Læsetid: 4 min.

Amerikansk eksportpres bekymrer

Brian Mikkelsen har ændret holdning til en række landes ønske om en FN-konvention til sikring af kulturel mangfoldighed. Her fortæller han om nødvendigheden af statsstøttede kulturprodukter
4. oktober 2003

Interview
I sine første to år som kulturminister har Brian Mikkelsen (K) dårligt beskæftiget sig med begrebet ’kulturel mangfoldighed’, der ellers er blevet et stadig hyppigere samtaleemne blandt hans ministerkolleger på europæisk såvel som globalt plan.
Chancer er der ellers nok af: Kulturministrene og deres embedsmænd fra 60 lande – deriblandt hele Norden og det meste af EU – mødes fra den 16. til 19. oktober i kroatiske Opatija til det årlige møde i organisationen International Network on Cultural Policy (INCP). Her vil de diskutere den fremtidige sikring af landenes kulturelle identitet på et stadig mere globaliseret marked. Desuden vil INCP-ministrene drøfte den videre strategi for at få lavet en FN-konvention. På bi- og multilateralt plan skal den sikre, at UNESCO’s 160 medlemslande via statsstøtte og kvoteordninger kan sikre deres nationale kulturprodukter som film, litteratur, musik og billedkunst i trods mod de internationale markedskræfter og stigende amerikanisering.
Imens holder Brian Mikkelsen – ifølge den officielle ministerkalender – ferie.
Alligevel kan man hos ministeren spore et gran af interesse for emnet. Tidligere var Brian Mikkelsen og hans ministerium således mod planerne om en FN-konvention til sikring af verdens kulturelle mangfoldighed. Både fordi en sådan var noget nær en juridisk umulighed at formulere, og fordi en konvention ikke må kollidere med de
indgåede handelsaftaler mellem EU og USA i World Trade Organization (WTO).

Holdningsskifte
Nu har regeringen imidlertid ændret standpunkt til en mulig konvention. Derfor vil den danske delegation ved den igangværende UNESCO-generalkonference støtte op om det forberedende konventions-arbejde, som forventes igangsat umiddelbart efter generalkonferencen.
– Hvorfor åbner regeringen nu for, at der skal laves en FN-konvention?
»Vi har drøftet det meget internt i ministeriet, ligesom jeg har snakket med kolleger fra først og fremmest en række europæiske lande. Og tidligere har jeg været klart imod tanken. En konvention er en juridisk tekst, og vi har været nervøse for, at den ville mangle klarhed og forankring i virkeligheden. Desuden var der grund til at frygte, at konventionen ikke ville respektere de gældende handelsaftaler i WTO.«
»Men der har været en tendens til, at alle forkæmperne for den kulturelle mangfoldighed har indstillet sig på det, og det har været afgørende for, at jeg selv har skiftet holdning til spørgsmålet.«
– Betragter du kulturprodukter som eksempelvis film og bøger som en ren vare eller identitetsskabere?
»Begge dele. Man kan ikke generalisere kulturbegrebet. Der er jo tydelige synergier mellem erhverv og kultur, og dem forsøger vi som bekendt løbende at udnytte i samarbejder mellem ministerierne.«
– Frankrigs regering har eksempelvis en meget puritansk tilgang til problemstillingen og ser det udelukkende som identitetsskaber?
»Ja, franskmændenes puritanske holdning er... jeg vil ikke sige dobbeltmoralsk, men deres situation er ikke meget forskellig fra vores egen. De har påvirkninger, der kommer udefra, men landets egen kulturproduktion står samtidig meget stærkt og klarer sig godt både ude og hjemme. Man kan vel sige, at landets holdning er præget af en filosofisk idealisme. Frankrig angriber begrebet om kulturel mangfoldighed ud fra at opnå dets idealtilstand med en overrepræsentation af egne kulturprodukter, der næppe er realistisk.«

USA bekymrer ministeren
Den voksende bevægelse for kulturel mangfoldighed er ikke mindst en modreaktion på USA’s meget aggressive opførsel. Det bedste eksempel er Hollywood-industrien, hvis lobbyister har fri adgang til de amerikanske toppolitikere, som ikke accepterer statsstøtte til den europæiske filmindustri.
– Har USA for meget indflydelse på det stadigt mere ensidige udbud af kultur omkring i verden?
»Jeg har det noget ambivalent med USA’s store indflydelse på det kulturelle udbud. På den ene side skal man ikke overdramatisere, for danske kultur lever jo i bedste velgående. Dansk billedkunst, musik og film klarer sig bedre end nogensinde før, og vi er på vej frem internationalt.«
»Omvendt man kan heller ikke lukke øjnene for, at amerikanerne øver stor indflydelse, og de fylder meget i billedet. Det smitter også af på vores samfund, og det kan være svært at modstå presset. Når de amerikanske kultur-konglomerater kommer med så pengestærk og massiv en markedsføring, så kan det sagtens bekymre mig.«
»Alligevel føler jeg mig fuldstændig overbevist om, at der altid vil blive produceret dansk kultur. Og det skyldes blandt andet, at EU-landene står sammen i WTO-forhandlingerne og sikrer den offentlige kulturstøtte, som amerikanerne jo er meget imod.«
– Nu koncentrerer du dig naturligvis meget om Danmark, som grundet god økonomi ikke er blandt de mest udsatte nationer. Men hvad med de svage lande, der ikke har så meget at stå imod med som os?
»De svage lande behøver netop at kunne sikre sig via kvoteordninger. Det er blandt andet derfor, jeg i en vis udstrækning støtter dem. Jeg har jo også selv benyttet kvoter i forbindelse med udbuddet af P5, hvor der skal være mindst 30 procent skandinavisk musik. Kvoter kan altså være en glimrende metode til at sikre kulturel identitet, det erkender jeg. På samme måde har jeg jo stillet krav til (et privatiseret, red.) TV 2’s fremtidige mindstemål af dansk producerede programmer. Også selv om det på mange måder er et anti-liberalt værktøj.«

FAKTA
Kulturel mangfoldighed
*Gennem det seneste tiår er begrebet kulturel mangfoldighed begyndt at poppe op overalt. Det dækker over, at der skal være plads til alle slags kulturprodukter. Også dem, der ikke er økonomisk rentable. Man kan betragte kulturel mangfoldighed som et nationalt, defensivt modtræk til ’amerikaniseringen’ og ensretningen af kulturudbudet. Den kulturelle forskellighed bevares bedst via statsstøtte til kunsten, men – ikke mindst – amerikanerne betragter dette som en overtrædelse af den fri konkurrence. Andre værktøjer er kvoteordninger, begrænsninger af udenlandske ejerskaber i kulturindustrien, forskelsbehandling i copyright-sager etc.
I serien om kulturel mangfoldighed har Information tidligere bragt artiklerne:
’Europæisk kultur skal styrkes’, 25. september 2003
’Alle går og taler om...’, 27. september 2003 rusk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her