Læsetid: 6 min.

’Vi skal åbne for fantasiens kraft’

For første gang har en af Hayao Miyazakis fantastiske tegnefilmdansk biografpremiere. Hos ham vokser selv de mindste historier sig fantastisk store
10. oktober 2003

(2. sektion)

Portræt
Fortid og nutid, menneske og natur, ånder og guder, kærlighed og had, barn og voksen, fantasi og spiritualitet, liv og død, identitet og eksistens – det er store emner, som den japanske instruktør Hayao Miyazaki tumler med i sine animerede fantasy-film.
Han har meget på hjerte og fortæller hjertevarme og moralske historier. Det bliver dog aldrig tungt og kedeligt, men er altid levende og spændende, ofte morsomt og poetisk, fordi Miyazaki er så engageret og uprætentiøs en fortæller. Og fordi hans rene, dynamiske og farvestrålende streg er en fryd for øjet og hans opfindsomhed og sans for detaljen uovertruffen.

Uansvarlige billeder
Der er mange lag i hans film, ikke mindst den seneste, mesterværket Chihiro og heksene, og både børn og voksne kan få meget ud af dem. Om noget er Miyazaki japansk tegnefilms svar på J.R.R. Tolkien og J.K. Rowling – hans tråd er let, men aldrig overfladisk, ligesom hans hovedfigurer altid er flerdimensionelle og meget genkendelige. Det har gjort ham lige så populær i Japan, som de to forfattere er i Vesten, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med, at man i Japan har et anderledes dybt og meget mere respektfuldt forhold til tegneserier og animation, end vi har.
For omkring 1.000 år siden begyndt buddhistiske munke at ridse billeder på træ og grundlagde dermed japanernes tradition for at fortælle i billeder snarere end ord. Det udviklede sig i begyndelsen af 1900-tallet til manga, den japanske form for tegneserie – ordet betyder ’uansvarlige billeder’ – og siden anime, som man kalder de japanske tegnefilm.
Men det var ikke før efter Anden Verdenskrig, at striberne for alvor blev populære, og i 50’erne og 60’erne dukkede de første, virkelig populære anime-serier op.
Det japanske marked for tegneserier og tegnefilm er enormt og favner bredt. Manga og anime er nemlig for alle: kvinder, mænd, børn, voksne, unge, gamle – alle læser tegneserier og ser tegnefilm i Japan. Derfor findes der også serier og film i alle genrer – action, scifi, krimi, kærlighed, drama, gys, komedie, porno etc. Fælles for dem er, at de i valg af emne, dramaturgi og effekter er mere inspireret af realfilm end af den vestlige form for tegnefilm, der traditionelt er henvendt til børn og er fulde af sjove, talende dyr.

Stimulere og forbløffe
Det har typisk været de actionprægede og halvpornografiske anime-titler, som er nået til Vesten. Men med dagens premiere på Miyazakis Chihiro og heksene, får vi en mere børnevenlig side af anime at se.
Efter den 62-årige Miyazakis mening bliver der lavet nok film for voksne, og han ser det derfor som sin opgave at lave gode film primært rettet mod børn, for efter hans mening er tegnefilmmediet godt til både underholdning og til at kommunikere ideer videre til børn.
»Jeg har altid godt kunnet tænke mig at lave film for børn. Og hvis en film virkelig appellerer til børn – hvis man ikke undervurderer, hvad de er i stand til at kapere og forstå – så vil den sikkert også appellere til voksne,« har han sagt i et af sine meget få interviews.
Humanisten Miyazaki begynder som regel i det små og folder sine historier ud til at handle om noget stort og universelt. De helt unge piger, der er så populære i japansk animation, er ofte også hovedpersonerne i hans film, og gennem dem får han fortalt en masse om det at blive ældre, få mere ansvar og opleve, hvordan ens livsopfattelse forandrer sig, efterhånden som man gør sig sine erfaringer.
(Han er blevet spurgt om, hvorfor hans heltinder er unge piger, og han har blandt andet svaret, »hvorfor ikke?« Og at »det er for kompliceret at svare på, så jeg vil nøjes med at sige, at det skyldes, at jeg elsker kvinder rigtig meget.«)
Hayao Miyazaki betragter ikke sig selv som historiefortæller, »men jeg tror på historiens kraft. Jeg tror på, at historier spiller en vigtig rolle i menneskers udvikling, og at historier kan stimulere, forbløffe og inspirere deres publikum.«
Han er ikke meget for at tale om budskaberne i sine film. Det er noget, som pressen læser ind i dem, mener han.

