fleste afrikanske lande, der synker ned i stadig større sult og fattigdom.
Halvdelen af verdens borgere lever stadig for mindre end to dollar om dagen, mens de rigeste 20 procent af verdens befolkning flyder over i velstand med 80 procent af alle indkomster.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu