Læsetid: 3 min.

Advarsel til højesteretsdommer

Dommere i Højesteret skal undgå at debattere sager, som verserer ved domstolen. Upartiskhed er på spil, mener eksperter
18. oktober 2003

Højesteretsdommere skal helt undgå offentligt at debattere sager, som bliver vurderet ved en domstol. De risikerer at sætte deres høje troværdighed i befolkningen over styr. Det mener juraprofessor Eva Smith, efter at højesteretsdommer Per Walsøe har foreslået en forsoningsproces mellem den danske stat og Thulefangerne – få uger før Højesteret indleder en appelsag.
»Når en sag først verserer ved domstolen, må man som dommer respektere det. Det havde været noget helt andet, hvis Per Walsøe på et tidligere tidspunkt havde foreslået en forsoningsproces,« siger Eva Smith.
Højesteretsdommer Per Walsøe afviser kritikken:
»Jeg har givet udtryk for, at jeg har fremsat en tanke om en forsoningsproces – og ikke kommenteret den verserende retssag,« siger Per Walsøe.
Ifølge professor i offentlig forvaltning Jens Peter Christensen er det usædvanligt i nyere dansk retshistorie, at en dommer ved Højesteret mener noget om et sagskompleks, som verserer for domstolen. Der er »juridisk intet galt i, at en højesteretsdommer har meninger om alt mellem himmel og jord,« siger han.
Sikkerhedsnettet for en domstols troværdighed er, at en dommer kan blive erklæret inhabil. Det er tilfældet med højesteretsdommer Per Walsøe, som har været advokat for Thulefangerne indtil 1993.

Tillid på spil
Professor Jens Peter Christensen vil ikke forholde sig til den konkrete sag ud over at bemærke, at højesteretsdommer Per Walsøe personligt har været dybt involveret i Thulesagen – også før han blev højesteretsdommer. Jens Peter Christensen ser dog et principielt problem i forhold til borgernes tillid til domstolene.
»Højesteretsdommere, som deltager i politisk prægede debatter, bliver i offentligheden placeret politisk. Det kan ødelægge befolkningens tillid til, at dommerne er uvildige og upartiske,« siger Jens Peter Christensen.

Dommere mere politiske
Præsident for Højesteret, Jacques Hermann, ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men han fremhæver, at det har været kendt i lang tid, at Per Walsøe er inhabil i Højesterets behandling af Thule-sagen.
»Det er min principielle opfattelse, at højesteretsdommere – ja for den sags skyld alle dommere – bør udvise stor tilbageholdenhed med at udtale sig offentligt om politiske anliggender. Det, der er et politisk spørgsmål i dag, kan være et retligt spørgsmål i morgen. Højesteretsdommere kan ikke offentligt tilkendegive nogen mening om sager, der verserer for Højesteret,« siger Jacques Hermann.
Forslaget om en forsoningsproces er ifølge lektor Helle Porsdam »en varm kartoffel«. Hun har under Magtudredningen beskrevet en tendens til, at dommere bliver mere politiske. De er begyndt at tolke på grundtanker i lovene, som alternativ til at sidde bag roberne og trofast håndhæve de regelsæt, Folketinget har vedtaget.
»Der sker i forvejen en overførsel af politisk magt fra Folketinget til domstolene,« siger Helle Porsdam.
Hun peger på tre elementer, som underbygger tendensen. For det første Tvindsagen fra 1999, hvor Højesteret for første gang gik ind og erklærede en lov for at være i strid med Grundloven. For det andet er advokater blevet udnævnt til højesteretsdommere: Per Walsøe, Thomas Rørdam og Jon Stokholm. Det er et skift i Højesterets rollebesætning, som typisk har bestået af grå eminencer med en karrierevej gennem Justitsministeriet. De tidligere advokater er »mere medievante og ikke bange for at bruge deres holdninger«.
Helle Porsdam nævner som det sidste element, at dommere i forvejen er flittigt brugt som vægtskål i samfundsanliggender gennem deres arbejde i kommissioner, udvalg og nævn – og at kommentere på politiske sager »kan måske ses som en naturlig del af udviklingen«.
Professor Eva Smith mener, at den afgørende forskel er, om dommere tager stilling til »teoretiske spørgsmål udenfor en domstol eller mener noget i en konkret sag, som verserer«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her