Dannelsesfortællinger
»Mit ideal er at lave film, som alle kan se. Når de er forbi, skal folk føle sig forfriskede. Og måske ser deres kæreste en lille smule smukkere ud, eller blomsterne er lidt mere farvestrålende. Jeg prøver på at vise tingenes skønhed, almindelige ting som ukrudt og insekter. Hvis jeg har et budskab, så er det visuelt. I sidste ende handler det vel om at lave noget, man selv kan lide.«
Miyazaki begyndte som animator og instruktør af både film og tv-serier i 1960’erne og høstede stor anerkendelse for sit arbejde, men det var ikke før i slutningen af 70’erne og filmen Castle Cagliostro, at han begyndte at markere sig i forhold til publikum. Med Nausicaa fra 1983 fik Miyazaki sin første, store publikumssucces, og to år senere grundlagde han sit eget studie, Studio Ghibli, som i dag er et af de mest succesrige i Japan. Siden har han instrueret (og produceret) en række animerede spillefilm, som alle er blevet set af millioner af begejstrede japanere.
Min nabo, Totoro (1988) handler om to små piger, der flytter på landet, møder skovens konge, ånden Totoro, og finder gennem ham styrke til at håndtere deres mors sygdom. I Kiki’s Delivery Service (1989) følger vi den 13-årige Kiki, der, som traditionen dikterer, rejser hjemmefra for at træne til heks og på den måde lærer sig selv at kende. I Princess Mononoke er der krig mellem menneske og natur, og krigeren Ashitaka må lægge alle sine kræfter i at forsone de stridende parter og redde verden fra sig selv.
Og i Chihiro og heksene opdager en selvoptaget 10-årig pige, titlens Chihiro, at der eksisterer en anden og større verden ved siden af den fysiske, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan man opfører sig i nogen af dem.
Det er dannelsesfortællinger om unge, uskyldige hovedpersoner, som forlader trygge omgivelser og træder ind i fremmede verdener, hvor de skal lære spillereglerne at kende.

Hjertets virkelighed
Hele herligheden er holdt i Miyazakis klare stil, der måske umiddelbart kunne minde om Disneys, men i ånd og indhold ikke har meget med deres bløde former og nuttede dyr at gøre. Som alle japanske animatorer bruger Miyazaki mindre tid på karakterdesign, end man gør hos Disney, hvorfor figurerne ofte ligner hinanden med store øjne og ikke altid lige virkelighedstro bevægelser. I stedet bruger han meget mere tid på de omgivelser, baggrunde og visuelle effekter, som virkelig får hans universer til at leve.
Der optræder mange sære, store og små væsener i hans film, men de har altid rod i en eller anden form for fysisk eller åndelig virkelighed, og han bestræber sig på at give sine trods alt udtryksfulde karakterer både fysisk og psykologisk troværdighed.
Miyazakis hovedpersoner lever som regel i en genkendelig virkelighed, omgivet af en spirituel dimension, og han taler om, at ’fantasy’ i betydningen ’fantasi’ tjener et vigtigt formål, fordi »vi skal ikke lægge os for tæt op ad hverdagens virkelighed, men give plads til hjertets, hjernens og fantasiens virkelighed. Vi skal åbne for fantasiens kraft, for den kan tilføre virkeligheden noget nyttigt.«
Han benytter sig af alt fra buddhisme og folkesagn til overtro og vandrehistorier, der så bliver en naturlig del af de rammer, han bygger omkring sine historier – det være sig 50’ernes japanske provins i Min nabo Totoro, en utopisk udgave af Europa i Kiki’s Delivery Service eller et moderne Japan i Chihiro og heksene.
I Miyazakis film kan man indimellem fornemme en vis melankoli og opgivenhed i forhold til menneskets manglende respekt for natur, religion og spiritualitet, men selv om Miyazaki betragter sig selv som pessimist, så mener han, at han med sine historier er nødt til at give børnene håb.
»Når man taler til voksne, kan man sige, at ’denne verden er ikke værd at leve i,’ men det kan man ikke sige til børn. Det bør man ikke. Vi er nødt til at fortælle børnene, at ’I skal leve jeres liv helt ud.’«

*Se anmeldelsen af Chihiro og heksene på side 11.

*Af de omtalte film kan Kiki’s Delivery Service, My Neighbour, Totoro, Porco Rosso og Princess Mononoke fås på amerikansk dvd via www.dv-depot.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her