ANALYSE
Umiddelbart er der ikke nogen klar sammenhæng mellem det faktum, at den russiske valgkamp netop er gået i gang og det faktum, at Ruslands rigeste mand, oligarken Michail Khodorkovskij, natten mellem lørdag og søndag tilbragte sin første nat i en lille stinkende celle i Moskva.
Khodorkovskij blev lørdag arresteret i sit fly på flyvepladsen i Novosibirsk. De skarpt bevæbnede FSB-folk fløj ham til Moskva, hvor han blev anklaget for en række økonomiske forbrydelser, bl.a. svindel og skattesnyd, og sat i fængsel.
Politik og retsforfølgelse af forbrydere er, som præsident Putins talsmænd også ofte fremhæver, formelt to forskellige ting. Putin har, siger talsmændene, ikke juridisk lov til at blande sig i rettens gang og kan ikke give statsanklageren ordrer.
Men ingen er i tvivl om, at der er en forbindelse mellem arrestationen af Khodorkovskij, chef og medejer af oliegiganten YUKOS og det politiske spil. Nogle iagttagere ser endda en klar linje. Oliemagnaten har, hævder disse, ikke lagt skjul på sine politiske ambitioner og støtter både materielt og moralsk de to liberale oppositionspartier Jabloko og Unionen af Højrekræfter SPS. Dette skulle være årsagen til, at Putin har pudset statsanklageren på Khodorkovskij. Men det er en meget forenklet udlægning. Hverken SPS eller Jabloko udgør nogen reel opposition til præsidenten, hvis støtteparti Jedinaja Rossija ventes at få over 40 procent af stemmerne ved parlamentsvalget. Og præsidentvalget har Putin vundet på forhånd. Hverken SPS Boris Nemtsov eller Jablokovs Grigorij Javlinskij udgør nogen trussel for Putin, tværtimod er de faste støtter til hans økonomiske politik.
Begge de herrer har i øvrigt i et fælles brev til Putin advaret om en alvorlig politisk krise i forbindelse med anslagene imod YUKOS og anmodet om et møde med ham.
Det er uhyre vanskeligt i dette spil at se, hvem der er den gode og den onde. Den grusomme er klar nok. Det er statsanklagerinstitutionen og politiet, som med vanlig foragt for borgere, lovgivning og internationale retsstandarder, på grusomste vis arresterer en ikke farlig anklaget uden at lade ham få adgang til sin advokat. Statsanklageren er tydeligvis instrument i et mudret spil, som snarere er økonomisk end politisk.
Kamp om værdier
To kendte kommentatorer i Moskva, Putins tidligere pr-mand Gleb Pavlovskij og politologen Oleg Sjedrov mener uafhængigt af hinanden, at der er tale om en meget farlig kamp om oligarkernes enorme værdier.
Ifølge dem er der en sammensværgelse mellem en gruppe højtstående bureaukrater i Kremls administration og en gruppe forretningsmænd, som alle ønsker, at oligarkerne skal afgive en del af deres rigdomme. Til dem selv, selvfølgelig. Til dette formål har de ifølge Pavlovskij forsøgt at overbevise offentligheden, som i forvejen hader oligarkerne, og især præsidenten om, at oligarkerne planlægger at overtage den reelle politiske magt. Derfor skulle der fra allerhøjeste sted være blevet givet grønt lys for statsanklagerens angreb på Khodorkovskij og andre oligarker.
Og det er ikke svært for statsanklageren. Alle oligarkerne og alle store russiske virksomheder har lig i lasten. De fleste af de store privatiseringer i 90erne er belemret med korruption og svindel. Der er næppe heller tvivl om, at statsanklageren har noget på Khodorkovskij. Khodorkovskij kan derfor meget vel blive den næste russiske milliardær, der ligesom Beresovskij og Gusinskij, må forlade Rusland efter en studehandel med nogen i Kreml og med statsanklageren som mellemmand.
Det betyder imidlertid ikke, at Khodorkovskij, Beresovskij og Gusinskij automatisk bliver til de gode i spillet. Og der er næppe ret mange, som har den store sympati for dem. Tværtimod er der mange, der som Putin ønsker dem hen, hvor peberet gror. Det gælder formentlig også mange vestlige investorer, som står på spring for at komme ind på det russiske marked, men som ikke ønsker at være i selskab med de blakkede oligarker. Det amerikanske olieselskab Exxon er, ligesom Shell og Chevron, stærkt interesseret i at købe sig ind i YUKOS. Det kan være en anden grund til den igangværende jagt på oligarkerne. Som en af Exxons analytikere siger til nyhedsbureauet Gazeta.ru: »Jo hurtigere den slags personer (bl.a. Khodorkovskij, red.) er ude af billedet, jo bedre for Rusland.«
